Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Indstil ildsjæle til Aalborg Kommunes Mangfoldighedspris 2025

Kender du en virksomhed, forening, organisation eller enkeltpersoner, som gør en ekstraordinær indsats for at fremme mangfoldigheden i Aalborg? Hyld dem med en nominering til Aalborg Kommunes Mangfoldighedspris 2025.

Formålet med Aalborg Kommunes Mangfoldighedspris er at fremme mangfoldigheden i Aalborg Kommune, som virksomhed, organisation, forening, arbejdsplads eller som enkeltpersoner. Prisen er en anerkendelse af de mangfoldige aktiviteter og initiativer i vores kommune, som inspirerer andre til at følge trop og skabe en mere mangfoldig fremtid.

Hvis du vil vide mere

For at nominere en kandidat skal du sende en beskrivelse (på max en A4-side) af, hvordan kandidaten lever op til de kriterier, som er nævnt under boksen 'Kriterier for modtagelse af Mangfoldighedsprisen'.

Ansøgningsfristen for indsendelse af nomineringer er den 1. september 2025.

Mangfoldighedsprisen hylder en virksomhed, organisation, forening eller enkeltperson, der gennem konkret handling har vist vejen for mangfoldighed i praksis. Prisen anerkender indsatser inden for områder som tilgængelighed for mennesker med handicap, inklusion af LGBT+personer, integration med anden etnisk minoritets baggrund, rummelige arbejdspladser, støtte til psykisk sårbare eller hjælp til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke nødvendigt at favne alle områder; prisen kan gives for et fokuseret og betydningsfuldt bidrag på ét eller flere felter. Vinderen sætter et stærkt eksempel ved at skabe reelle forandringer, der fremmer en inkluderende kultur.

Den indstillede virksomhed, organisation, forening eller enkeltperson skal være placeret eller have bopæl indenfor Aalborgs kommunegrænse.

Prisen hylder dem, der gennem nytænkning og konkrete handlinger har skabt et miljø, hvor forskellighed trives. Modtageren kan være en virksomhed, organisation, forening, arbejdsplads, eller enkeltpersoner, som har arbejdet målrettet med at fremme mangfoldighed på flere områder – uanset om fokus har været på at forbedre tilgængelighed for mennesker med handicap, fremme mental sundhed, styrke integration, skabe rummelige arbejdspladser eller inkludere mennesker uanset deres seksualitet og baggrund.

Ved udvælgelsen lægges der vægt på:

  • Kreativ tilgang til mangfoldighed
    Der belønnes initiativer, som bryder med konventionelle måder at arbejde med mangfoldighed på, og som viser, hvordan innovation kan føre til reelle forandringer og nye muligheder for alle.

  • Skabelse af en inkluderende kultur
    Prisen anerkender de, der har formået at opbygge en kultur, hvor forskellighed bliver en styrke. Uanset om det handler om integration af nye medarbejdere, støtte til psykisk sårbare eller fremme af ligestilling, er målet at skabe en kultur, hvor alle har mulighed for at bidrage og trives.
  • Arbejdet med at nedbryde ubevidste fordomme
    Modtageren skal have vist en indsats for at udfordre og reducere de ubevidste fordomme, som kan være barrierer for ægte inklusion. Det kan være gennem træning, oplysning, rekrutteringsprocesser eller strukturelle tiltag, der fremmer en mere bevidst og inkluderende tilgang til diversitet.
  • Langsigtet og vedvarende indsats
    Der lægges vægt på modtagerens evne til at sikre, at mangfoldighed ikke bare er et midlertidigt projekt, men en vedvarende indsats, der skaber blivende forandringer. Fra arbejdet med at fremme integration til støtte for personer på kanten af arbejdsmarkedet – det handler om at sikre, at forskellighed forankres som en naturlig del af hverdagen.

Alle modtagne ansøgninger bliver vurderet og bedømt af en priskomité.


Priskomiteen består af:

  • To repræsentanter fra Aalborgs Kommunes kultur og/eller erhvervsliv:
    I 2025: Peter Møller Madsen fra Nibe Festival og Chris Kroer Jensen fra Aalborg Karneval.

  • En vidensperson indenfor mangfoldighedsområdet.

  • En repræsentant fra Integrationsrådet:
    I 2025: Nuuradiin S. Hussein, Rådmand for Job og Velfærd og næstformand for Integrationsrådet.

  • En repræsentant fra Aalborg Kommunes direktørgruppe:
    I 2025: Jan Nielsen, direktør for Senior og Omsorg og medlem af Mangfoldighedsudvalget.

  • Formandskabet for Aalborg Kommunes Mangfoldighedsudvalg:
    I 2025: Tobias Bøgeskov Eriksen og Tania Kvist Larsen.

Kontakt

Økonomi og Erhverv

Boulevarden 13 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 16 66

Skriv til os

Mangfoldighedsprisen bliver overrakt til vinderen af Borgmesteren og Formanden for Mangfoldighedsudvalget ved en mindre højtidelighed på Aalborg Rådhus den 10. oktober 2025.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang