Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Sygeplejersker til Distrikt Centrum – Borgerens Faste Team

Er du sygeplejerske og brænder du for at hjælpe de mest sårbare borgere i Aalborg Midtby, så har du nu mulighed for at blive sygeplejerske i Distrikt Centrum.

Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab i Distrikt Centrum, som leverer omsorg, pleje og sygepleje bl.a. for nogle af byens mest sårbare borgere. For eksempel i opgangsfællesskaber, i eget hjem og sociale botilbud mv. For at sikre kontinuitet og kvalitet arbejder vi sammen i mindre teams – altid med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, samt med et rehabiliterende fokus.

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen - Du kommer til at arbejde i dagvagt og hver 4. weekend

Om os
Du kommer til at arbejde tæt sammen med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i mindre teams. Lige nu er vi 4 teams i dagvagt og 1 team i aftenvagt.

Vi har siden vores nye organisering pr. 1. april 2025 oplevet en tilgang af borgere, og vi har sagt farvel til nogle af vores dygtige kollegaer, der fremadrettet bliver en del af det nyetablerede tværfaglige samarbejde på plejehjemmene. Derfor har vi behov for nye sygeplejefaglige stærke kræfter, der kan være med til at sætte retning og tage det kliniske lederskab i vores nye tværfaglige organisering.

Hør Martha, der er sygeplejerske i distrikt Centrum, fortælle om arbejdet og hendes motivation her.

Vi er et cykeldistrikt, da vi ikke har længere, end vi kan cykle til det hele, og det er svært at finde parkeringspladser i midtbyen.

Opgaver
Foruden det tværfaglige samarbejde i mindre teams får du også et fagfagligt fællesskab med de øvrige 18 sygeplejersker i distriktet omkring de sygeplejefaglige opgaver som for eksempel;

  • Sårpleje
  • Medicin
  • Palliative forløb
  • Akut sygepleje
  • Gennemførsel af sygeplejefaglige udredninger f.eks. efter udskrivelse fra sygehus
  • Social og psykiatrisk sygepleje

Herudover samarbejder du med praktiserende læger, sygehus, Myndighed, psykiatrien og socialområdet, samt Videncenter for demens og øvrige tværfaglige samarbejdspartner.

Som ny kollega får du en grundig introduktion til fagområder både på arbejdspladsen og et fysisk planlagt forløb med faglige intro-moduler.

I hverdagen giver du faglig sparring i dit team, bidrager med faglige perspektiver i de forskellige mødefora som triage, sygeplejefaglige konferencer og borgerkonferencer.

Om dig

  • Du er autoriseret sygeplejerske – nyuddannet eller med erfaring fra f.eks. psykiatrien eller bosteder.
  • Du trives i et tæt tværfagligt samarbejde og har lyst til at tage det kliniske lederskab.
  • Du har en positiv tilgang og en åben kommunikation, hvor du har respekt for flere faglige vinkler og tilgange.

Vi tilbyder:

  • Du får rigtig gode muligheder for kompetenceudvikling for eksempel specialuddannelse i psykiatri, akut sygepleje og på sigt uddannelse i borgernær sygepleje.
  • Du får en grundig introduktion til alle fagspecialer for eksempel tryksår, KOL, demens hjertesvigt, fælles medicinkort (FMK), kontinens, psykiatri/ misbrug, diabetes og palliation.
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kollegaer, hvor alle bidrager og tager ansvar for opgaverne.
  • Fleksibilitet og mulighed for medbestemmelse på arbejdstid

Arbejdsstedets adresse: Badehusvej 27,2, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere er du velkommen til at kontakte Anette Have på tlf. 2361 3327 eller Gitte Kjær Møller på tlf. 2491 4230. Du er også meget velkommen til at kigge forbi på Badehusvej 27.

Ansøgningsfrist den 25. januar 2026. Der gennemføres samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

25.01.2026

Kontaktperson

Anette Have +4523613327

Stillingskategori

Sundhed og omsorg

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang