Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Bliv elev og start karrieren ved os Klinikassistentelev

Klinikassistentelev

Drømmer du om en alsidig uddannelse inden for tandplejen, hvor både de menneskelige og faglige færdigheder er i fokus, og vil du gerne være med til at skabe trygge oplevelser og bevare sunde tandsæt hos borgerne? Så vælg en uddannelse som klinikassistent i Aalborg Kommune.

Bliv klinikassistentelev hos Aalborg Kommune

Som klinikassistentelev i Aalborg Kommune bliver du en del af Tandplejen, hvor kompetenceudvikling vægtes højt. Du får du en alsidig uddannelse inden for tandpleje, hvor du får grundlæggende faglige og menneskelige færdigheder inden for forebyggende og behandlende tandpleje. 

Din primære opgave er at assistere tandlægen og hjælpe til med, at dine patienter føler sig trygge. Du skal kunne lide at arbejde tæt på andre mennesker og have lyst til at give dem en god oplevelse – lige fra modtagelsen i venteværelset. 

Som klinikassisten er du med til at gøre en forskel for kommunens borgere, ved at give dem en tryg oplevelse og hjælpe dem til at bevare et sundt og funktionsdygtigt tandsæt gennem hele livet.

Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at være elev i Tandplejen, for selvom du er på én klinik, så kommer du også rundt til andre klinikker og får indblik i de jobfunktioner og specialer, der er på de andre klinikker. For eksempel kirurgi, endodonti og special- og omsorgstandpleje. Der er også stort fokus på, hvordan vi omgås hinanden og sætter vores patienter i centrum. Du lærer at håndtere forskellige mennesker - både børn, unge og ældre.

Freja, klinikassistentelev i Tandplejen

Hvis du vil vide mere

Som klinikassistentelev i Aalborg Kommunes Tandpleje får du en grundlæggende viden om forebyggende og behandlende tandpleje. Du lærer at gøre de forskellige instrumenter og materialer klar til tandlægens behandling og at tage røntgenbilleder og aftryk.

Du lærer også at skrive og holde styr på journaler, bestille materialer og indkalde patienter.

Som klinikassistentelev i Aalborg Kommunes Tandpleje vil du få en alsidig uddannelse, hvor du får både faglige og menneskelige færdigheder, som gør dig til en god sparringspartner og ruster dig til selvstændige opgaver.  Du vil i løbet af din elevtid komme rundt i de forskellige afdelinger indenfor tandplejen.

I Tandplejen vægter vi kompetenceudvikling højt, så vi lever op til de faglige krav og kan give det allerbedste til vores borgere. Samtidig er det også vigtigt at du som medarbejder, får lov til at udvikle dig inden for jobbet. 

I løbet at din elevtid på 2 1/2 år, skal du på 2 skoleophold, valgfag og praktisk afsluttende prøve. I løbet af din skoleperiode vil du få en række fag som for eksempel odontologisk assistance, klinisk administration, anatomi og fysiolog.

Når du starter som klinikassistentelev er elevtiden tilrettelagt fra første dag, og du får en personlig elevvejleder på den klinik, du skal være på. Sammen skal I arbejde for, at du får den bedst mulige uddannelse indenfor faget. Vi arbejder efter metoden Marte Meo.

Aalborg Kommunes Tandpleje har 9 klinikker samt specialcenter for voksentandpleje. Vi ansætter hvert år 2-5 klinikassistentelever. Din praktikvejleder tilrettelægger din uddannelse, så du på de 2 1/2 år klinikassistentuddannelsen varer, kommer til at være i forskellige afdelinger som omsorg, specialtandplejen og tandreguleringsafdelingen.

For at blive klinikassistentelev hos Aalborg Kommunes Tandpleje skal du have gennemført grundforløbet på Tech College. Du skal kunne skrive og tale dansk.

Find mere om uddannelsen som klinikassistent på Tech College hjemmeside

Som klinikassistentelev ved Aalborg Kommunes Tandpleje vil du blive ansat på omlagt tid. Det vil sige, at du arbejder 37 timer om ugen og får løn for 33,71 timer, fordi du udover din ferie har 20 arbejdsfri dage om året.

Arbejdstiden

Mandag-fredag: kl. 7.42-15.06

Det er også muligt at have 1 dag ugentligt fra kl. 7.42-17.06 og 1 dag fra kl. 7.42-13.06.

Du får løn under hele uddannelsen, også under skoleopholdene, hvor du desuden får bøger betalt.

Er du under 25 år?

Er du under 25 år er lønnen 12.525 kroner om måneden.
Der er ingen pension

Er du over 25 år?

Er du over 25 år er lønnen 20.750 kroner om måneden.
Derudover er der pension på 3.460 kroner om måneden. 

Jette Lindhardt

Tandplejen

+4599312851

jette.lindhardt@aalborg.dk

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang