Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Aalborg Kommune på sociale medier

Fællesskabsregler på sociale medier

På de sociale medier kan du komme i dialog med Aalborg Kommune eller andre brugere.

Her er der både plads til ris, ros eller forslag til indhold, så længe opslag og kommentarer holdes i en god tone, kommer fra reelle borgere eller virksomheder, og holder sig til opslagets emne.

Vi har opstillet følgende retningslinjer for at sikre den gode dialog på sider og profiler tilknyttet Aalborg Kommune:

  • Hold en god tone i dine opslag.
  • Opslag, der er stødende eller diskriminerende, samt opslag, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter, er ikke velkomne.
  • Opslag, der kun har til formål at provokere, slettes.
  • Gentagende opslag med samme indhold eller om samme emne betragtes som spam og fjernes.
  • Opslag, der er nedladende eller truende overfor navngivne personer eller grupper, tolereres ikke.
  • Personer, der gemmer sig bag falske/uægte profiler, er ikke velkomne på nogen af Aalborg Kommunes sociale medier.

Desuden fraråder vi kraftigt, at du opslår personlige, fortrolige, følsomme eller personhenførbare oplysninger på sider og profiler tilknyttet Aalborg Kommune. Disse opslag vil blive fjernet. Vi henviser i stedet til at kontakte den rette afdeling i Aalborg Kommune via Digital Post eller telefon.

Vi forbeholder os ret til at slette opslag uden varsel og eventuelt udelukke brugere, der ikke overholder retningslinjerne.

Vi sagsbehandler ikke på sociale medier. Får vi henvendelser, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Aalborg Kommune.


De sociale mediers fællesskabsregler:

Facebook og Instagram

LinkedIn

X (Twitter)

YouTube


Konkurrence på sociale medier

Konkurrencer på kommunens sider

Du kan deltage i konkurrencer på sociale medier som Facebook, Instagram, LinkedIn, X (Twitter) og YouTube, og husk, de er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af de enkelte platforme, men af Aalborg Kommune.


Vi arrangerer konkurrencerne på vores sociale medier:

Aalborg Kommune, Boulevarden 13, 9000 Aalborg. Konkurrencerne afvikles på én eller flere af vores sider på sociale medier.

Sådan deltager du:

For at deltage i konkurrencen skal du blot følge de specifikke instruktioner i konkurrenceopslaget. Alle over 18 år, som er bosat i Danmark, kan deltage. Husk, du kan kun deltage én gang pr. profil på hvert sociale medie. Bemærk venligst, at medarbejdere i Aalborg Kommune og medlemmer af deres husstande er udelukket fra at deltage.

Udelukkelse fra deltagelse:

Hvis du giver forkerte oplysninger eller på anden måde forstyrrer konkurrencen, kan du blive ude-lukket fra deltagelse og dermed også fra eventuel præmie.

Konkurrenceperiode:

Konkurrencen starter og slutter som angivet i det specifikke opslag om konkurrencen. Vi kan ikke garantere, at serveren altid er tilgængelig, og fraskriver os derfor ethvert ansvar for eventuelle fejl.

Udtrækning af vinderen:

Administratorerne af de pågældende virksomhedssider vil udtrække en eller flere vindere blandt dem, der har deltaget ved at opfylde betingelserne for konkurrencen. Dette gøres ved hjælp af en 'randomizer' (tilfældighedsgenerator).

Vinderen vil blive underrettet via kommentarsvar på det relevante sociale medieopslag. Vinderen bedes sende en mail med ønskede oplysninger, hvorefter overdragelse af præmien aftales nær-mere.

Hvis vinderen ikke henvender sig til Aalborg Kommune inden for 48 timer efter præmietildelingen, forbeholder vi os retten til at foretage et nyt udtræk.

Præmier

Præmier kan ikke ombyttes til kontanter, gavekort eller andre produkter.

Vi påtager os ikke ansvar for skader på personer eller følgeskader, der skyldes forkert brug af produktet, uagtsomhed eller andre årsager.

Da præmierne er sponsoreret af Aalborg Kommune, afholder vi præmieafgiften til SKAT.

Vi vil aldrig kræve følgende for at deltage:

  • At du deler opslaget
  • At du deler vores side
  • At du 'tagger' dig selv eller dine venner

Vi vil ofte kræve følgende for at deltage:

  • At du synes godt om opslaget for at deltage
  • At du kommenterer opslaget
  • At du ’hashtagger’ billedet med bestemt #hashtag

Dette gør vi, så vi kan finde potentielle vindere.

Nikolaj Boddum Houmann

Borgmesterkontoret

+4560643124

nikolajboddum@aalborg.dk

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang