Sammen om at komme i skole helt selv

Trætheden melder sig allerede på forhånd. Som forældre kan det virke håbløst at forsøge at opdrage eller påvirke sin teenager. ”De lytter jo ikke alligevel.”

Det er faktisk ikke rigtigt. Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik lytter de unge mere til deres forældres holdninger til trafik end deres venners. Det er faktisk hver anden ung mellem 13 og 16 år, der siger, at forældrene har stor indflydelse, mens kun hver fjerde af de adspurgte mener, at vennerne påvirker deres adfærd i trafikken.

”Selv om teenagerne af og til kan virke som om, at de slet ikke hører efter, når vi forældre stiller krav, så virker det. Når man taler med sit barn om trafik og kræver, at barnet selvfølgelig overholder reglerne, så kan vi se i undersøgelsen, at de unge faktisk hører efter, og at det påvirker deres adfærd,” siger Petrea Overgaard Busck, Specialkonsulent, Rådet for Sikker Trafik.

Hjælp dit barn på vej til nogle gode transportvaner

Vi ved godt, at det er svært at få din teenager ud af bilen og op på cyklen, ind i bussen eller ud på fortovet. Det kan virke uoverskueligt at tage konfrontationen som forælder.

Ofte kan det måske føles både nemmere og hurtigere at køre din teenager rundt. Men det at være selvtransporterende som barn og ung giver en masse positive gevinster. Så det kan være en rigtig god ting at hjælpe dit barn på vej til nogle gode transportvaner.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

4 gode råd til at snakke med dit barn om trafiksikkerhed.

1: Tag stilling

Start med at tage stilling til, hvordan du gerne vil have, at dit barn begår sig i trafikken. Forventer du, at dit barn er opmærksom i trafikken (for eksempel ikke hører musik og bruger telefonen). Og hvad er din holdning til cykelhjelm, adfærd på løbehjul eller lignende.

2: Lav konkrete aftaler

• Lav gerne faste rammer og aftaler for jeres transportvaner.
• Foreslå din teenager at stoppe op ved brug af mobil eller lade mobilen blive i lommen.
• Aftal med dit barn at sende en sms, når barnet er fremme.
• Aftal, hvor vejene må krydses.
• Tal sammen om, hvilke veje barnet må færdes på.

3: Alliér dig med andre forældre

Andre forældre synes også, at det er svært at blande sig. Tag derfor selvtransport og trafik op på forældremødet og lav eventuelt retningslinjer for hele klassen – for eksempel om brug af cykelhjelm og mobiltelefoner.

4: Se på dine egne trafikvaner

Hvis du selv lever op til de råd, du giver, er der langt større chance for, at dit barn efterlever dem. Vælger du også selv alternativer til bilen, når det er muligt?

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er et godt argument for at hjælpe dit barn, eller din teenager, til at være mere selvtransporterende. De almindelige kortvarige hverdagsaktiviteter, som Sundhedsstyrelsen beskriver, passer godt ind i transport på for eksempel cykel til og fra skole.

• Det anbefales at være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen.
• Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter.
• Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.
• Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.
• Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
• Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
• Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvis dit barn er fysisk aktiv mere end to timer om ugen, bliver koncentrationen bedre. Den motion, det giver selv at transportere sig til skole, afspejles stadig i koncentrationsevnen cirka 4 timer efter.

En del af et større eksperiment fra 2012 undersøgte sammenhængen mellem motion og elevers evne til at koncentrere sig. Omkring 20.000 elever i hele landet svarede på spørgsmål om, hvordan de kom til skole om morgenen – og resultatet er tydeligt.

De elever, der rapporterede, at de var fysisk aktive mindre end en time om ugen, klarede testen markant dårligere end de elever, som var fysisk aktive mere end en time om ugen. De elever, der slet ikke var fysisk aktive, scorede i snit lavere end de elever, der var fysisk aktive to-tre timer om ugen, og forskellen blev større, hvis eleverne bevægede sig mere.

Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er at motionere. Vi har længe vidst, at det var godt for sundheden, men nu kan vi også se, hvor godt det er for evnen til at kunne koncentrere sig og lære noget. Går du til skole, eller tager du cyklen, er du bedre til at koncentrere dig. De elever, der for eksempel blev transporteret til skole i bil, klarede testen dårligere end de elever, der på den ene eller anden måde var fysisk aktive på deres vej til skole.

Resultaterne fra undersøgelsen viste også, at den motion, det giver selv at transportere sig til skole, afspejles i den koncentrationsevne, man har cirka 4 timer senere på dagen.

Kilde: Dansk Naturvidenskabsformidling

At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive sidegevinster. Vi har samlet en trin-for-trin-guide til at skabe selvstændige transportvaner for dit barn.

• Vær fælles om at cykle, tage bussen eller gåturen i skole en dag, hvor I har god tid og godt vejr.
• Brug eventuelt tid på at snakke transporten igennem, inden I tager afsted.
• Vær fælles om at få styr på cykelhjelm, busrute eller gåturen til skole.
• Hjælp dit barn til selvstændighed – alle vokser med ansvar.
• Støt dit barn i de gode vaner.
• Tal sammen om oplevelserne og hjælp dit barn til at gøre det til en positiv ting.
• Vær et godt forbillede med dine egne vaner.
• Vi ved, at det kan være svært at sig nej til at tage bilen mandag morgen, når det regner, og I har travlt. Tag derfor snakken med dit barn en anden dag og på en anden måde.

Der er forskel på børn. Der er forskel på unge. Og der er forskel på børn og unge. Derfor kan det være godt at se på, hvilke værktøjer og tilgange, der med fordel kan benyttes for at hjælpe dit barn eller teenager til at gå eller vælge cyklen, bussen eller toget frem for at køre med dig som forælder i skole.

Lav aftaler med dit barn omkring færdsel i trafikken.

Find de værktøjer og argumenter, som fungerer bedst for dit barn eller teenager.

Det kan være en god ide at følges ad og hjælpe dit barn til de gode vaner.

Giv dit barn eller teenager et kærligt skub ved at hjælpe med praktiske ting, der kan gøre det nemmere. For eksempel billetten til bussen.

Overvej om et fællesskab, med andre børn eller forældre, kan hjælpe jer på vej til de selvstændige transportvaner.

Øvelse gør mester

Vi ved, at øvelse gør mester. Det er ikke nok at lære børn om trafik og færdselsregler – de har også brug for træning. For små børn og større børn kan det være en god idé at lave aktiviteter, der motiverer. Det gælder både til fods og på cykel. Det skal både være sjovt og sund fornuft at følges med sit barn i trafikken. Læg derfor en plan for, hvordan I kan gøre det til en fælles oplevelse, så I vænner jer til at gå sammen og finder ud af, hvordan ruten skal være, og hvilke oplevelser der f.eks. er på vejen i skole. Undersøg om andre forældre og børn fra området eller klassen vil være med, så både voksne og børn får gode oplevelser, gåture, cykelture og busture i fællesskab.

Lav aftaler

Det kan være en god ide at lave aftaler med dit barn eller din teenager omkring ruten til og fra skole. Er der veje, som kan være farlige at krydse, kan I aftale, at barnet skal tage en bestemt rute, eller at du følger barnet på vej til en mere sikker rute at færdes selv på.

Et kærligt skub

Har dit barn eller teenager længere afstand til skole og brug for at tage bussen, kan du med fordel hjælpe med at undersøge bustiderne og hjælpe med en betalings-app eller lignende, der kan give et kærligt skub til at blive selvtransporterende.

Som forælder har du ansvar for dit barn og derfor også et ansvar for at blande dig i, hvordan dit barn færdes i trafikken. Det handler i høj grad om at få udtrykt, hvilke forventninger der er til dit barn i trafikken: ”Jeg forventer, at du bruger cykelhjelm”, og ”Jeg forventer, at du ikke bruger din mobiltelefon, når du cykler”, er eksempler på, hvordan du som forælder klart og tydeligt udtrykker dig overfor din teenager. Så fremfor at sige, hvad vi ikke vil have, at de gør, så udtrykker vi, hvad vi forventer, at de gør.

Når vi udtrykker forventninger til vores børn, skal vi samtidig huske os selv. Det vil klinge hult, hvis vi som forældre ikke selv bruger cykelhjelm, eller hvis vi ser på vores mobiltelefon, når vi kører bil. Vi skal derfor tænke på os selv som rollemodel for, hvordan vores barn skal opføre sig i trafikken. Heldigvis vil børn og unge helst have regler at forholde sig til. Børn og unge elsker at vide, hvad der forventes, og hvilke spilleregler der gælder i en given situation. Derfor skal forældre heller ikke være bange for at udtrykke forventninger og udstikke regler. Det eneste, vi som voksne skal tænke over, er, at børn og unge ikke bryder sig om for mange ord, forklaringer og for mange spørgsmål.

Når vi skal tale om trafikken med vores teenager, så skal vi tænke over, at det bliver på de unges præmisser. Forstået på den måde, at løftede pegefingre og formaninger ikke er vejen frem, men en god snak, for eksempel med udgangspunkt i noget, de har oplevet i trafikken, eller en situation I har hørt om, der kan starte en god dialog om det.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik