Bliv sponsor til Bæredygtighedsfestival 2025
Bæredygtighedsfestivalen er tilbage, og vi har glædet os til at invitere jer inden for i det fællesskab, hvor vi sammen med både velkendte og nye virksomheder, organisationer og ildsjæle sætter stort grønt spot på klimadagsordenen.
Vores klima. Vores ansvar.
Bæredygtighedsfestivalen spiller en afgørende rolle i at skabe opmærksomhed om de klimamæssige udfordringer, vi står over for. Med klima som festivalens overordnede tema er vores fælles opgave at inspirere til handling, som er nødvendig for at sikre en mere bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Bliv sponsor
Som tidligere år, er det også denne gang muligt at støtte op om festivalen. Det koster 10.000 kroner og som sponsor får I synlighed med logo på Gammeltorv under festivalen og jeres navn på kommunens hjemmeside og andre digitale medier.
Som sponsor for festivalen støtter I lokale initiativer i deres arbejde med den grønne omstilling, og samtidig får I også mulighed for at vise jer frem som en aktiv deltager i omstillingen og støtte i festivalen. Hertil vil I modtage en marketingspakke med materiale, som I kan bruge på jeres egne kanaler.
Opbakningen fra erhvervslivet er vigtig og et direkte bidrag til styrkelse af den grønne omstilling.
Har du spørgsmål til sponsorat? Så kontakt Anders Du Mont-Thygesen.
Skriv mail til Anders på anders.thygesen@aalborg.dk
Telefon: 25 20 21 94
Tid og sted
Fredag den 19. september og lørdag den 20. september 2025.
Bæredygtighedsfestivalen udspringer af Gammeltorv og har tråde ud i Aalborg centrum. Blandt andre Aalborg Bibliotekerne og Budolfi Torv er også med til at danne en ramme.
Forskellige målgrupper fredag og lørdag
Vi forventer samlet at få cirka 15.000 besøgende på festivalen.
Dagene tager udgangspunkt i de besøgende og er målrettet forskellige målgrupper.
Fredag den 19. september målretter vi til et voksent kulturinteresseret publikum, som kommer for at få mere viden. Alle er som altid velkomne, og vi vil især gøre en indsats for at tiltrække dem, som har mulighed for og overskud til at gøre en ekstra indsats i hverdagen.
Lørdag den 20. september målretter vi til børnefamilier i alle former. Dagen vil indeholde trækplastre som for eksempel Ramasjang Mysteriet og workshops med fokus på blandt andet upcycling, klimamad og kreativitet.
Det er Center for Grøn Omstilling i Klima og Miljø, Aalborg Kommune, der er tovholder på Bæredygtighedsfestivalen 2025.
Tak til vores sponsorer
Disse virksomheder har allerede støttet Bæredygtighedsfestival 2025:
- Nordea Fonden
- Sparekassen Danmark
- Himmerland Boligforening
- Uggerly
- Centrica
- Aalborg Zoo