Vejledning om ungdomsuddannelse
Du har mange muligheder for at få råd og vejledning, når du skal vælge uddannelse.
Vejledning for unge under 25 år
Er du under 25 år, kan du få vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv hos Ungdommens Uddannelsesvejledning
Vejlederne i UU-Aalborg giver dig personlig vejledning til elever i grundskolens 7.-10. klasse samt andre unge under 25 år. Du kan også selv henvende dig til UU-Aalborg, hvis du har brug for vejledning om uddannelse og erhverv.
Læs mere om Ungdommens Uddannelsesvejlening på deres hjemmeside
Hvis du vil vide mere
Tirsdag den 14. november til torsdag den 16. november 2023 afholder vi igen Study Aalborg Messe i Gigantium for unge og forældre, der gerne vil vide mere om uddannelsesmuligheder efter 9. og 10. klasse.
Alle elever i 8. og 9. i Aalborg Kommune får invitationen med mødetidspunkt til messen udsendt via AULA, mens elever i 10. klasse får invitationen af deres UU-vejledere med et specifikt mødetidspunkt.
Messen byder på en række aktiviteter. Blandt andet en unik mulighed for at tale uddannelse med vejledere fra forskellige ungdomsuddannelser samt vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune (UU-Aalborg). Derudover vil elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse, give et kort indblik i deres hverdag.
Har du spørgsmål til messen, er du velkommen til at kontakte Ungdommes Uddannelsesvejledning.
Studievalg Nordjylland vejleder om alle videregående uddannelser i hele landet. Du kan henvende dig i vejledningsbutikken. Den ligger centralt i Aalborg.
Her kan du få information og give dig inspiration til dit valg af uddannelse. Du behøver ikke at bestille tid, hvis du ønsker at tale med en vejleder i butikken.
Butikken rummer en komplet samling af materialer om de forskellige uddannelser. Det er også muligt at låne en computer til søgning på internettet.
Du kan altid ringe eller maile til Studievalg Nordjylland. Du kan også chatte med en vejleder på deres hjemmeside.
Det er aldrig for sent at uddanne sig. Som voksen er der mange muligheder for at uddanne sig. Det er uanset om man vil kvalificere sig til et job, yderligere uddannelse eller ønsker almen viden.
Du kan bruge mange af de kurser og uddannelser, der er på forskellige uddannelsesområdet. De tæller på samme måde som det almindelige uddannelsessystem. Uddannelserne er dog kortere, men stiller krav om, at du har erhvervserfaring mellem de forskellige uddannelsestrin.
VEU-center Aalborg-Himmerland er dit lokale VEU-center, der hjælpe med vejledning om voksenuddannelse uanset om du er ledig eller beskæftiget.
Med voksenlærlingeordningen kan man oprette lærlingepladser til ledige og ikke-faglærte ansatte, der er fyldt 25 år inden uddannelsen påbegyndes, med mulighed for tilskud til ansættelsen.
Ordningen er fleksibel og kan både bruges til at uddanne nye medarbejdere og til at opkvalificere allerede ansatte.
Læs mere om reglerne på Styrelsen for Arbejdsmarked og rekrutterings hjemmeside