Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Nattemedarbejder til Botilbud i Vester Hassing

Botilbuddet Vester Hassing søger en nattemedarbejder i fast stilling.

I Botilbuddet Vester Hassing bor der 30 voksne mennesker – alle med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. De har således behov for hjælp og støtte til alle dagligdagens gøremål. Det understøtter vi på en måde, som sætter selvstændighed og livskvalitet højt.

I udgangspunktet er der altid 2 medarbejdere på arbejde om natten i botilbuddet.

Vores kerneopgave er, at vi sætter mennesket først gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog. Vi er en del af ledelsesfeltet Botilbud Øst, som er forankret i Center for Livskraft i Voksensocialafdelingen i Job & Velfærd, Aalborg kommune

Som nattemedarbejder er dine opgaver blandt andet:

  • At tilse borgerne efter behov
  • Være til rådighed
  • Støtte borgerne i at vedligeholde og udvikle færdigheder
  • Yde omsorg og personlig pleje
  • Dokumentere i vores journalsystem Cura
  • Håndtere medicin
  • Praktiske opgaver

Vi forventer:

  • At du kan arbejde selvstændig og at du er tryg ved at arbejde alene om natten
  • At du har et godt overblik og er i stand til at bevare roen i en presset situation.

Det er en fordel, hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper, men ikke et krav.

Personlige kompetencer:

  • Du har et positivt menneskesyn, er rummelig og tålmodig
  • Du er i stand til at samarbejde relationelt omkring opgaven
  • Du ser forskellighed som en styrke i samarbejdet
  • Du er dialogsøgende.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads, som har fokus på borgernes drømme, motivation og potentialer i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads, hvor vi støtter borgerne i selvstændighed og at være betydningsfuld i eget og andres liv.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på samarbejde, refleksion og sparring.
  • En medarbejdergruppe, som er engagerede og fagligt dygtige.

Stillingen er på minimum 31 timer pr. uge, med mulighed for op til 35 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.

Ansøgningsfrist: søndag den 16. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. juni 2024

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til assisterende leder Rikke Cassøe Jørgensen på telefon 2520 0228 eller leder Hanne Laursen Städe på telefon 2519 7000. Vi træffes hverdage i tidsrummet 8.00 – 15.00

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

16.06.2024

Kontaktperson

Hanne Laursen Städe +4525197000

Stillingskategori

Handicap og socialpsykiatri

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang