IDRÆTSDØGNET: 24 timer til at prøve et hav af aktiviteter
Fra modelflyvning til Hyrox-crossfit – aktiviteterne står nærmest i kø til publikum, når IDRÆTSDØGNET fredag 26. september vender tilbage med 24 timers buffet af Aalborgs forenings- og idrætstilbud. Denne gang foregår det på Skansen i Nørresundby, og du kan allerede nu melde dig til flere af aktiviteterne nu.
Du kan finde mere information på IDRÆTSMØDET´s hjemmeside
Kunne saunagus være god afslapning på en fredag eller lørdag? Eller er du mere til at udfordre din makker i ergometerroning? Eller måske snuppe et parti skak med din far eller mor?
Mulighederne er mangfoldige når folkene bag det årlige IDRÆTSMØDET i Aalborg inviterer til IDRÆTSDØGNET på Skansen i Nørresundby fra fredag 26. september klokken 15.30 til lørdag 27. september klokken 15.30.
Det nye sportskoncept debuterede sidste år med stor succes og knap 6.000 besøgende. Formålet er at vise et stort udvalg af de mange muligheder du har i Aalborgs rige idræts- og fritidsliv – på kun 24 timer.
”Aalborg har et fantastisk idræts- og fritidsliv, med mange muligheder for børn, unge og voksne i alle aldre. Men det er ikke alle der har overblikket over de mange fine tilbud, så derfor arbejder vi året rundt med forskellige modeller for at gøre det synligt. IDRÆTSDØGNET, startede sidste år og er kort sagt et butiksvindue og en prøveplads for Aalborgs mange aktivitetstilbud. Her kan du helt gratis på 24 timer i og rundt om Skansen i Nørresundby deltage i eller kigge på en masse spændende fritidstilbud. Vi håber både at ramme dem der ikke er aktive i dag, men også dem der måske gerne vil se nye sider af foreningslivet, eller prøve en ny sport af”, siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
Ny arena, nye muligheder
IDRÆTSDØGNET´s debut var sidste år i Gigantium, men i år er idrætsfestfyrværkeriet flyttet til Skansen i Nørresundby. Og udover at den nye arena giver ny muligheder og nye aktiviteter på menukortet, så er der særligt fokus på bestemte målgrupper henholdsvis fredag og lørdag:
”Vi har et stort fokus på at tiltrække byens unge til Skansen fredag eftermiddag, hvor vi bland andet arrangerer en slags ”fredagsbar” hvor man kan hænge ud med billard, skak, backgammon og dart. Lørdag har vi et større fokus på børnefamilierne, hvor familien også kan være aktive sammen. Skansen har mange forskellige idrætsfaciliteter på et lille areal placeret midt i et stort boligområde - og vi håber naturligvis at de lokale kigger ind. Men IDRÆTSDØGNET er til for at inspirerer alle i hele kommunen – så vi glæder os til at se så mange som muligt, siger Morten Arvidsson, koordinator for IDRÆTSMØDET og IDRÆTSDØGNET.
Og på IDRÆTSMØDET´s facebookside.
Her kan du tilmelde dig aktiviteter, hvis du ønsker at sikre dig en plads.
Alt er gratis – så skynd dig ind og lad dig inspirer – planlæg dit besøg, så du
får mest muli ud af dagen.
Kontakt
Fritid og Landdistrikt
Danmarksgade 17 9000 AalborgRing til os
99 31 41 62Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.