Aalborg får millionstøtte til klimasikring men rammes også hårdt af fremtidens klima

Pengene fra staten skal medfinansiere klimasikringen af Spritten, hvilket konkret skal ske ved en blanding af en højvandsmur og terrænreguleringer. Arbejdet med klimatilpasning, der er forankret i By og Land, er altså i fuld gang og ventes også at få fokus ved de kommende budgetforhandlinger.

Men den nævnte DTU-rapport, der er lavet for KL og Klimaalliancen, og som udkom tidligere på året, slog også fast, at der er dyrt ikke at handle, når det gælder fremtidens klimaudfordringer, og her er Aalborg Kommune ingen undtagelse. Aalborg er nemlig nummer to på listen over de kommuner, der bliver hårdest ramt ved stormfloder, medmindre der investeres i forebyggende foranstaltninger.

Øjenåbner

"Vi er udfordrede, og rapporten fra DTU var en øjenåbner, så vi bliver nødt til at have fuld fokus på opgaven", siger rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen.

Klimaforandringerne kan have voldsomme økonomiske konsekvenser for fjordkommunen og ikke mindst for byens borgere og kommende generationer.

Aalborg Kommune har allerede indført en række klimatilpasningstiltag. Det gælder bl.a. krav om minimum sokkelkote for nybyggeri for at undgå oversvømmelse, udarbejdelse af vandhåndteringsplaner, der er planlagt klimatilpasningsprojekt i bl.a. Vestbyen samt en omfattende udrulning af separatkloakering.

Milliardregning

I rapporten om stormfloder fremgår det, at det er vigtigt at sætte hurtigt ind med planlægning og gennemførelse af klimatilpasning. Hvis man alene fokuserer på stormflod, vil der over de næste 100 år akkumuleret være skader for 15,8 mia. kr. i nutidsværdi i Aalborg Kommune.

Hvis der indtraf en 100 års-hændelse i år, ville det resultere i skader for lige under 1 mia. kr. Kommunen er som nævnt i gang med planlægningen på området, men man mangler at få finansieringen på plads, så planerne kan blive realiseret.

"Vi rækker hånden ud, for det er store investeringer, og vi har ikke selv de økonomiske muskler, for så bliver vi nødt til at skære ned på al kernevelfærd. Kommunen skal have øget fokus på området både planlægningsmæssigt og økonomisk, og vi er allerede i arbejdstøjet. Vi er glade for støtten fra Kystpuljen, men det er afgørende, at staten også fremadrettet vil prioritere midler eller give lånemuligheder til klimatilpasning i Aalborg Kommune, så vi kan få landet finansieringen", siger rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen.

Investering betaler sig

Det er også rent økonomisk en god ide at handle, for hvis man investerer en mio. kr. i stormflodssikring, kan man ifølge rapporten fra DTU spare seks mio. kr. i udgifter ved en senere hændelse. Når der i fremtiden kommer stormfloder, vil de i takt med klimaforandringerne blive voldsommere og føre til flere skader, for mens en femårshændelse i 2024 ville volde skader for 368 mio. kr., vil en femårshændelse i 2049 volde skader for en mia. kr.

En vigtig opgave

Klimatilpasning handler dog også om meget andet end stormflod som havvand, vandløb, nedbør, grundvand, tørke og hede.

"Klimatilpasning er en altomfattende opgave i årene frem i Aalborg Kommune. Det er fuldstændig afgørende med midler til alle faser som kortlægning af udfordringerne, forslag til konkrete løsninger, og så er der konkrete klimatilpasningsprojekter herunder Spritten", siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Der er samtidig også lovbundne krav, og i 2024 blev Østlige Limfjord herunder Aalborg Kommune udpeget som risikoområde for oversvømmelser fra havvand og vandløb af EU's oversvømmelsesdirektiv. Det betyder, at kommunen blandt andet skal lave en risikostyringsplan, der viser, hvordan man vil forebygge oversvømmelse og agere under og efter en oversvømmelse.