Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Lån en strandkørestol i Vestre Fjordpark

Solen skinner, temperaturen stiger og Vestre Fjordpark summer af liv. Når det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side, er det fristende med en dukkert - og det skal alle have mulighed for at nyde.

Derfor tilbyder Aalborg Kommune igen i år gratis lån af en strandkørestol i Vestre Fjordpark. Strandkørestolen gør det lettere for personer med funktionsnedsættelse at komme helt ned til og ud i vandet. Bademesteren fortæller, at flere allerede har nydt godt af at låne stolen denne sommer.

Sådan låner du strandkørestolen

Har du - eller en du kender - brug for at låne strandkørestolen, skal du blot henvende dig til livredderne i Vestre Fjordpark, der står klar til at hjælpe, så du får en god oplevelse ved vandet.

Livreddernes tilstedeværelse i badesæsonen 2025:

  • Nu og frem til 24. august: klokken 10.00 til 19.00
  • 25. til og med 31. august: klokken 12.00 til 18.00

Vær opmærksom på at du selv skal have en hjælper med, da livredderne ikke har mulighed for at gå med i vandet - de skal holde øje med sikkerheden for alle badende gæster.

Få mere information

Vil du se, hvad vandtemperaturen er lige nu eller få et overblik over faciliteter og åbningstider i Vestre Fjordpark?

Læs mere om Vestre Fjordpark på siden om Strande og friluftsbade

Kontakt

By og Land

Stigsborg Brygge 105 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 00

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang