Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Seniorliv Boliger til seniorer Bolig

Konvalvej, ældreboliger

Ældreboligerne Konvalvej ligger i Bejsebakkekvarteret i Aalborg og består af 56 to- og tre-værelses lejligheder på 76-88 m2.

Adresse

Konvalvej 11-13, 23-27 og 37-39
9000 Aalborg

Antal pladser

56

Fysiske rammer og faciliteter

Ældreboligerne på Konvalvej ligger i en bebyggelse fra 1957, som efterfølgende er renoveret i flere omgange. Bebyggelsen rummer i alt 236 lejligheder, opført som byggeri i 2-3 etager og et højhus.

40 af lejlighederne er to-værelses ældreboliger på 76-78 m2, indrettet med stue, køkken, værelse, bad og entre.

De resterende 16 ældreboliger er tre-værelses lejligheder på 80-88 m2, indrettet med stue, køkken, to værelser, bad og entre.

Ældreboligerne Konvalvej administreres af Vivabolig. Klik på dette link for at se informationer om husleje, indskud, plantegninger mv.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til en ældrebolig. For at blive visiteret til en ældrebolig, skal du f.eks.:
  • have en funktionsnedsættelse, men være i stand til at klare dig i en selvstændig bolig
  • have behov for en bolig med gode adgangsforhold og en indretning, der er velegnet for gangbesværede
Hvis du har behov for en ældrebolig, kan du henvende dig til Myndighedsafdelingens Kontaktcenter: tlf. 9982 5000 eller mail: kontaktcentret@aalborg.dk.

På Kontaktcentret er sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser samt give råd og vejledning. Kontaktcentret hjælper også videre til rette afdeling, team og medarbejder.

Kontaktcentret har åbent kl. 8 til 15 mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt kl. 8 til 17 om torsdagen.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang