Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Politikker, strategier og planer Ungestrategien

Ungestrategien

  • Titel: Ungestrategien
  • Vedtaget: Strategien blev godkendt af Aalborg Byråd den 15. juni 2020 og gælder for årene 2020-2025.
  • Opdateret: 15. juni 2020

Ungestrategien handler om alle unge, men har især fokus på de 15-24 årige.


Forord

Denne udgave af Aalborg Kommunes ungestrategi er den fjerde udgave. Det betyder, at der allerede er etableret et fast samarbejde mellem aktørerne på ungeområdet i Ungestrategiens ledergruppe og at ungeaktørerne har et godt kendskab til hinanden.

 Derudover har vi allerede i dag en lang række erfaringer og nyttig viden fra de indsatser og initiativer, der allerede er blevet iværksat i de tidligere perioder.

Derfor vil vi med denne strategi tage udgangspunkt i de aktuelle udfordringer, som vi står overfor.

En af de aktuelle udfordringer er, at vi til trods for en mangeårig indsats fortsat har en gruppe unge, der ikke har fundet  fodfæste i uddannelsessystemet. 8,8 % af de unge 15-24-årige i Aalborg Kommune har ikke og er ikke i gang med en ungdomsuddannelse (oktober 2019).

Da uddannelse på mange måder er afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet er hver eneste ung uden en ungdomsuddannelse en ung for meget. Det handler om de jobmuligheder, der byder sig, og mere bredt om at uddannelse er en væsentlig kilde til identitet og tilhørsforhold.

Der er en entydig sammenhæng mellem velfærd, sundhed og et højt uddannelsesniveau, det gælder både på individniveau og samfundsniveau. Ungestrategien er derfor baseret på den grundlæggende antagelse, at uddannelse både på kort og langt sigt er den sikreste måde at vinde fodfæste i voksenlivet.

Der er samtidig en erkendelse af, at job kan være et skridt på vejen til uddannelse, hvorfor job også skal ses som en mulighed for de unge, der ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

De unge og deres ungdomsliv er en størrelse, der er i kraftig bevægelse ikke mindst på grund af de sociale medier. Gennem det seneste årti har de sociale medier fået større indflydelse på de unges liv blandt andet i kraft af et øget forventningspres og en udpræget tendens til, at de unge iscenesætter sig selv og deres liv, så det fremstår perfekt.

 Disse strømninger er med til at forme de unge og de unges muligheder og oplevelse af deres eget liv. For en del unge er det medvirkende til, at de udvikler en sårbarhed, som blandt andet kommer til udtryk i form af lavt selvværd, stress, perfektionisme og mistrivsel.

Alt det er ligeledes en del af de aktuelle udfordringer, som medlemmerne af Ungestrategiens ledergruppe oplever i deres daglige arbejde med de unge og som vi som fagprofessionelle skal navigere i. Her bliver mestringskompetence og robusthed hos de unge nøgleord.

Ved at have en nedskrevet og vedtaget ungestrategi er det vores overbevisning, at vi bedst muligt vil være i stand til at fastholde og udvikle rammerne for et konkret samarbejde med og om de unge.

Ungestrategien favner som udgangspunkt alle unge i Aalborg Kommune, men har fokus på de 15-24-årige. Denne afgrænsning er valgt, fordi vi særligt ønsker at fokusere på de udfordringer, der kan være forbundet med overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Ungestrategien skal naturligvis ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes øvrige politikker og strategier. Her skal særligt peges på Den sammenhængende Ungeindsats (KUI), som trådte i kraft 1. august 2019.

Formålet med den sammenhængende ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Målet er, at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Der blev den 1. august 2019 ligeledes etableret en ny uddannelse FGU (Forberedende Grunduddannelse) i forbindelse med den sammenhængende ungeindsats. Den er målrettet de unge, der endnu ikke er klar til at starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse. I et større perspektiv er formålet med FGU´en at bidrage til, at alle unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er kommet i job, når de er fyldt 25 år.

Derudover kan der peges på Nye Fælles Veje, Børne- og Ungepolitikken, Trivselsindsatsen, PPRs Udviklingsstrategi, Udviklingsstrategi for børn, unge og familier, Handicappolitikken og Uddannelsesstrategien. Ligeledes ligger tankerne i strategien i tråd med de tanker, der er repræsenteret i Børnevenlig kommune under UNICEF, som Aalborg Kommune lige nu arbejder på at blive anerkendt som.

Ungestrategien er udarbejdet med udgangspunkt i drøftelserne i Ungestrategiens ledergruppe. Derudover har der været holdt et møde med Aalborg Kommunes Ungebyråd. Herefter har ungestrategiens ledergruppe udarbejdet et forslag, hvor 1. udgave er blevet drøftet i Ungestrategiens Ledergruppe og kommenteret af Ungebyrådet.

Derefter har strategien været behandlet i Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget. Ungestrategien er godkendt i Byrådet den 15. juni 2020 og gælder for årene 2020-2025.


Fra vision til virkelighed

Aalborg Kommunes ungestrategi er bygget op over en model med tre niveauer og et gennemgående værdigrundlag.

Den overordnede vision viser, hvor vi gerne vil bevæge os hen. Den er udtryk for det, vi drømmer om at gøre til en realitet. På den måde bliver visionen ledestjernen for vores arbejde med de unge.

Rundt om visionen er de 4 udvalgte temaer. Temaerne afspejler de arenaer, som vi vurderer, har størst betydning for at understøtte visionen.

For hvert tema har vi opstillet eksempler på forslag til konkrete initiativer, der på forskellig vis skal understøtte strategiens overordnede vision. De beskrevne forslag skal ikke ses som udtømmende, men har mere karakter af at fungere som inspiration.

Det er til enhver tid vigtigst, at ungestrategiens ledergruppe tager fat, hvor der er størst behov eller de bedste betingelser for at opnå succes. Målene og delmålene i strategien er fastsatte, vejen derhen vil være mere dynamisk.

Tanken er, at visionen og temaerne skal være retningsgivende for arbejdet. Initiativerne er derimod mere dynamiske bud på, hvad der konkret skal til for at løse de aktuelle udfordringer. Derved er der mulighed for at justere og udskifte initiativerne i takt med, at tidens udfordringer i relation til de unge og uddannelse skifter karakter.

De tre niveauer indrammes af ungestrategiens værdigrundlag, som er fundamentet for ungestrategiens arbejde. Det drejer sig om et fælles værdisæt, som eksplicit udtrykker, hvordan vi i det daglige arbejde ønsker at samarbejde med og om de unge. 


Hvordan møder vi de unge?

Ungestrategien bygger på et fælles værdigrundlag for arbejdet sammen med de unge. I vores møde med de unge er vores udgangspunktet altid, at vi ønsker at inddrage de unge, deres konkrete livssituation og deres aktuelle netværk i vurderingen af de unges behov for hjælp og støtte.

Det er vores forventning, at alle unge gerne vil, og som oftest også kan, begå sig i et ordinært uddannelsessystem: Nogle unge har dog behov for en ”hånd i ryggen” i forhold til deres vej i uddannelsessystemet og i forhold til at gennemføre en uddannelse eller få et arbejde.

Der kan være mange grunde til, at de unge har behov for ekstra støtte eller er særligt udfordret. Den unge kan for eksempel have kognitive udfordringer, være ordblind eller komme fra en familie, der er i alvorlig mistrivsel.

Det at have en anden etnisk baggrund kan også for nogle unge give anledning til kulturelle og eller sproglige udfordringer. Uanset hvad der er årsagen til, at de unge ”mistrives” eller ”har svært ved at finde vej”, så skal de mødes med en ressourceorienteret tilgang.

Det er i mødet mellem den enkelte medarbejder og den unge, at ungestrategien reelt skal bevise sin værdi.

Kernen i vores værdigrundlag er at:

  • den unge i alle situationer støttes i at tage ansvaret for eget liv og læring
  • de unge deltager aktivt i planlægning og stillingtagen til eget liv og uddannelsesvalg
  • de unge møder troværdige og professionelle voksne, som har pligt til at handle
  • samarbejde og koordinering på tværs af organisations- og faggrænser udgør grundlaget for en kvalificeret indsats
  • tiden er en afgørende faktor i arbejdet med den unge, hvorfor det er vigtigt med en hurtig reaktionstid
  • være og blive klar til uddannelse er en løbende udviklings- og læringsproces, som indeholder såvel faglige, sociale som personlige kompetencer
  • indsatserne primært er uddannelsesorienterede, men at der også kan være behov for indsatser af mere social karakter

Samlet set er det vigtigt, at de unge anerkendes som hele mennesker, hvor der skal være en balance mellem fritidsliv, uddannelse eller beskæftigelse og familieliv. Det er i den forbindelse centralt, at der er opmærksomhed på, at de unge har brug for at indgå i fællesskaber med andre unge, hvor fokus løftes væk fra præstation, krav og fremtid, og hvor værdier som nærvær, sammenhold og fællesskab er i højsædet.

Ungdomslivet er meget mere end uddannelse og job, og det er en opmærksomhed som de professionelle omkring de unge har en opgave i at tale op. Det arbejde, der allerede pågår i blandt andet fritidscentrene og UngAalborg, herunder Blok X er i høj grad møntet herpå og understøtter på en positiv måde den del af de unges liv.


Ungestrategiens ledergruppe - et værdifuldt netværk

Ungestrategien er ikke kun nedskrevne hensigtserklæringer, men også et dynamisk partnerskab mellem de centrale aktører på ungeområdet i Aalborg. Ledergruppen har således stor værdi i forhold til at styrke samarbejdet på området i kraft af det velfungerende netværk, herunder den vidensdeling og de fælles mål og tilgangen til de unge, som netværket udgør.

Ungestrategiens ledergruppe har til formål at fastholde en fælles viden om området og i fællesskab drøfte og tage initiativ til at igangsætte nye initiativer, der kan fremme den overordnede målsætning.

Ungestrategiens ledergruppe er omdrejningspunktet i omsætningen af strategien og det vil være i dette regi, at de konkrete aftaler skal indgås mellem de forskellige medlemmer. Derfor vil der på møderne løbende blive drøftet hvilke initiativer og aktiviteter, der konkret skal iværksættes inden for de forskellige temaer og gøre status herpå.

Gruppen er sammensat af ledere udpeget fra institutioner, der beskæftiger sig med unge i Aalborg Kommune.

Det er centralt i arbejdet med strategien, at partnerskabet består af ledere, der udbreder værdigrundlaget i egen organisation, og som har kompetencen til at omsætte drøftelserne i ledergruppen til konkret handling i egen organisation. Derved skabes grundlaget for, at strategien kan blive til mere end hensigtserklæringer.

For den aktuelle sammensætning af Ungestrategiens ledergruppe henvises til bilag A.

Konkret har ungestrategiens ledergruppe til opgave at:

  • følge udviklingen på ungeområdet kontinuerligt
  • fungere som et idéforum, hvor medlemmerne er sparringspartnere for hinanden
  • igangsætte konkrete initiativer inden for ungestrategiens område
  • bidrage til udbredelse af kendskabet til ungestrategien
  • afholde en årlig konference med Skoleudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget
  • være i front i forhold til at drøfte eventuelle muligheder for at søge midler til udvikling af indsatser, hos for eksempel nationale puljer og vækstforum
  • revidere ungestrategien, når den udløber

Vision - et fælles ansvar

Den overordnede vision er:

At alle unge i Aalborg Kommune får et solidt fundament for et godt unge- og voksenliv i fællesskab med andre.

Vi ønsker at forpligtige os til i fællesskab at tage hånd om alle unge i kommunen, uanset den unges forudsætninger og aktuelle situation.

Aalborg Kommunes Ungestrategi bygger på de nationale mål og de nationale målsætninger, som ligeledes er det niveau som man politisk i Aalborg Kommune har valgt at sigte efter. Her kan særligt fremhæves følgende overordnede måltal:

  • 90 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. De øvrige 10% skal være godt på vej til at få en uddannelse på sigt eller have en fast tilknytning til arbejdsmarkedet (Bedre veje til uddannelse og job, 2017).
  • Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og andelen skal op på minimum 30 procent i 2025.

Ungestrategiens initiativer skal derfor afspejle, at de unge har meget forskellige behov, og at vejene til at gennemføre en ungdomsuddannelse er forskellige og kræver forskellige indsatser. Det handler om at møde de unge, hvor de er, og anerkende, at en mindre gruppe af unge har andre udfordringer end at de mangler en uddannelse.

Med henblik på at understøtte arbejdet med visionen har vi valgt at organisere de efterfølgende afsnit i fire temaer:

Tema 1: Vi tager ansvar for at give de unge viden og færdigheder, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse

Tema 2: Vi understøtter de unges vej til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg

Tema 3: Vi er der for de unge, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse

Tema 4: Vi støtter de unge i deres livsduelighed, hvor uddannelse og job ikke kan være det aktuelle mål

En vigtig forudsætning for, at de unge kan lykkes i deres liv er, at de er såvel fysisk som mentalt robuste. Det kræver meget af de unge at kunne træffe et betydningsfuld valg i forhold til uddannelse og derved forholde sig til fremtiden. Det kræver ligeledes meget af de unge at kunne begå sig både fagligt og socialt på en ungdomsuddannelse. Det handler om at få venner, få hold på egen identitet og samtidig navigere i et samfund med høje krav og forventninger til den enkelte.

Udviklingen i de unges mentale helbred viser desværre, at den psykiske mistrivsel blandt unge er steget. Ses der på gruppen af unge mellem 16-24 år er andelen af unge med et dårligt mentalt helbred øget fra cirka 13 % i 2013 til over 18 % i 2017. Denne tendens ser ud til at ramme pigerne hårdest, hvor hver 4. pige i 2017 oplever at have et dårligt mentalt helbred (Görlich et al. 2019).

Denne viden bør tænkes ind, når der arbejdes med de unges livsduelighed, og vi støtter dem i deres valg af uddannelse mv. En vigtig pointe er, at de nye strømninger gælder såvel de udsatte unge, som de unge som traditionelt ikke har været i kommunens søgelys. Helt grundlæggende betyder det, at vi har et ansvar for at støtte alle unge i at få et nemmere ungdomsliv.


Ungestrategiens målgruppe

Målgruppen for hvert tema er illustreret via lagkagestykker med henblik på at give et overblik over, hvem temaet handler om og hvor stor del de enkelte kategorier udgør.

Hvor er vi i dag?

Der er 34.249 (2014: 34.314) unge mellem 15 og 24 år i Aalborg Kommune (3. kvartal 2019). De er fordelt således:

Tema 1

Temaet fokuserer særligt på nedenstående målgrupper:

Temaet handler om, hvordan vi bedst mulig klæder de unge på til at kunne gå i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Hvilke kompetencer skal de unge erhverve sig for at kunne begå sig på en ungdomsuddannelse? Her vil der især være fokus på udskolingen, og på hvordan vi via relevante initiativer kan understøtte, at de elever, der af den ene eller anden grund ikke er fagligt, personligt eller socialt parate til at tage en ungdomsuddannelse, støttes i at blive uddannelsesparate.

Med folkeskolereformen ligger der allerede et øget fokus på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Alligevel kan der i nogle tilfælde være behov for en særlig indsats.

I kraft af den sammenhængende ungeindsats har vi større fokus på at styrke en tidlig og koordineret indsats på tværs af forvaltningerne. Her er der særligt fokus på de børn og unge, der har brug for tværgående støtte for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

Vi vil arbejde for, at der er relevante tværgående og koordinerende initiativer, der kan understøtte de elever, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen.

Ungebyrådet pointerer, at det er meget vigtigt, at de unge støttes i at træffe de valg der for den enkelte opleves som meningsfuldt og giver dem lyst og glæde frem for et valg, der handler om fremtiden og hvad det åbner op for. De mener, at der i højere grad bør være fokus på det kortsigtede valg frem for et langsigtet perspektiv. Tanken er, at et fag altid vil kunne læses op og tages senere.

Delmål

  • At de unge oplever grundskolen som meningsgivende og udviklende og som et godt fundament i forhold til fremtidig uddannelse og beskæftigelse.
  • At alle unge kender deres muligheder for uddannelse og ved behov kan afprøve deres uddannelsesønske i praksis, inden grundskolen afsluttes.
  • At de unge, der erklæres ikke uddannelsesparate motiveres, føler sig inddraget og oplever at blive behandlet på samme vis som de uddannelsesparate, når det kommer til valg af uddannelse. Herunder er det vigtigt, at det er tydeligt for de unge, hvad der ligger til grund for vurderingen i forhold til uddannelsesparathed.
  • At de unge finder det attraktivt at vælge de nye 10. klasses tilbud som blandt andet indebærer, at undervisningen helt eller delvist foregår i ungdomsuddannelsernes  læringsmiljøer.
  • At alle unge efter afsluttet grundskole enten påbegynder en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet.

Initiativer

  • Der skal være et stærkt fokus på, at de 15-24-årige, der har forladt grundskolen, har let adgang til at erhverve sig de skolekundskaber, der er en forudsætning for at komme ind på den ønskede ungdomsuddannelse. Alle parter, der kommer i berøring med de unge, skal have fokus på, at de unge får erhvervet sig de nødvendige skolekundskaber. Det skal ske i samarbejde med de udbydere af unge- ogvoksenundervisning, der i dag findes. Det drejer sig blandt andet om FGU, ungdomsskolen, VUC, daghøjskolerne.

  • Aalborg Kommunes 10. klassetilbud ”Aalborg10” organiseres, så det bliver mere tydeligt, at 10. klasse er rettet mod de unges fortsatte vej ud i ungdomsuddannelse frem for at være afslutningen af et folkeskoleforløb. Det sker blandt andet ved, at den erhvervsrettede del fremadrettet skal have til huse på Tech College, mens den resterende del af 10. klasse placeres På Sporet ved SOSU Nord. Herved styrkes de unges muligheder for at blive en del af et stimulerende unge- og læringsmiljø, som forbereder og afklarer de unge til deres videre vej mod en ungdomsuddannelse.

 

Tema 2

Temaet fokuserer særligt på nedenstående målgrupper:

Hvor er vi i dag?

Udviklingen i unges valg af uddannelse fra 2011 - 2019

De 15 - 17 åriges valg efter grundskolen % der valgte uddannelsen i 2011 % der valgte uddannelsen i 2014 % der valgte uddannelsen i 2019
Gymnasial uddannelse 72 % (1.462 personer) 77 % (1.554 personer) 82 % (2.368 personer)
Erhvervsuddannelse 22 % (455 personer) 19 % (382 personer) 15 % (441 personer)
Anden aktivitet 6 % (121 personer) 4 % (78 personer)  3 % (79 personer)
 

Tallene viser, at flere unge i forhold til tidligere er i gang med en gymnasial uddannelse. Der har således i perioden 2011 til 2019 været en stigning på 10 % point. Der er tilsvarende procentvis færre unge 15 % i 2019 mod 22 % i 2011, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Såvel det landspolitiske som det lokalpolitiske mål er, at mindst 25 % i 2020 skal søge om op tagelse på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.klasse, og andelen skal op på minimum 30 % i 2025.

Når der ses på tallet i forhold til søgning til erhvervsuddannelserne er der sket en stigning i den ønskede retning, idet andelen af unge der søger en erhvervsuddannelse er steget fra 16,3 % i 2011 til 21,2 % i 2019. Denne tendens kan som nævnt ikke genfindes i tallene, der angiver hvor mange unge, der reelt går på en erhvervsuddannelse i 3. kvartal 2019.

I praksis betyder det, at vi ser en stigning i de unges søgning til erhvervsuddannelserne, men et fald i andelen af unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Dette kan hænge sammen med, at det ikke er alle de unge, der har søgt optagelse der starter op, ligesom der kan være unge der påbegynder en erhvervsuddannelse, men frafalder.

At få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse er derfor stadigt et vigtigt indsatsområde.

For at de unge kan træffe de ”rette valg” i forhold til en ungdomsuddannelse, forudsætter det en stor bredde i de forberedende tilbud og i den løbende vejledning. UU spiller en helt central rolle i dette arbejde og er omdrejningspunktet for vejledningsindsatsen. Denne vejledning skal sikre, at de unge kan træffe et kvalificeret valg om fremtiden, hvorfor både vejledning om uddannelse og beskæftigelse indgår.

De unge peger på vigtigheden af, at det valg, som de træffer i forhold til en ungdomsuddannelse ikke må få karakter af at blive et endeligt bindende valg, da dette opleves som et stort pres. De unge skal gøres opmærksom på, at der altid vil kunne laves et tilvalg eller omvalg hvis det valg, der træffes, ikke på sigt giver mulighed for det, som den unge ønsker. I det hele taget handler det om at det valg, der træffes ikke skal være definerende for dem som personer.

Uddannelsesplanen er den unges redskab til at reflektere over og planlægge ”næste skridt” mod en ønsket uddannelse. Det er derfor vigtigt, at den unge støttes i at justere uddannelsesplanen, når der er behov for det. Det forudsætter, at de unge aktivt bruger UU, og derfor skal de øvrige aktører, som de unge møder, aktivt understøtte dette.

Lovgivningen på området siger, at der skal være fokus på, at frafald og omvalg mindskes mest muligt. Det skal dog være legitimt, at de unge nogle gange vælger om og starter på en ny uddannelse. Det hverken kan eller skal vi undgå, da omvalg for nogle kan være et skridt på vej til personlig og faglig modning. Der skal derimod arbejdes på at undgå, at et omvalg opleves som et nederlag (både af den enkelte og af omverdenen).

Ungebyrådet så gerne, at der var obligatorisk brobygning på både 8. og 9. klassetrin. Særligt er 9. klasse vigtigt, da det er her, det bliver mest aktuelt for de unge. De unge ønsker at valget af brobygning bliver noget den enkelte frit kan vælge, og at ung-til-ung metoden, hvor det er unge, der går på en ungdomsuddannelse, der fortæller, i højere grad kommer i spil. De unge ønsker, at brobygningsforløbene bliver så virkelighedstro som muligt, da dette understøtter, at de kan træffe deres valg på et kvalificeret grundlag.

Delmål

  • At alle unge kender deres muligheder for uddannelse og ved, hvor de kan hente hjælp og vejledning, hvis de har spørgsmål.
  • At der i vejledningen af de unge er fokus på, at nogle unge kan have brug for eller ønske om at få en form for modningsår, hvor man for eksempel vælger at tage på efterskole, 10. klasse, FGU eller at blive udvekslingsstudent.
  • At udviklingen med, at færre unge går på en erhvervsuddannelse efter grundskolen skal vendes.
  • At give de unge tid til at træffe deres uddannelsesvalg.

Initiativer

  • Tættere samarbejde mellem grundskolen og det lokale erhvervsliv. For eksempel at man bruger erfaringerne med virksomheder, der ”adopterer” en skoleklasse.
  • Øget samarbejde mellem UU og ungdomsuddannelserne med henblik på at øge vidensniveauet og dermed vejledningsindsatsen til såvel elever som forældre.
  • Fortsætte udviklingen i forhold til den generelle UU-vejledning i grundskolen, hvor man i højere grad har fokus på at få de unge til at reflektere sammen og selvstændigt. Herunder mere elevtaletid, besøg af nuværende studerende fra ungdomsuddannelserne  med videre.
  • Fortsat fokus hos kommunens ungeaktører på at italesætte erhvervsuddannelserne som et attraktivt uddannelsesvalg. I den forbindelse også en understøttelse af, at flest muligt får en praktikplads i en virksomhed, og at skolepraktik markedsføres som et alternativ hertil.
  • Forsætte og udbygge brugen af brobygningsforløb i et samarbejde mellem Jobcenter Aalborg og områdets ungdomsuddannelser

 

Tema 3

Temaet fokuserer særligt på nedenstående målgrupper:

Hvor er vi i dag?

  • I 3. kvartal 2019 var der 255 unge mellem 15 og 24 år, der afbrød deres uddannelsesforløb
  • I 3. kvartal 2019 var 6686 unge mellem 15 og 24 år i gang med en ungdomsuddannelse

Flest muligt af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og udgangspunktet for indsatsen er at sikre, at så mange unge som muligt bliver i det ordinære uddannelsessystem og dermed undgår perioder på uddannelseshjælp.

Det handler derfor om at understøtte, at de unge når deres uddannelsesmål. Hvis dette viser sig at være en urealistisk vej, er det vigtigt, at de unge umiddelbart støttes i at foretage et realistisk omvalg og således bliver i uddannelsessystemet i stedet for at komme på uddannelseshjælp.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der fra forskningens side peges på en ny udsathed blandt unge. Denne er kendetegnet ved, at der er tale om unge med psykisk mistrivsel, som ofte kan befinde sig i en gråzone, hvor det er svært at vurdere, hvor komplekse og omfangsrige deres problemer er.

Disse unge vil typisk være unge, som ikke er i kommunens søgelys, og de kan derfor være vanskelige at identificere og dermed i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse (Ottesen med flere 2018).

Ungebyrådet peger blandt andet på, at der bør rettes opmærksom på den sårbarhed de unge har, når de starter på en ny uddannelse. Det handler for eksempel om den store betydning en enkelt karakter kan få for den unges selvopfattelse, hvilket i værste fald kan give anledning til frafald.

Derudover kan det være svært for de unge at skifte klasse kort tid efter, de er startet på en ungdomsuddannelse og netop lige har dannet nye relationer og måske fundet et fællesskab.

Delmål

  • At minimere frafaldet fra ungdomsuddannelserne.
  • At skabe forståelse for, at omvalg kan være et godt udgangspunkt for den enkeltes faglige og eller personlige udvikling og dermed kan være en nødvendighed.

Initiativer

  • Styrkelse af ungemiljøerne, særligt på erhvervsuddannelserne, for eksempel udvikling af elevmakkerordning og understøttelse af elevernes tilhørsforhold til klasser og hold.
  • Videreudvikling af meldesystem, så de unge spottes, så snart man har den mindste mistanke om risiko for et frafald, herunder for eksempel indførelse af syge- og fraværssamtaler på ungdomsuddannelserne med deltagelse af vejleder eller rådgiver fra Uddannelseshuset.
  • Smidigere overgange på tværs af uddannelserne blandt andet for at forebygge, at de unge afbryder deres uddannelse helt i forbindelse med omvalg. En lokal udgave af en fælles ”uddannelsesgaranti” til kommunens unge.

 

Tema 4

Temaet fokuserer særligt på nedenstående målgrupper:

Hvor er vi i dag?

I 3. kvartal 2019 er der 3030 unge (15-24-årige), som hverken er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. En stor del af disse unge er dog i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter (for eksempel FGU eller lign) eller er i beskæftigelse.

Et forsigtigt estimat vil være, at der ud af de 3030 vil være omkring 500 unge, der kan være i særlig risiko for at blive marginaliseret, og hvor der er behov for særligt fokus (svarende til 17%). Ser vi på størrelsen af gruppen af særligt sårbare så udgør de 500 unge cirka 1,5 % af alle unge i aldersgruppen 15-24 år.

Dette tema handler om, at der til trods for en intensiv og koordineret indsats vil være unge, som ikke umiddelbart kan tilgodeses i de eksisterende ordinære uddannelsestilbud.

Der er tale om en meget blandet gruppe af unge, der af den ene eller anden grund er særligt udsatte. Der ser ud til at ske en øget social polarisering, hvor de, der er udsatte er mere udsatte i dag, end de tidligere var (Ottesen med flere 2018).

Disse unge med særlige behov må nødvendigvis mødes med individuelt tilpassede forløb med et afpasset uddannelsessigte. Da der typisk er tale om unge med meget komplekse problemstillinger, vil det for mange af dem også påvirke deres muligheder for at engagere sig i sociale fællesskaber og derved opnå faste tilknytninger i deres daglige liv. I den forbindelse bør der skeles til de muligheder som fritidslivet eventuelt kan bibringe.

Målet er, at få engageret de unge i frivillige aktiviteter, der bidrage til, at de oplever et tilhørsforhold og tilegner sig de gængse koder for social omgang.

Tiden er en meget væsentlig faktor for disse unge. Hvis man skal undgå marginalisering og isolation, er det vigtigt, at der løbende følges op på de unge med henblik på at motivere til aktivitet og socialt samvær i hverdagen samt eventuelt behandling.

Disse unge har behov for at møde et enkelt og sammenhængende støttesystem. Som en del af dette vil den sammenhængende ungeindsats per 1. januar 2020 fungere således, at der i Uddannelseshuset vil være støtte at få fra familiegrupperne, jobcentret og UU.

Delmål

  • At alle unge skal have adgang til en indsats, der kan støtte dem i at opnå personlig udvikling, og hvis muligt på længere sigt at blive i stand til at gennemføre en uddannelse.
  • At ordningen med Ungeguiden, som er en del af den sammenhængende ungeindsats, bringes i spil og kommer til at betyde at de unge, der har størst behov får en mere håndholdt indsats. Ungeguiden hjælper den unge i gang, følger op og understøtter den unges udvikling.

Initiativer

  • Med henblik på at sikre en håndholdt indsats også for de yngste i gruppen af unge med særlige behov og særligt udsatte unge, udarbejder den kommunale ungeindsats en uddannelsesplan med de nødvendige indsatser og bevillinger til en langsigtet indsats overfor alle unge, der forlader grundskolen.
  • På baggrund af erfaringer fra projekter med én tværgående kontaktperson tilstræbes det, at kontakten til forskellige organisatoriske enheder varetages af den samme kontaktperson (for eksempel UU-vejleder, koordinerende sagsbehandler, Ungeguide eller mentor), og at hyppige kontaktforsøg fastholdes.

Bilag A

Medlemsliste for Ungestrategiens Ledergruppe

Gruppen består af ledere fra: 

  • AMU Nordjylland
  • Center for Dag- og Døgntilbud
  • Center for Tværfaglig Forebyggelse
  • Center for Sociale indsatser
  • DA - Vakant
  • Daghøjskolerne
  • Socialafdelingen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
  • Gymnasie/HF
  • LO Aalborg
  • PPR (Trivselsindsatsen)
  • Forebyggelse og Fællesskaber, Skoleforvaltningen
  • SOSU Nord
  • Sundheds- og Kulturforvaltningen
  • TAMU
  • Tech College
  • Uddannelseshuset Jobcenter
  • Uddannelseshuset UU
  • University College Nordjylland
  • VUC & HF Nordjylland
  • Aalborg Handelsskole
  • FGU Aalborg
  • Aalborg Ungdomsskole
  • Aalborg Universitet
  • SMVaalborg – Aalborg Håndværkerforening

Kontakt

Job- og Uddannelsesafdelingen

Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 37 00

Telefontider

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang