Skip til hoved indholdet

Søg om støtte til køb af bil

Har dit barn eller plejebarn et handicap eller en funktionsnedsættelse, kan du søge om hjælp til køb af en handicapbil.

Søg om støtte til køb af bil (MitID)

Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Specialgruppen for Børn og Unge

Hvem kan søge?

Du kan søge om støtte til køb af bil samt tilskud til indretning af bilen, hvis dit barn eller plejebarn har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som i høj grad forringer dit barns evne til at færdes, og funktionsnedsættelsen er af en så væsentlig grad, at I er afhængige af en bil.

Ansøgningen om støtte til bil behandles i Specialgruppen for Børn og Unges Bilteam. Hvis du allerede har en børne- og ungerådgiver i Specialgruppen for Børn og Unge skal du kontakte denne. Hvis ikke du har en børne- og ungerådgiver kan du kontakte Modtagelsen i Specialgruppen for Børn og Unge.

Når vi skal behandle ansøgningen vil vi lave en vurdering af barnets behov og blandt andet gangdistance.

Hvordan søger jeg?

Du kan søge elektronisk her på siden.

Når vi har modtaget din ansøgning indkaldes I til et opstartsmøde.

Uanset om du bevilges støtte til køb af bil til dit barn eller plejebarn, kan du søge om støtte til særlig indretning af bil - eksempelvis specialsæde og tilpasning af sikkerhedssele.

Hvis du vil vide mere

Hvis du er bevilget støtte til køb af handicapbil, kan du få et rentefrit lån svarende til 50 % af den billigst egnede bil op til 213.000 kroner (2024).

Hvis dit barns eller plejebarns nedsatte funktionsevne gør, at det er nødvendigt at købe en større bil, end det almindelige lån dækker, kan du søge om et ekstra rente- og afdragsfrit tillægslån, som svarer til den dyrere bil.

Hvis du er bevilget støtte til køb af handicapbil, kan du som forældre eller plejeforældre også søge om tilskud til køreundervisning og kontrollerende køreprøve samt fornyelse af kørekort.

For unge, der er bevilget støtte til køb af handicapbil, kan der søges om kørekort samt særlig indretning jævnfør kørekortspåtegninger - eksempelvis automatgear, håndbetjent speeder og bremser, efter afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest.

Barnets eller familiens økonomiske forhold har ikke betydning for, om der kan gives støtte til køb af handicapbil eller for lånets størrelse. Støtten er skattefri.

 

Kontakt

Specialgruppen for børn og unge

Sofiendalsvej 92 A 9200 Aalborg SV

Ring til os

99 31 27 55

Skriv til os

Det med småt

Sagsbehandlingstiden er 8 måneder, fra vi modtager din ansøgning.

Servicelovens § 114

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang