Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

For 10 år i træk er ingen boligområder på parallelsamfundslisten

Regeringens liste over parallelsamfund er nu offentliggjort.

Aalborg Kommune kan for 10. år i træk glæde sig over, at ingen boligområder er på parallelsamfundslisten. Det betyder samtidig, at kommunen heller ikke har områder på listen over omdannelsesområder eller udsatte boligområder.

Endnu en glædelig nyhed er at Grønlands-kvarteret ikke længere figurerer på listen over forebyggelsesområder. Her fortsættes det forebyggende samarbejde, som i andre områder i Aalborg Kommune, for at fastholde den gode udvikling.

Denne positive udvikling skyldes blandt andet en målrettet og langvarig indsats for at skabe en kommune i balance. Aalborg Kommune har en stærk tradition for forebyggende arbejde, bystrategisk planlægning og helhedsorienterede løsninger.

Indsatsen sker i tæt samarbejde med boligorganisationer, kommunale forvaltninger, Nordjyllands Politi, Region Nordjylland, frivillige organisationer, Integrationsrådet, foreningslivet og mange andre offentlige og private aktører.

Det tætte samarbejde ses også i den igangværende indsats i forebyggelsesområdet Løvvangen. Her arbejdes der også tæt sammen om at understøtte den positive udvikling i området.

Læs mere om listen over parallelsamfund 2025 på Social- og Boligministeriets hjemmeside

https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/dec/endnu-et-markant-fald-i-antallet-af-parallelsamfund

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang