Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Skal EU sørge for Danmarks sikkerhed?

Mens krigen raser i Ukraine, arbejder EU på et tættere forsvarssamarbejde. Men skal EU udvikle sig til en egentlig forsvarsunion, eller bør vi fortsat fokusere på NATO som den primære sikkerhedsgaranti? Hør skarpe oplæg af journalist og nyhedsvært Troels Mylenberg og DEO’s eksperter – og giv dit besyv med.

onsdag 26. november Klokken 17.00 - 19.15 Foredragssalen, Medborgerhuset, Aalborg bibliotekerne, Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Gratis
Tilmeld dig på DEOs hjemmeside

Med krigen i Ukraine og markant pres fra både Rusland, Kina og USA er spørgsmålet mere aktuelt end nogensinde: Skal og vil EU udvikle sig til en egentlig forsvarsunion og hvilke konsekvenser vil det få for medlemsstaterne, demokratiet og EU’s rolle som global aktør i et konfliktfyldt stormagtsspil? DEO inviterer til borgerhøring i Aalborg og lægger op til samtale der ser nærmere på, om EU’s voksende sikkerhedspolitiske ambitioner er et nødvendigt værn eller en glidebane væk fra samarbejdets oprindelige formål.

Program

  • 17:00: Velkomst ved borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Friland Jensen
  • 17:15: Oplæg ved journalist og TV-vært, Troels Mylenberg
  • 17:45: Fra fredsprojekt til forsvarsunion? Oplæg ved DEO
  • 17:55: Debat ved bordene. Mulighed for at dele håb og bekymringer via vores borgervæg og digitalt
  • 18:15: Sandwich og sodavand
  • 18.35: Mere sikkerhed, mindre demokrati? Oplæg ved DEO
  • 18.45: Debat ved bordene
  • 18:55: Afrunding og afstemning
  • 19.15: Tak for i dag

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang