Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Sundhed og omsorg Udsatte og sårbare Hjælp til bolig Botilbud_skal måske slettes

Botilbud for dig med psykiske og sociale udfordringer

VoksenBøgens Botilbud er for dig, der er over 17 år og har sociale, psykiske, neurologiske eller kognitive udviklingsforstyrrelser.

Hvem kan bo i VoksenBøgens botilbud?

Vores botilbud imødekommer en bred vifte af støtte- og udviklingsbehov.

Botilbuddet er for dig der:  

  • er over 17 år
  • har sociale, psykiske, neurologiske og kognitive udviklingsforstyrrelser eller andre særlige problemstillinger.

Sådan gør du

Hvis du synes, at VoksenBøgens botilbud er noget for dig, er der 2 muligheder:

1) Du kan kontakte din rådgiver i den kommune, hvor du bor. 

2) Du kan kontakte VoksenBøgen for at få hjælp til, hvad du skal gøre.

Hvis du vil vide mere

Voksenbøgens botilbud er fordelt på fire forskellige adresser:

  • Litvadhus, Nibevej 14, 9200 Aalborg SV (12 pladser)
  • Bodil Hjorts Vej 2, 9310 Vodskov (2 pladser)
  • Pitsvej 2, 9310 Vodskov (6 pladser)
  • VisseGård, Vissevej 40, 9210 Aalborg SØ (4 pladser)

Formålet med boformen er at give dig hjælp til almindelige, daglige funktioner og støtte dig i at opnå de nødvendige sociale og psykiske færdigheder.

Voksenbøgens døgnafsnit justerer og kvalificerer løbende indsatserne, så de passer til din udvikling. Vi arbejder målrettet med:

  • basale færdigheder til selvforståelse
  • identitetsdannelse og psykisk og social trivsel
  • velvære og udvikling.

 

På Voksenbøgen tilbyder vi

  • hjælp og omsorg
  • individuel støtte
  • tilbud om aktivt hverdagsliv i og uden for Voksenbøgen.


Vi betragter praktisk hjælp og omsorg som et bidrag til at støtte dine individuelle udviklingsprocesser.

Vi hjælper med praktisk hjælp og omsorg, så du på kort og langt sigt får mere overskud. Samtidig hjælper vi dig til at kunne klare den praktiske del af dit liv.

Du bor på Voksenbøgens botilbud.

Vi tilbyder dig en meningsfuld og indholdsrig hverdag, hvor beskæftigelse er en mulighed (tilkøbes) og samvær og støtte fra personalet, med blandt andet pædagogisk tilrettelagte forløb, er en selvfølgelighed (selvværdsstyrkende samtaler, diagnoseforståelse og lignende).

I dagtimerne kan du, i samarbejde med din rådgiver, blive tilknyttet VoksenBøgens beskæftigelsestilbud og særligt tilrettelagte uddannelsestilbud. Hvis du over tid bliver parat til at bo et andet sted, hjælper vi dig på plads i nye rammer.

For de beboere, der flytter, yder Voksenbøgen ofte bostøtte og dagbeskæftigelse eller Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) for den pågældende, nu tidligere beboer. Dette aftales individuelt mellem dig, din rådgiver og VoksenBøgen.

Bodil Hjortsvej og Pitsvej

Botilbuddene på Bodil Hjortsvej og på Pitsvej ligger begge i tilknytning til Voksenbøgens hovedadresse Bodil Hjorts vej 7, 9310 Vodskov i Hammer Bakker.

VoksenBøgen er beliggende i smukke og rolige omgivelser. Med skov og natur lige udenfor døren danner Hammer Bakker i Vodskov rammen om et unikt nærmiljø, samtidig med at der er gåafstand til indkøb og gode busforbindelser til Aalborg.

Litvadhus

Litvadhus er ideelt placeret tæt ved både indkøb og aktivitetsmuligheder i Aalborgs City Syd. Her ligger inden for gåafstand både Storcenter, idrætshaller, svømmehaller, træningscentre, biograf og restauranter. Der er usædvanligt gode transportforbindelser til City Syd, som gør det let for dig at færdes med offentlig transport eller på egen hånd i hele Aalborg-området.

Litvadhus består af 12 selvstændige lejligheder i varierende størrelser fra 46 til 73 kvm, fordelt på 3 etager. På stueetagen og 1. sal er der 2 store fællesstuer med fælles køkkenfaciliteter og spise- og TV-stue.

Muligheden for en selvstændig tilværelse i egen lejlighed kombineres på Litvadhus med muligheden for støtte i de daglige praktiske og sociale gøremål og pligter i det nødvendige omfang.

Vissegård

Vissegård er beliggende i Visse i et stort naturområde. Nærmest lige uden for døren er der 60 hektar skov med mountainbike- og vandreruter. Vissegård er beliggende med gåafstand til Gug og Visse, og her er der gode handle- og aktivitetsmuligheder. Desuden er der gode busforbindelser, som gør det let at færdes i hele Aalborg.

VisseGård rummer fire selvstændige lejligheder i varierende størrelser fra 50 til 85 kvm. Lejlighederne rummer eget køkken, bad, toilet, entre, soveværelse og stue. Derudover har Vissegård et stort køkkenalrum på 1. sal, hvor der tilbydes fælles madlavning og spisning.

Du har mulighed for at træne en selvstændig tilværelse med tøjvask, madlavning, egenomsorg og pligter samtidig med, at der er personale til rådighed i dagtimerne.

 

 

Kontakt

VoksenBøgen

Bodil Hjorths Vej 7 9310 Vodskov

Ring til os

99 31 60 50

Skriv til os

Åbningstider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang