Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Socialrådgiver til Boligteamet i Visitationen

Vi søger to nye kollegaer til Boligteamet i Visitationen, Senior og Rehabilitering. Den ene stilling er tidsbegrænset til 1 år, mens den anden er en fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Vores rådgivere i Boligteamet behandler sager vedrørende magtanvendelse, værgemål, flytning uden samtykke m.v. Vi varetager bl.a. opgaver i forbindelse med visitation til ældrebolig, plejebolig, demensafdeling/specialplejehjem, midlertidige pladser, ventepladser, aflastningsophold m.v.

Boligteamet består af fire socialrådgivere, tre boligkoordinatorer samt en boligstyrer.

Ved udvælgelsen af vores nye kollegaer vægter vi både personlighed og faglige kompetencer højt. I Myndighedsafdelingen arbejder vi med metoder, der har til formål at gøre flere borgere mindre afhængige af kommunale ydelser og mere selvbestemmende i eget liv. Vi udviser handlekraft og ønsker at være kendt for ordentlighed samt for kreative velfærdsløsninger inden for den tilgængelige økonomiske ramme. For at understøtte dette arbejder vi tværfagligt.


Vi søger to kollegaer, som:

  • Kan arbejde tværfagligt og indgå i gode samarbejdsrelationer
  • Har lyst til faglig udvikling og interesse for sagsområdet
  • Har gerne kendskab til myndighedsopgaver på ældreområdet
  • Bidrager med en personlighed, der spiller konstruktivt ind i kollegagruppen og opgaveløsningen
  • Evner at arbejde struktureret og prioritere opgaver under arbejdspres

Vi forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Kan træffe afgørelser og stå på mål for dem
  • Har lyst til at arbejde med sagsbehandling på området
  • Er handlekraftig og tager ansvar
  • Har kørekort til personbil
  • Har kendskab til vores omsorgssystem CURA – det er en fordel, men ikke et krav
  • Bidrager med godt humør og værdsætter et godt arbejdsmiljø

Opgaverne er mangeartede, og du skal kunne skabe overblik, strukturere og prioritere arbejdet. Derudover skal du kunne indgå i en ligeværdig og respektfuld dialog med borgerne, deres pårørende samt vores samarbejdspartnere på tværs af enheder.


Vi kan tilbyde:

To spændende stillinger på en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af hverdagen. Du bliver en del af et team, der er præget af gensidig støtte, tæt samarbejde, sammenhold og humor. Hos os får du mulighed for at være med til at forme din egen stilling, og vi sørger for en grundig introduktion til området. Du vil blive oplært af erfarne og engagerede kolleger, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Arbejdsstedets adresse:

Senior og Rehabilitering, Visitationen, Badehusvej 15 1. sal, 9000 Aalborg


Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem KL og DS. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende visitationschef Flemming Pedersen på tlf. 99 82 49 30, socialrådgiver Jeanett Støvring på tlf. 99 82 49 74 eller socialrådgiver Ilone Hesager på tlf. 99 82 48 05.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2026.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

11.01.2026

Kontaktperson

Flemming Pedersen +4599824930

Stillingskategori

Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang