Vandløb

Offentlige vandløb

Alle offentlige vandløb skal jævnfør vandløbsloven have et regulativ, som blandt andet indeholder bestemmelser vedrørende vedligeholdelsen. Aalborg Kommune har vedligeholdelsespligten med alle offentlige vandløb.

Private vandløb

Private vandløb omfatter vandløb, som vandløbsmyndigheden ikke har optaget som offentlige vandløb. Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb. Her gælder alene vandløbslovens bestemmelser.

Mange åbne vandløb og stort set alle grøfter, rørledninger og dræn er private vandløb. Søer, damme og lignende er også private vandløb og dermed omfattet af vandløbsloven.

Hvis der ligger et vandløb på din ejendom, er du lodsejer og har en række forpligtigelser herunder forpligtigelse til vedligeholdelse af vandløbet, hvis vandløbet er privat. Et privat vandløb kan også vedligeholdes af for eksempel et pumpelag.

Beskyttede og målsatte vandløb

Mange vandløb er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder, at tilstanden i vandløbet ikke må ændres. Der skal derfor søges om dispensation inden, der kan udføres projekter i vandløbet. Både offentlige og private vandløb kan være omfattet af beskyttelsen.

Se de § 3 beskyttede vandløb på Aalborg Kommunes oversigtskort.

En række vandløb i Aalborg Kommune er desuden udpeget som målsatte vandløb i vandområdeplanerne, hvor målet er at opnå god økologisk tilstand inden 2027.

Læs mere om vandområdeplaner på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ejer og myndighedsforhold

Både private og offentlige vandløb ejes af bredejerne. En bredejer eller lodsejer er den, der ejer den jord, hvor et vandløb eller en delstrækning ligger. Dette gælder både åbne og rørlagte vandløb.

Vandløbsmyndigheden ejer ingen vandløb, men træffer afgørelse om pligter og rettigheder for alle vandløb. Vandløbsmyndigheden har uden retskendelse ret til at færdes langs vandløbene.

Uenighed mellem bredejere

Ved problemer med afledning af vand i private vandløb, kan problemet ofte løses ved at tale med din nabo om en løsning. Hvis problemet ikke kan løses i enighed, kan der rejses en vandløbssag hos vandløbsmyndigheden.

I private vandløb skal bredejerne sørge for at vedligeholde vandløbet. I regulativerne, som er lovpligtige for alle offentlige vandløb, er der fastsat bestemmelser for bredejeres forpligtigelser.

Bredejernes pligter i forhold til offentlige vandløb

Vandløbsmyndighedens vedligeholdelse skal tåles af bredejerne. Bestemmelser i regulativet skal overholdes i forhold til:

• Arbejdsbælter og bræmmer
• Fjernelse af grøde og fyld
• Hegning for løsgående dyr
• Fjernelse af hegn i forbindelse med vedligeholdelse
• Bevaring af beplantning langs vandløbet
• Placering og vedligeholdelse af drænudløb
• Regler for sejlads
• Bræmmer

Der er fastsat bræmmebestemmelser for naturlige og højt målsatte vandløb.

Formålet med bræmmen er at beskytte brinken mod udskridning og erosion, så vandløbets evne til at aflede vand sikres, og behovet for oprensning mindskes. En stabil brink sikrer samtidig gode fysiske forhold for fisk og smådyr, og så er bræmmen med til at mindske udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler til vandmiljøet.

Indenfor bræmmen må der ikke foretages:

• Dyrkning
• Jordbehandling
• Plantning
• Terrænændring (eneste undtagelse er lovligt rørlagte strækninger)

Kommunen er forpligtiget til at indberette bræmmeovertrædelser til Landbrugsstyrelsen, hvilket kan medføre en reduktion i landbrugsstøtten. Overtrædelse af vandløbslovens regler om bræmmer er desuden strafbart og kan medføre politianmeldelse.

Bræmmen måles fra vandløbsbrinkens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet og det flade terræn, som normalt kan jordbehandles.

Alle ændringer i offentlige og private vandløb kræver tilladelse efter vandløbsloven. Det kan for eksempel være etablering af et nyt vandløb, uddybning af et eksisterende eller ændring i vandløbets forløb.

Vandløb omfatter:

• De vandløb, som vi normalt opfatter som vandløb
• Grøfter
• Kanaler
• Søer
• Damme
• Lignende indvande omfattet af vandløbsloven

Reguleringssag

Ændring af et vandløb er en regulering. Alle reguleringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Godkendelsen skal sikre, at der tages hensyn til vandløbets vandafledning og miljø, og at alle berørte parter høres. En reguleringssag kan for eksempel være ændring i vandløbets:

• Forløb
• Bredde
• Bundkote
• Skråningsanlæg

Aalborg Kommune opkræver gebyr for behandling af visse typer reguleringssager.

Andre ændringer, der kræver godkendelse, er:

• Rørlægning af åbne vandløb
• Genåbning af rørlagte vandløb
• Anlæg af nye vandløb
• Udpumpningsanlæg - etablering eller ændring
• Indpumpning af vand fra vandløb til vandingsanlæg
• Kreaturvandingssted
• Opstemningsanlæg (for eksempel ved dambrug eller målebygværker)
• Fastsættelse af flodemål
• Vandstandssænkning i søer

Godkendelse af reguleringer

Berørte parter i reguleringssager er:

• Ansøger
• Berørte bredejere og myndigheder
• Nabokommuner
• Naturstyrelsen
• Miljøministeriet
• Danmarks Naturfredningsforening
• Danmarks Sportsfiskerforening
• Andre klageberettigede organisationer
• Andre med interesse i reguleringen

Vedligeholdelse af private, åbne vandløb

Private, åbne vandløb skal vedligeholdes af bredejeren. Du ejer alle vandløb på din ejendom og er derfor forpligtet til at vedligeholde disse, hvis der er tale om private vandløb.

I åbne vandløb kan vedligeholdelse være at skære planterne i vandet. Det afskårne plantemateriale skal tages op af vandløbet, så det ikke stopper vandløbet. Det er som regel nok at slå planterne én gang om efteråret, men slår du før midten af september, vil planterne normalt nå at vokse op igen inden vinter.

Du kan også plante træer på vandløbets brinker, så planterne i vandløbet skygges væk. Er vandløbet omfattet af bræmmebestemmelsen, må træerne ikke plantes indenfor bræmmen. Du må grave løst mudder og sand op fra vandløbets bund. Hvis der er behov for at grave grus og sand op, eller hvis du graver i fast jord eller ler, laver du en regulering. Reguleringer skal på forhånd godkendes af vandløbsmyndigheden.

Vedligeholdelse af private, rørlagte vandløb

I rørlagte vandløb skal du sørge for, at rørene ikke er fyldte med sand, jord eller rødder.

Rørene må heller ikke være skubbet fra hinanden eller være gået i stykker, så vandet ikke kan løbe frit. Udskiftning af enkelte rør eller rør i samme beliggenhed og kote samt med samme diameter, betragtes som reparation og er en del af vedligeholdelsen.

Udskiftning af længere rørledninger til en anden beliggenhed eller anden diameter betragtes som en regulering, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Udgifterne til vedligeholdelse af en strækning af et vandløb kan partsfordeles efter aftale mellem 2 eller flere parter. Aftalerne er altid skrevet ned i forlig, kendelser eller afgørelser og ofte tinglyst på ejendommen. Aftalerne bør findes hos ejerne af de ejendomme, der er med i fordelingen af udgifterne. Vandløbsmyndigheden kan også have en kopi af dem.

Gode råd til at finde et rørlagt vandløb

Rørledninger kan være svære at finde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at søge efter brønde eller lavninger i terrænet.

Du kan også kontakte vandløbsmyndigheden, en landinspektør eller landsarkivet.

Undtagelser fra pligten til vedligeholdelse

Vandløb, der henligger naturligt og ikke har været vedligeholdt i mange år, er omfattet af naturbeskyttelsesloven. De må derfor ikke vedligeholdes. Er du i tvivl om dette er tilfældet hos dig, kan du kontakte os. Se info nedenunder.

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen efter regulativets bestemmelser. Arbejdet foretages enten af kommunens åmænd eller af private entreprenører.

Grødeskæring foretages typisk i en strømrende, der afleder det meste af vandet. Ved at efterlade planter i sider og enkelte steder på bunden tilgodeses de miljømæssige forhold.

Beskæringen af planterne, også kaldet grødeskæring, foretages med:

• Le
• Motorle
• Buskrydder
• Grødeskæringsbåd

Grødeskæringen tilrettelægges efter:

• Plantevækst
• Miljø i vandløbene
• Forventede nedbørsmængder

Der vil ofte være én grødeskæring om sommeren og én om efteråret. I flere af de store vandløb vil der være mere end 2 skæringer per sæson.

Antallet og omfanget af grødeskæringen er defineret i vandløbsregulativet for det pågældende vandløb.

Oprensninger

Sand og slamaflejringer oprenses ikke før opmålinger viser, at regulativet ikke er overholdt. Oprensningen foretages med:

• Skovl
• Rendegraver
• Gravemaskine

Oprensningerne foretages oftest i efteråret eller om vinteren.

Vandløbsloven giver regler for de pligter og rettigheder, som både lodsejere og vandløbsmyndigheden har. Vandløbsloven administreres af kommunen.

Læs vandløbsloven på retsinformation.dk

Læs bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb på retsinformation.dk