Finansiel strategi

Formål med den finansielle strategi

Den finansielle strategi omfatter kommunens investeringspolitik, etiske investeringspolitik, likviditetsstrategi samt rente- og afviklingsstrategi.

Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for kommunens finansielle virksomhed. Strategien skal sikre styring af de finansielle risici, således at kommunen opnår det bedst mulige afkast, og de laveste finansieringsomkostninger på baggrund af den fastlagte risikoprofil.

Kommunen skal til enhver tid være i stand til at honorere sine betalingsforpligtelser. Dette skal sikres gennem kommunens overordnede økonomiske styring, her under en aktiv likviditetsstyring med løbende prognoser, afrapportering samt opfølgning.

I overensstemmelse med den vedtagne investeringspolitik er der indgået aftaler med eksterne aktører om kapitalforvaltning af kommunens overskudslikviditet samt deponerede midler.

Investeringspolitik

Aalborg Kommune foretrækker en forsigtig risikoprofil, hvor der accepteres et lavt og stabilt afkast. Risikoprofilen afspejler, at aktiver med høj risiko kun må udgøre en mindre andel af porteføljen relativt til aktiver med lav risiko. Dernæst er formålet at opnå størst muligt afkast under hensyntagen til risikoprofilen og den etiske investeringspolitik.

Rammerne i investeringspolitikken er baseret på kommunens risikoprofil, der sigter mod en afbalanceret og lav risiko. Investeringspolitikken giver mulighed for at placere finansielle midler i danske obligationer, samt en mindre andel i virksomhedsobligationer og aktier. Den samlede varighed for aktivklassen danske obligationer må ikke overstige 4 år.

Lav risiko

Høj risiko

Alle aktivklasser kan købes gennem investeringsforeninger, mens danske  stats- og realkreditsobligationer også kan købes på individuel basis. , hvis det er mere omkostningseffektivt.

Investeringspolitikken er godkendt af Magistraten den 2. maj 2011, punkt 5 og Byrådet har godkendt en opdatering den 30. maj 2022, punkt 6. 

Beholdningslisten

Aalborg Kommune ønsker åbenhed omkring sine investeringer. Derfor offentliggøres der to gange årligt en opdateret beholdningsliste.

Se beholdningslisten

Etisk investeringspolitik

Aalborg Kommune har et samfundsansvar, når kommunens overskudslikviditet investeres i værdipapirer. Det betyder, at ESG-forhold (environment, social and governance) skal inddrages i investeringsbeslutningerne, så der tages hensyn til langsigtet og bæredygtig værdiskabelse i såvel økonomisk, social og miljømæssig forstand. Kommunen stiller dermed også indirekte krav til, at de underliggende virksomheder skal udvise god selskabsledelse.

Formålet med den etiske investeringspolitik er at specificere, hvilke krav der stilles til de virksomheder, som kommunen investerer i via investeringsforeninger. Kommunen ønsker med sin politik at følge Erhvervsstyrelsens vejledning om ansvarlige investeringer, som har sit afsæt i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv.

Se hele den Etiske investeringspolitik

Likviditetsstrategi

Likviditetsstrategien bygger på en model, hvor indestående i pengeinstitutter afdækkes med driftskreditter eller tilsvarende, med henblik på at nettoindestående i det enkelte pengeinstitut ikke overstiger den aktuelle indskydergaranti. Dette for at minimere modpartsrisiko til pengeinstitutter og betaling af negativ rente af indeståender.

Magistraten 2. maj 2011, punkt 5.

Strategi for lånehjemtagelse og aktiv gældspleje

Formålet med strategien for lånehjemtagelse og aktiv gældspleje er til enhver tid at sikre en velovervejet balance mellem høj budgetsikkerhed (fast rente) og optimal rente (variabel rente) i forhold til forventningerne  til renteudviklingen.

Strategien dækker alene den skattefinansierede del af låneporteføljen, idet lån til ældreboliger med mere (støttede lån) er omfattet af helt faste rammer via lånebekendtgørelsens § 2, stykke 1, nummer 12.

Hjemtagelse af lån

Alle lån hjemtages som udgangspunkt hos Kommunekredit som annuitetslån med afdrag og med maksimal løbetid på 25 år. I forbindelse med hjemtagelsen af lån fastsættes renten på baggrund af den aktuelle situation på de finansielle markeder og forventningen til udviklingen den kommende tid. Renten kan fastlægges direkte ved Kommunekredit eller ved brug af renteswap (jævnfør lånebekendtgørelsen § 10, stykke 4) til fastlåsning af renten i en given periode. I perioder hvor EUR-renten er lavere end DKK-renten, kan lånet hjemtages i EUR, men EUR-lån kan maksimalt udgøre 25% af den samlede skattefinansierede låneportefølje. 

På grund af fastkurspolitikken er valutakursrisikoen yderst begrænset. Lånehjemtagelsen godkendes af Økonomiudvalget og byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomi og Erhverv.

Rammer for fast og variabel rente

For at give bevægelsesfrihed til at optimere rentesammensætningen i låneporteføljen udvides rammerne for andelen af variabel rente jævnfør nedenstående matrix. De aktuelle rammer er 60-90% fast rente og 10-40% variabel rente. 

 
Det er ikke hensigten, at maksimumgrænserne konsekvent skal udnyttes. Men i perioder, hvor variabel rente et det optimale, vil andelen af variabelt forrentede lån stige via nedlukning af swaps med kursgevinst, der skal benyttes til nedbringelse af gæld, hvor valget vil være nedbringelse af fastforrentede lån. Effekten vil være, at andelen af fastforrentet gæld falder, og andelen af variabelt forrentet gæld vil stige. Hvis rammen for variabel rente ikke udvides, kan det resultere i, at ny gæld skal optages med fast rente modsat de taktiske overvejelser i forhold til at opnå den optimale rente på det givne tidspunkt. 

Brugen af simple renteswaps

Lånebekendtgørelsens § 10, stykke 4 angiver, at kommunen kan benytte simple renteswaps til afdækning af renterisiko. Vejledningen til lånebekendtgørelsen kapitel 11 beskriver mere indgående, at kursgevinster fra konvertering eller nedlukning af renteswaps skal benyttes til nedbringelse af langfristet gæld, mens eventuelt kurstab kan tillægges restgælden på det underliggende lån. Vejledningen beskriver også muligheden for at benytte porteføljeswaps, der dækker flere lån. Denne mulighed forventes benyttet, når det bliver aktuelt at fastlåse renten på eksisterende lån med variabel rente. Efter vurdering af Deloitte per 11. oktober 2022 kan kursgevinsten fra nedlukning af porteføljeswaps benyttes til nedbringelse af valgfri langfristet gæld.

Hvorfor er det relevant at føre aktiv gældspleje?

Ændringer i renteniveau og forskydninger på rentekurven i løbet af lånets løbetid kan have betydning for, hvad den optimale rente er for et givent lån eller for låneporteføljen som helhed. Derfor er det relevant at benytte konverteringer i låneporteføljen for at optimere rentesammensætningen i forhold til den givne situation på de finansielle markeder. Typisk vil det være optimalt at benytte fast rente, når renteniveauet er stigende og at benytte variabel rente, når renteniveauet er faldende. Spændet mellem den korte og lange rente kan også have betydning for valget af rente. Ved lille forskel vælges typisk fast rente og ved stor forskel vælges typisk variabel rente. Ændringer i rentespændet kan desuden bidrage med nuancer i forhold til timingen af, hvornår en konvertering gennemføres.

Konvertering kan ske ved at indfri et eller flere lån og i stedet optage et nyt lån med en anden rente, men med samme (vægtede) løbetid. Den opnåede kursgevinst/tab medregnes i låneprovenuet på det nye lån. I tilfælde hvor renten er låst fast via en renteswap, lukkes swappen (svarer til konvertering), og kursgevinsten bruges til nedbringelse af lånet.

Fordelen ved at udvide rammerne for variabel rente er på den ene side, at det giver mulighed for at opnå de lavest mulige finansieringsomkostninger. På den anden side giver det også manøvrerum til at udøve aktiv gældspleje og opnå realisering af kursgevinster til ekstraordinær nedbringelse af gælden, som reducerer den samlede renteforpligtelse.

Der er naturligvis risiko ved aktiv gældspleje, hvis renteudviklingen bliver anderledes end forventet. Risikoen kan dog minimeres ved ikke at jagte den absolutte top eller bund, men i stedet vente til vendingen er konstateret men ikke tilendebragt, hvilket forventes at være hovedreglen. Derudover er rammerne for fordelingen mellem fast og variabel rente (budgetsikkerhed) også med til at begrænse den samlede risiko. 

Risikoen vurderes at opveje ulempen ved en mere passiv strategi, hvor renteudviklingen ikke udnyttes aktivt  på samme måde, idet renteudgiften over tid formentlig vil være højere.

De økonomiske konsekvenser af lånekonvertering vil være forskellige fra gang til gang, da det vil være forskellige scenarier, der giver anledning til konverteringen. Hovedreglen vil dog være, at renteudgiften på den samlede låneportefølje vil falde, når der konverteres fra fast til variabel rente og modsat stigende renteudgifter, når der konverteres fra variabel til fast rente. Undtagelsen til hovedreglen er den aktuelle situation (december 2022), hvor den lange rente er steget hurtigt og kraftigt fra et meget lavt niveau. Her vil konvertering fra fast rente til variabel rente give en højere rente på det nye lån, men til gengæld er konverteringsgevinsten ekstraordinær stor.

På konverteringstidspunktet er det muligt at estimere de økonomiske konsekvenser på baggrund af de  renteforventninger, der er gældende på dette tidspunkt.

Bemyndigelse til Økonomidirektør

Ved at benyttes swaps foregår konverteringen væsentligt mere smidigt end traditionel konvertering af lån med fast rente til lån med variabel rente, idet markedet for finansielle instrumenter er meget effektivt. Derfor er swaps som udgangspunkt at foretrække, da det bedre matcher behovet for at træffe hurtige beslutninger i forhold til udviklingen på de finansielle markeder.

Bemyndigelsen til at træffe beslutning om at foretage omlægninger i låneporteføljen bør derfor ligge hos økonomidirektøren. Dette med udgangspunkt i lånebekendtgørelsens bestemmelser, og at låneporteføljen til stadighed overholder rammerne for fordelingen af fast og variabel rente, samt at de økonomiske konsekvenser af konverteringen kan holdes inden for budgettets rammer.

Beslutningen om optimering af låneporteføljen via konvertering er alene Aalborg Kommunes, men det vil ske i samarbejde med finansielle rådgivere. Derudover vil kommunens egne forventninger til den fremtidige renteudvikling, der genereres på baggrund af analyser og informationer fra forskellige finansielle institutioner, også ligge til grund for beslutningen om at foretage konvertering.

Når konverteringen er gennemført, orienterer økonomidirektøren Økonomiudvalget med fremlæggelse af de økonomiske konsekvenser og en opdatering af den nye fordeling mellem fast og variabel rente i den samlede skattefinansierede låneportefølje.