Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Trivsel og særlige behov 0-6 år Søvn, kost eller udvikling

Udfordringer med søvn, kost eller udvikling

Fra dit barn er 0-6 år kan du altid kontakte din sundhedsplejerske og få råd og vejledning over telefonen eller ved et hjemmebesøg.

Når dit barn er 0-6 år, er du altid velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske og få vejledning, hvis I har udfordringer med for eksempel:

  • Måltider
  • Søvn
  • Sprog
  • Udvikling
  • Trivsel

Få telefonrådgivning af din sundhedsplejerske

Du kan ringe til din sundhedsplejerske alle hverdage mellem klokken 8-15. Hvis dit opkald ikke bliver besvaret, eller du ringer uden for telefontiden, har du mulighed for at indtale dit navn og nummer, så ringer sundhedsplejersken tilbage til dig indenfor 2-3 hverdage. 

Alternativt kan du ringe til Sundhedsplejerskens sekretariat på 99 31 92 78.

Find din sundhedsplejerske til 0-6 årige

Hvis du vil vide mere

Hvis du har brug for, at din sundhedsplejersken kommer på besøg hjemme hos jer, kan du ringe i telefontiden og lave en aftale om besøget.

Du er velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske, hvis dit barns søvn er blevet en udfordring i familien. Du kan også tale med personalet i dit barns pasningstilbud, hvis problemet også gælder her.

Tips til gode sovevaner og rutiner

Gode sovevaner kan for eksempel være:
  • Læg barnet i seng, før det er overtræt.
  • Overhold barnets faste putteritualer og sengetider - så vidt muligt også i weekenden.
  • Lær barnet forskellen på dag og nat ved at give det mindre opmærksomhed om natten. Tal med lav stemme, hav svag belysning og gør natmåltidet så kort som muligt.
  • Sørg for at beholde så mange af barnets rutiner som muligt og medbring nattøj, tæppe og et lille sovedyr, hvis i skal ud til middag eller overnatte et sted. Det skaber tryghed for barnet, når det føler sig hjemme.
Gode putteritualer kan være:
  • Kom ned i tempo og udsæt ikke barnet for mange stimuli, før det skal sove. Søvnritualet bør ikke tage for lang tid og skal ikke aktivere barnet, men gøre det roligt.
  • Syng og læs gerne for barnet frem for at lade det falde i søvn til fjernsyn og tablets.
  • Forbered barnet på, at det skal sove og sid eller læg dig gerne ved barnet en lille stund, hvis det har brug for det. 

Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske og har flere års praksiserfaring inden for sundhedsvæsenet især med børn og børnefamilier. Derudover har sundhedsplejersken en specialuddannelse, der er særligt rettet mod at kunne vurdere børn og unges udvikling, familiens sundhed og trivsel og opspore eventuel sygdom.

Kontakt

Sundhedsplejen

Danmarksgade 17 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 92 78

Skriv til os

Telefontider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang