Søg om bostøtte, hvis du har et handicap eller særlige sociale problemer
Bostøtte kan hjælpe dig med at udvikle og vedligeholde det, du kan. Din støtte bliver tilrettelagt ud fra det du kan, vil og har mulighed for.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, skal du kontakte Voksensocialafdelingens Visitation. Se info under ’Kontakt’.
Hvem kan komme i betragtning til støtte i eget hjem?
Du kan søge om bostøtte, hvis du:
- er over 18 år
- har en betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
- har behov for optræning med henblik på at bevare eller forbedre dit nuværende funktionsniveau.
Det er en forudsætning, at dit behov skyldes din betydelige nedsatte funktionsevne.
Hvis du vil vide mere
Formålet med indsatsen er at styrke din mestringsevne med henblik på udvikling og/eller vedligeholdelse af dit funktionsniveau, for derigennem at styrke dine potentialer og trivsel.
Der findes mange forskellige former for bostøtte i Aalborg Kommune. Det er din rådgiver, der henviser dig til den bostøtte, der passer bedst til dig.
Læs mere om vores øvrige bostøttetilbud på For Fagfolk
Kontakt
Voksensocialafdelingens Visitation
Østerbro 42 9000 AalborgRing til os
99 31 32 81Skriv til os
Mød op og få rådgivning inden du søger
Mandag, tirsdag og fredag 10.00-14.00 og torsdag 10.00-16.00.Det med småt
Du får svar på din ansøgning senest efter 8 uger. Hvis vi ikke kan give dig svar på din ansøgning inden for 8 uger, kontakter vi dig.
Bostøtte bevilges efter § 85 i Lov om social service.
Bostøtten er som udgangspunkt midlertidig.