Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Viften søger faste afløsere og timelønnede vikarer

Viften er et botilbud efter servicelovens § 107 (midlertidigt botilbud for voksne mellem 18-40 år).

De mennesker der bor på Viften fungerer inden for autismespektret og har samtidig et udviklingshandicap i middelsvær til svær grad.

Fælles for alle er et behov for rytmer og genkendelighed i hverdagen. Derudover har de fleste brug for støtte til de fleste ting – også i spise og hygiejnesituationer.

Vores indsats tager afsæt i kerneopgaven: ”Vi sætter mennesket først – gennem handlekraft, partnerskab, forenkling og dialog.”

På Viften har vi brug for hjælp fra faste og timelønnede vikarer. Der er brug for, at du kan arbejde i blandede vagter på hverdage, i weekend og helligdage.

Viften lukker ved årsskiftet – og Syrenhuset åbner. Vi der arbejder på Viften overflyttes automatisk til at arbejde på Syrenhuset. Syrenhuset har adresse i Nørresundby og rammerne i huset er særligt tilpasset til de mennesker der skal bo der.

Eksempler på opgaver kan være, at:

  • Give omsorg og tryghed ved at være sammen med borgerne.
  • Arbejde ud fra borgernes samværsvejledninger.
  • Udføre praktiske arbejde, herunder rengøring, madlavning, tøjvask osv
  • Tilbyde borgerne aktiviteter. Eksempelvis svømning, gåture eller anden andet.

Kompetencer:

  • Du har et tydeligt kropssprog.
  • Støtte mennesker i at mestre mest muligt selvstændighed i eget liv.
  • Du ved, at der er personalet der har ansvaret i relationen til borgerne – og derfor kan du tilpasse din indsats efter borgernes behov
  • Du kan rumme følelsesmæssige udsving og agere roligt i situationen.
  • Dine handlinger tager afsæt i at skabe mest mulig værdi for de mennesker vi er her for.
  • Du er møde stabil.
  • Du besidder en stor portion tålmodighed og omsorg.
  • Du er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider samt hver anden weekend og helligdage.

Vi kan tilbyde:

  • Erfaring i arbejdet indenfor autismeområdet.
  • Engagerede og dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads i udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor du altid er på arbejde med kollegaer.

Adresse
Bodil Hjorths vej 16, 9310 Vodskov

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Kadi Rosenberg 25 53 93 09 tirsdag eller fredag mellem kl. 9 – 11 eller på mail: karo-jv@aalborg.dk

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning senest den 5. maj 2024

Samtaler
Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest og referencer.

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
Viften Vodskov er en del af Center Særlige Tilbud og Autisme, som er et af fem centre i Voksensocialafdelingen.
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Kontaktperson

Kadi Rosenberg +4599317095 25539309

Stillingskategori

Handicap og socialpsykiatri

Arbejdstid

Deltid under 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang