Skip til hoved indholdet
    Hjem Foreninger og arrangører Administration for foreninger Folkeoplysende foreninger Tjekliste ved skift af kasserer i en forening

Tjekliste ved skift af kasserer i en forening

Når en forenings bestyrelse konstituerer sig, skal fordeling af arbejdsopgaver samtidig aftales.

Skift af kasserer

I forbindelse med at fordelingen af arbejdsopgaver aftales, skal det besluttes, hvem der er tegningsberettiget ifølge foreningens vedtægter, samt hvem der skal varetage følgende opgaver:

  • Daglige transaktioner i bank med videre.
  • Det offentlige, blandt andet CVR og digital postkasse.
  • Større beslutninger i foreningen.

I det følgende forudsættes det, at kassereren er tegningsberettiget i forhold til afsnittet om Ændring af formand og kasserer på Fritidsportalen og Ændring af kontaktperson på Virk.dk. 

Ændring af formand og kasserer på Fritidsportalen

Kassereren er en af de vigtigste personer i en forenings bestyrelse idet han/hun styrer foreningens økonomi, og sørger for, at den øvrige bestyrelse hele tiden er orienteret om den økonomiske status.

Ved aflevering fra afgående kasserer til ny kasserer er der nogle vigtige samarbejdsparter og offentlige myndigheder, der skal orienteres.

Aalborg Kommunes Fritidsafdeling skal orienteres om, at forenigen har fået ny formand og kasserer. Det gør I ved at rette foreningens kontaktoplysninger på Fritidsportalen med den kode nuværende formand eller kasserer har.

Hvis du vil vide mere

I CVR registret skal kontaktpersonen ændres. Det skal foregå via Virk.dk, hvor foreningen skal logge ind med MitID.

På Virk.dk finder du en trin-for-trin vejledning til at ændre kontaktpersonen.

Log ind med dit private MitID.

Læs mere om at ændre kontaktperson på Virk.dk

Efter personoplysningerne er ændret, skal der oprettes adgang til den digitale postkasse via en medarbejdersignatur.

Der kan være flere medarbejdersignaturer på hvert CVR nummer, men det er kun én, som kan give adgang til andre. Den hedder "medarbejdersignatur med administratorrettighed".

Det er typisk kassereren, der har denne rolle. Men det kan være praktisk, at formanden også får en medarbejdersignatur.

Når administratorrollen skal overdrages:

  • Afgående kasserer logger ind på Virk.dk med medarbejdersignatur med administratorrettigheder.
  • Vælger punktet "få og giv rettigheder", og følger vejledningen.

Se yderligere vejledning på nets.dk

Der skal blandt andet printes en fuldmagtsblanket, der skal underskrives af den tegningsberettigede og sendes til Nets, hvorefter der bliver sendt kode og nøglekort til den nye kasserer.

Aftal et møde i jeres bank og medbring følgende:

  • Kopi af bevis for CVR nummer.
  • Vedtægter - eventuelt løsblad eller link til hjemmeside.
  • Referat fra generalforsamling og referat fra konstituerende møde med bestyrelsesmedlemmernes navne, adresser og underskrift.
  • Kopi af legitimation på fuldmagtshavere. Legitimation er pas, kørekort og sundhedskort.
  • Eventuelt udfyldt og underskrevet kundeforholdsblanket. Spørg eventuelt først i jeres pengeinstitut. 

Banken opretter netbank og derigennem adgang til eBoks. eBoks kan sættes op, så den digitale post fra kommunen kan læses der.

Da kassereren betaler alle regninger, skal den nye kasserer også sørge for at ændre alle opkrævningsadresser hos foreningens debitorer og kreditorer. Det kunne foreksempel være ved:

  • Forsikringsselskab.
  • Elselskab.
  • Vandforsyning.
  • Fjernvarme.

Det forventes at den tidligere kasserer overdrager opgaver inklusiv instruktion til den nye kasserer. Det kunne for eksempel være:

  • Regnskabssystem.
  • Medlemskartotek.
  • Opbevaring af foreningens arkiver.
  • Alle andre aftaler, normer og kutymer, der er vigtige at kende.

Kontakt

Fritid og Landdistrikt

Danmarksgade 17 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 41 62

Skriv til os

Telefontider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang