Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Mød en kollega Skolesocialrådgiveren Mia

Skolesocialrådgiveren Mia

Mit fokus ligger på skolefravær og at forebygge, at fraværet ikke bliver værre. Det gør hun i tæt samarbejde med mange andre faggrupper. Noget af det vigtigste i mit arbejde er en stor nysgerrighed og tiden til at lytte godt efter.

Hvad er du ansat som, og hvad laver du? 

Jeg er ansat som skolesocialrådgiver i familiegruppen MidtVest, hvor jeg er tilknyttet 9 forskellige skoler i hele Aalborg Kommune. Jeg fokuserer meget på skolefravær og samarbejder på tværs af andre faggrupper. Mit arbejde går ud på at forebygge, at fraværet ikke bliver værre. Jeg forsøger at gribe de mønstre, der måtte være at spotte. 

Hvad er det bedste ved dit job? 

Det er helt sikkert fleksibiliteten, omskiftelighederne og de forskellige arbejdsopgaver. Og så har man som skolesocialrådgiver ikke myndighed og dermed heller ikke journalpligt. Det frigiver tid, øger fleksibiliteten og skaber rum for et naturligt flow. Derudover ”bor” jeg ude på skolerne, hvilker skaber større mulighed for et tidligt, helhedsorienteret og forbyggende perspektiv.  

Hvad er du mest stolt af ved dit fag og dit arbejde? 

Den helhedsorienteret nysgerrighed i forhold til børnenes trivsel. Jeg oplever, at den helhedsorienteret tilgang er et rigtig godt supplement til skolens høje faglighed. Børns trivsel eller mangel på samme er ofte komplekst, hvorfor tværfagligt samarbejde og refleksioner er en gave for fælles børn og familier.

Godt samarbejde skaber tryghed  

Noget af det, der skaber særlig tryghed hos forældrene, det er muligheden for en tovholderfunktion. Det er nemlig sådan, at hvis en familie har brug for ekstra/anden hjælp, end den jeg kan tilbyde, så hjælpes de videre til et mere relevant tilbud. Hvad enten der er tale om frivillige civile organisationer, frivillige kommunale tilbud, familiegruppen, PPR eller andet, så understøtter jeg processen med familien, indtil andre har taget over. Det vil sige, at familien ikke kommer til at stå alene.

Hvad er vigtigst for dig i dit arbejde? 

Noget af det, som jeg oplever vigtigst i mit arbejde, det er en stor nysgerrighed og tiden til at lytte godt efter. Både hvad angår børn, unge og familier. Vi forsøger at afdække deres egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere vilkår, deres dagligdag og deres skolegang.

Min fineste opgave er at være forebyggende der, hvor eleverne begynder at slukke lyset i øjnene eller mister lysten til at komme i skole

Mia, skolesocialrådgiver

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang