Støj, støv og vibrationer fra byggeri, nedrivning og renovering
Du kender det sikkert. Du bor i et område, hvor en entreprenør har gang i et større projekt. Der bliver bygget, revet ned eller renoveret. Og det støjer, støver og vibrerer. Du føler faktisk, at projektet varer i en evighed.
Nye regler for støjende aktiviteter
På grund af nye regler i Aalborg Kommune, kan du nu se frem til, at generne varer kortere tid. Den periode, som entreprenøren har tilladelse til at udføre arbejdet i, bliver nemlig udvidet fra klokken 07.00 til 18.00 på hverdage til også at gælde lørdage fra klokken 08.00 til 15.00. Det betyder selvfølgelig, at du kan opleve støj, støv og vibrationer i noget af weekenden – til gengæld strækker arbejdet sig samlet set over en kortere tidshorisont.
Undtaget er særligt støjende aktiviteter som nedramning af spuns og pæle eller knusning af materialer. Det må stadig kun foregå på hverdage.
De nye regler gælder ikke for mindre projekter, der bliver udført som selvbyggeri af privatpersoner.
Læs mere om midlertidige bygge- og anlægsarbejder på Aalborg Kommunes hjemmeside:
Midlertidige bygge- og anlægsarbejder
Hvis du selv skal i gang med et byggeri, kan du læse mere om, hvordan du anmelder bygge- og anlægsaktiviteter på Aalborg Kommunes hjemmeside:
Anmeld bygge- og anlægsaktiviteter
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.