Søg om økonomisk tilskud
Du kan søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter, hvis du er i en vanskelig økonomisk situation. Det kan være, at du har pludseligt uforudsete udgifter til medicin, bolig, behandling eller lignende.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Ydelsescentret.
Sådan søger du om økonomisk tilskud
Forbered din ansøgning
- Beskriv kort hvad du søger om og skriv en begrundelse. Angiv beløb, hvem udgiften vedrører og eventuel tidsfrist.
- Saml dokumentation
Hvilke dokumenter er gode at vedlægge?
- Kvitteringer eller fakturaer for den udgift, du søger hjælp til
- Prisoverslag fra behandler eller tandlæge, hvis relevant
- Oversigt over dine faste indtægter efter skat
- Oversigt over dine faste udgifter
- Lønsedler, pensionsudbetaling eller dokumentation for offentlige ydelser
- Dokumentation for forsikring (afslag eller dækning), hvis udgiften kan være dækket af en forsikring
- Dokumentation for børn, lejekontrakt, varsler om udsættelse
- Information om din eventuelle formue

Oplys din økonomi
Saml oplysninger om indtægter og udgifter samt eventuel formue (bankkonti, ejendom med videre). Oplys også din ægtefælle indtægter, hvis I bor sammen.
Oplys din økonomi
Saml oplysninger om indtægter og udgifter samt eventuel formue (bankkonti, ejendom med videre). Oplys også din ægtefælle indtægter, hvis I bor sammen.
Log ind og udfyld ansøgningen
Brug kommunens ansøgningsskema via MitID gennem selvbetjeningslinket øverst på denne side. Hvis du ikke har MitID, kan du kontakte Ydelsescentret for hjælp til at udfylde ansøgningen. Efter at have logget ind med MitID skal du vælge den boks, der hedder 'søg om økonomisk hjælp' og dernæst 'enkelt ydelse'.
Hvis du ikke bliver færdig med din ansøgning med det samme, kan du vende tilbage inden 60 dage og stadig se de oplysninger, du har indtastet. Det er muligt at fortsætte med denne kladde via 'Åbn kladde' i bunden af siden.

Vedlæg dokumentation
Upload relevante dokumenter såsom:
- Prisoverslag på den udgift, du søger tilskud til
- Oversigt over dine faste indtægter efter skat
- Oversigt over dine faste udgifter
- Information om din eventuelle formue
Vedlæg dokumentation
Upload relevante dokumenter såsom:
- Prisoverslag på den udgift, du søger tilskud til
- Oversigt over dine faste indtægter efter skat
- Oversigt over dine faste udgifter
- Information om din eventuelle formue
Send ansøgningen
Indsend via kommunens digitale ansøgningsportal. Du kan bruge selvbetjeningslinket øverst på siden.
Send ansøgningen
Indsend via kommunens digitale ansøgningsportal. Du kan bruge selvbetjeningslinket øverst på siden.
Vent på afgørelse
Vi vurderer sagen og træffer afgørelse. Du får besked om udfaldet og eventuelle betingelser (for eksempel tilbagebetalingspligt).
Når vi har behandlet din sag, vil du modtage en afgørelse i din Digitale Postkasse. Hvis du er fritaget fra Digital Post, vil du få afgørelsen med posten.
Hvis du får ret til hjælp, vil hjælpen blive udbetalt til din Nemkonto.

Hvem kan søge?
Du kan søge om økonomisk tilskud, hvis du pludseligt er kommet i en vanskelig økonomisk situation. Førtidspensionister tilkendt efter d. 1. januar 2003 kan også søge om økonomisk tilskud.
Særlige regler for folkepensionister og førtidspensionister (før 2003)
Hvis du er folkepensionist eller hvis du er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, skal du i stedet for søge:
- Helbredstillæg, hvis du har brug for tilskud til helbredsmæssige omkostninger
Læs mere om at søge tilskud til udgifter på grund af dit helbred - Personligt tillæg, hvis du har brug for et tilskud til andre enkeltydelser
Læs mere om at søge om personligt tillæg
Ydelsescentret vurderer, om du kan modtage økonomisk tilskud.
Hvad er økonomisk tilskud?
Et økonomisk tilskud (også kaldet hjælp i særlige tilfælde eller enkeltudgift) er en kommunal ydelse, der skal hjælpe dig, som pludseligt står i en vanskelig situation og har udgifter, du ikke selv kan betale. Tilskuddet er behovsafhængigt og vurderes konkret i hver enkelt ansøgning.
Hvis du vil vide mere
Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter (hjælp i særlige tilfælde).
Du kan fx søge om hjælp til:
- rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold
- midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance
- sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet
- alle former for tandpleje, hvis du modtager ydelser svarende til kontanthjælpsniveau efter lov om aktiv socialpolitik
- flytteudgifter som fx udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter. Får du hjælp til boligindskud, skal du betale hjælpen tilbage på et senere tidspunkt. Hvis du vil flytte til en anden kommune, skal du søge om hjælp i den kommune, som du ønsker at flytte til.
- udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig.
Dette gælder for alle med lav indkomst – dog ikke hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist under gammel ordning. Her har du i stedet mulighed for at søge om personligt tillæg eller helbredstillæg.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Som hovedregel kan du ikke få hjælp til udgifter, du har påtaget dig, inden du søger kommunen om hjælp. Kommunen tager stilling i hvert konkret tilfælde og lægger vægt på:
- dine indtægter og udgifter og din opsparing og formue
- din familiesituation
- din mulighed for at have kunnet forudsige ekstraudgiften
- typen af ekstraudgift
- om ekstraudgiften falder ind under en anden lovgivning.
Hvis du er gift, indgår din ægtefælles forhold også i den samlede vurdering af din situation.
Hvis du modtager kontanthjælp eller en anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik svarende til kontanthjælpsniveau, kan du søge om tilskud til tandpleje efter udførelsen. Hvis et samlet tandbehandlingsforløb forventes at koste mere end 10.000 kr., skal du dog have kommunens forhåndsgodkendelse, før behandlingen udføres. Hvis du ønsker at søge kommunen om hjælp til dækning af en resterende egenbetaling, skal du også ansøge, før behandlingen udføres.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Som udgangspunkt skal du ikke betale ydelserne tilbage. I nogle tilfælde skal du dog tilbagebetale. Du skal fx tilbagebetale, hvis:
- du har modtaget ydelsen mod bedre vidende på et uberettiget grundlag.
- du har udvist uforsvarlig økonomi
- forholdene på ansøgningstidspunktet viser, at du kan tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid.
I nogle situationer skal kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse dig om,
- at hjælpen skal betales tilbage
- hvorfor du skal betale hjælpen tilbage.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Det med småt
Sagsbehandlingstiden for enkeltudgifter jævnfør 'Lov om aktiv socialpolitik, herunder hjælp til flytning' er 14 dage.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering