Aalborg 2024 – Vores byer. Vores ansvar.
Kom med til en kæmpe folkefest i klimaets navn i Kildeparken. Aalborg Kommune er vært for den 10. europæiske konference for bæredygtige byer og lokalsamfund. Samtidig bliver Kildeparken fyldt med gratis grønne aktiviteter for alle.
Oplevelser for alle
Under og efter konferencen 1. til 5. oktober fylder vi sammen Kildeparken med liv, leg og læring for alle. Vi takker alle vores samarbejdspartnere og sponsorer for at bidrage til et fedt event! Se aktiviteterne med mere info om alle de sjove og spændende ting, du kan opleve til Aalborg 2024:
Hvis du vil vide mere
Tag med på klimarejsen
Vi dedikerer en dag til at hylde dem, der aktivt arbejder med bæredygtighed i vores lokalområde. En række grønne virksomheder, organisationer og initiativer holder åbent hus, hvor du kan besøge stederne og blive klogere på deres arbejde med bæredygtighed.
Oplev stemningen til fredagslounge i Kilden
Sammen udforsker vi, hvordan musik, kunst, sceneshow og kultur kan bidrage til at forstå, perspektivere og oplyse om klima og bæredygtighed.
Prøv sjove aktiviteter til familiedag i Kilden
Kildeparken bliver fyldt med aktiviteter for børnefamilier, unge, singler, par – alle, der er nysgerrige på en ekstraordinær lokal oplevelse. Du kan både lytte, se, smage, røre, få pulsen op og fordybe dig, når vi samles om at gøre bæredygtighed og grøn omstilling helt nærværende for dig og din hverdag.
Aalborg som international platform for bæredygtighed
Aalborg Kommune er vært for den 10. europæiske konference om bæredygtige byer og bysamfund. Konferencens formål er at samle lokale og regionale beslutningstagere fra hele Europa for at debattere, udveksle ideer og sammen drøfte, hvordan vi fører Europa mod en bæredygtig fremtid.
Konferencen vil også demonstrere det presserende behov for, at lokale ledere og beslutningstagere påtager sig ansvaret for at gennemføre den nødvendige grønne omstilling i vores byer og de omkringliggende samfund. Det er nemlig i hverdagen i de lokale samfund, de bæredygtige visioner skal føres ud i livet gennem konkrete handlinger.
Debatten og erfaringsudvekslingen på konferencen skal også bruges til at tydeliggøre overfor EU's beslutningstagere, hvordan de på bedste vis kan understøtte det arbejde, der allerede er godt i gang i de lokale bysamfund. På den måde kan vi sammen sørge for, at alle har de bedste forudsætninger for at lykkes.
Aalborg Kommune er arrangør sammen med ICLEI Europe, der er et netværk for bæredygtige byer og lokalsamfund.
Vores byer. Vores ansvar.
Det var i Aalborg, det hele begyndte, da den første europæiske bæredygtighedskonference blev holdt i 1994, og det såkaldte ”Aalborg Charter” blev vedtaget. I dag er charteret et vigtigt fundament for arbejdet med bæredygtighed i mange europæiske byer og lokalsamfund.
I 2024 samler vi igen politikere, embedsfolk, eksperter, forskere, og organisationer fra hele Europa for at dele viden og erfaringer om bæredygtighed. Det kan være klimaforandringer, vedvarende energi, bæredygtig mobilitet samt ansvarligt forbrug og produktion.
Konferencen har fokus på det presserende behov for, at lokale myndigheder påtager sig ansvaret for den grønne omstilling og sammen viser vejen mod et bæredygtigt Europa.
Efter 30 år og 20 år samles vi igen i Aalborg for at debattere vores byer og vores ansvar. Se resultaterne fra de to tidligere konferencer i Aalborg.
Anders Du Mont-Thygesen
Projektleder
25 20 21 94
anders.thygesen@aalborg.dk
Ida Vad Svenningsen
Grøn agent
20 33 05 98
ida.hansen@aalborg.dk
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
Det var i Aalborg, det hele begyndte, da den første europæiske bæredygtighedskonference blev holdt i 1994, og det såkaldte ”Aalborg Charter” blev vedtaget. I dag er charteret et vigtigt fundament for arbejdet med bæredygtighed i mange europæiske byer og lokalsamfund.