Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Hvad skal pengene gå til? Kom og giv din mening til Aalborg Byråd

Aalborg Kommunes budgetforslag for 2026-2029 er klar, og de politiske forhandlinger går nu i gang. Aalborg Byråd vil derfor gerne invitere kommunens borgere og alle andre interesserede til borgermøde på SKANSEN i Nørresundby til en debat om, hvordan pengene skal prioriteres.

Aalborg Kommunes budgetforslag for 2026-2029 er klar, og nu går de egentlige politiske forhandlinger i gang i forhold til, hvordan pengene skal prioriteres for de kommende år. Aalborg Byråd ønsker derfor at invitere alle borgere og andre interesserede til et borgermøde på SKANSEN i Nørresundby onsdag den 10. september klokken 19.

Aalborg Kommunes budget handler ikke kun om tal – det handler om mennesker. Derfor håber jeg, at rigtig mange har lyst til at komme til borgermøde, hvor vi sammen kan snakke om, hvordan vi bedst bruger kommunens penge til at skabe mest mulig velfærd for borgerne og sikre udvikling af hele Aalborg Kommune

Borgmester Lasse Frimand Jensen

Budgetforslag

Se budgetforslagets bind 1

Se budgetforslagets bind 2

Borgermøde

  • Borgermødet foregår på SKANSEN, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby
  • Onsdag 10. september 2025
  • Klokken 19-21.30
  • Det er gratis og uden tilmelding

Den videre budgetproces

  • Den 15. september klokken 13 har byrådet 1. behandling af budgetforslaget, som foregår i byrådssalen i Medborgerhuset på et åbent byrådsmøde.
  • Den 23. og 24. september mødes byrådets partier til forligsforhandlinger. Her forhandler partierne om, hvordan det endelige budget skal se ud.
  • Den 8. oktober klokken 13 er der 2. behandling af budgetforslaget. Det foregår i byrådssalen i Medborgerhuset på et åbent byrådsmøde. Her bliver budgettet endeligt vedtaget.

Kontakt

Økonomi og Erhverv

Boulevarden 13 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 16 66

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang