Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Afgørelse

Boliger, Vodskov Sydvest, Vodskov

Kommune- og lokalplaner Tilbage
Tilbage

Aalborg Byråd har den 25. august 2025 (pkt. 11) godkendt Kommuneplantillæg 5.041 og Lokalplan 5-2-114 endeligt.

Lokalplanen omfatter et område på ca. 30 ha i den sydvestlige del af Vodskov. Området nord for eksisterende vejreservation til kommende omfartsvej er omfattet af eksisterende kommuneplanramme, mens området syd for vejen inddrages i kommuneplanen med et kommuneplantillæg. Udlæg af området syd for omfartsvejen medfører, at yderligere ca. 22 ha udlægges i kommuneplanen.

Planlægningen er igangsat på baggrund af henvendelse fra udvikler. Formålet med planlægningen er at muliggøre et nyt boligområde, et område til offentlige formål samt rekreative formål. For at skabe vejadgang til området udlægges areal til en ny fordelingsvej, som tilknyttes eksisterende rundkørsel ved Loftbrovej.


Indsigelser

Der er i den offentlige høring modtaget 7 indsigelser.

Du kan se alle indsigelser og forvaltningens kommentarer hertil som bilag til byrådets behandling af sagen - se link øverst i brevet.

Byrådet besluttede at godkende Kommuneplantillæg 5.041 og Lokalplan 5-2-114 med følgende ændringer:

Lokalplanens bestemmelse pkt. 7.7 ændres til følgende: ”Ved bygninger: Terræn skal hæves med minimum 1,0 m og maksimum 1,5 m (målt i forhold til naturligt terræn som vist på Kortbilag 3).”

Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning.

Miljørapport

I forbindelse med udarbejdelsen af planerne er der lavet en miljørapport, som har været i høring sammen med planlægningen. I forbindelse med den endelige godkendelse af planlægningen er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Denne fremgår af miljørapporten.

Informationer

    Start 28.08.2025 Slut 28.02.2026 Høring id 2021-023346 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 9310 Vodskov

Links

Abonnér på Høringsportalen

Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.

Tilmeld

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang