Valgplakater
Få styr på reglerne for opsætning af valgplakater, samt hvornår de skal tages ned igen.
Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens § 84 og § 85, og reglerne for valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder findes i privatvejslovens § 66 a-b.
Hvis du vil vide mere
En valgplakat i vejlovgivningens forstand er en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter.
Valgplakaten skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den person eller det parti, der har iværksat ophængningen.
Reglerne betyder, at det ikke kræver en forudgående tilladelse at ophænge valgplakater. Partiet eller kandidaten skal blot overholde reglerne for ophængning.
Opsætning af valgplakater på private fællesveje på landet kræver dog altid tilladelse fra vejejer.
Valgplakater må ophænges i forbindelse med folketingsvalg, kommunal- og regionalvalg, valg til Europaparlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag. Valgplakater må ophænges i perioden fra den fjerde lørdag inden valgdagen indtil 8 dage efter valget.
Ved folketingsvalg må valgplakaterne tidligst hænges op, når valget er udskrevet.
Stats- og kommuneveje
Valgplakater på statsveje og kommuneveje må ophænges på vejbelysningsmaster, vejtræer, hegn, elforsyningsmaster og på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.
Private fællesveje i byer og bymæssige områder
Valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder må alene ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyningen.
- på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
- i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t,
- i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t eller derunder,
- på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
- på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
- nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 meter fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,
- lavere end 2,3 meter direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
- højere end 1,5 meter under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten,
- på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed
Endvidere fremgår det af vejlovens § 84, stykke 3 og privatvejslovens § 66 a, stykke 4, at valgplakaterne ikke må ophænges på en sådan måde, at de dækker for den autoriserede afmærkning, forstyrrer oversigtsforholdene på vejen eller i øvrigt er til fare for trafiksikkerheden.
Kontakt
Myndighed og Service
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 00Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.