Staldtips til lørdagen i DM-ugen
Lørdagen under DM-ugen bliver et overflødighedshorn af muligheder for fede sportsoplevelser. Her forsøger vi at give lidt indspark og med lidt lokalpatriotiske briller på.
Hører du til festivaltypen der bare gerne vil go with the flow, så er DM-ugen i Aalborg et godt sted at lade sig forføre af sanserne i disse dage. Der venter en fed sportsoplevelse om hvert gadehjørne med passionerede atleter i hovedrollerne. Så bare mød op på havnefronten og sug til dig.
MEN, hvis du gerne vil have et overblik og lidt input til en vild vild sportslørdag, så læs med her.
3x3 basketball på Honnørkajen.
Bassen dunker fra dj'en, intensiteten er på max, og landets
bedste streetbasketballspillere brillierer på banen med dunks og driblinger.
3x3 basket på rekordtid er blevet en ultra populær sportsgren ved De
Olympiske Lege, hvor den urbane sportsgren for første gang blev introduceret
som olympisk sport ved Tokyo 2021.
Danmark afholder EM til september, hvilket bliver en mega stor begivenhed. DM-ugen er på mange niveauer den store generalprøve på EM. Indledende kampe blev spillet fredag og stemningen var rigtig god. Ikke mindst da det lokale hold ”Gamle Jarl” kom på banen. Alderspræsidenterne (gennemsnitsalder er vist 43 år) lyste op da de kunne lugte savsmuldet i manegen og vandt den første puljekamp. Med fed opbakning til den sidste puljekamp kl 11.20 så kan alt lade sig gøre i en meget intens sport og hvor vejret på ”Havnen” kan blande godt og grundigt rundt på favoritter og outsider.
Idrætsgymnastik i stadionhallen
De allerbedste danske gymnaster dyster under DM-ugen om det prestigefyldte holdmesterskab. Her skal der laves saltomortaler, fliks og andre vilde momenter på bom, hest og forskudt barre. 14 år i træk er KG66 fra Kastrup i København løbet med titlen og i de sidste mange år med AIG Aalborg som nærmeste konkurrent.
I år skal det være lyder det fra Aalborg-træner Chris Gregersen, som melder rent ud og siger at det er klubbens højeste mål at vinde hold-dm, og at de nok aldrig har følt sig mere klar til det. Lørdag foregår det i stadionhallerne, og er samtidig kvalifikation til hold-dm i de individuelle redskaber om søndagen, hvor det foregår i et kæmpe telt på Honnørkajen. Læs mere her: Fra træningssal til telt - Camille og Cecilie jagter guld på havnefronten
Hvem er Danmarks stærkeste by
Hvem er stærkest i landet her? Københavnerne fra IK99 eller aarhusianerne fra Aarhus Athlet Klub. Tæt dyst i vente på både herre- og kvindesiden i en bykamp i vægtløftning. Eller kan en af de to Aalborg-klubber blande sig i topstriden. Det foregår fra kl.10.00 – 15.00 på Honnørkajen.
Dart, dart dart
Sportsgrenen har opnået det helt stort gennembrud og nu følger det sportslige niveau. Landstræneren at Danmark virkeligt har mange gode spillere for tiden, og mange bryder den såkaldte 90-point barriere. I morgen starter det i Nordkraft og vi lover topdart, farverige atleter og en god stemning.
Tennis og morgendagens stjerner
For to år siden spillede Elmer Møller og August Holmgren til DM-ugen og i næste uge er begge kvalificeret til hovedturneringen i Wimbledon sammen med Holger Rune og Clara Tauson. Hvis du vil se morgendagens stjerner i tennis som er rivende udvikling i Danmark i disse år, så skal du tage ud på Kastetvej 73 i morgen i Aalborg Tennisklub der spilles finaler fra kl. 10.00.
Bowling i absolut topklasse
Løvvangen Bowlingcenter har lige lagt polerede baner til europamesterskaberne og nu er det så de nationale mesterskaber, der skal afgøres i Nørresundby. Atleterne holder et tårnhøjt niveau, hvor flere er i europæisk topklasse, og heriblandt flere aalborgensere.
Det starter 11.30 i Løvvangen Bowlingcenter
Havnefronten med unik stemning
Vi vender tilbage til indledning og slår et slag for at du skal tage traveskoene på og maks skridttælleren ud på Havnefronten i Aalborg lørdag. Oplev den fede stemning ved Wake Board i Aalborg Cablepark, se deltagerne lave seje tricks i vandet til fede rytmer fra kajen. Det starter kl 10.00
Lørdag vil du også på Honnørkajen kunne opleve en af de faste publikumsmagneter – Funktionel Fitness – Her er alsidighed nøglen til succes. Atleterne presser sig selv til det yderste når de både skal kunne løfte tungt, have god koordination og have kondien i orden.
Det starter allerede kl 8.30
Lørdag aften slutter af med den fedeste urbane stemning når landets bedste break dansere giver den gas på center cour på Honnørkajen. Det er sprøde beats og fede moves, der giver alle lyst til at danse med på sidelinjen. Det starter kl 19.00
Download DM-ugens app fra Appstore hvis du vil have det gyldne overblik ved hånden.
Kontakt
Fritid og Landdistrikt
Danmarksgade 17 9000 AalborgRing til os
99 31 41 62Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.