Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik og indflydelse EU-valg Hvem kan stemme?

Hvem kan stemme?

Alle borgere, der har stemmeret og er optaget på en valgliste, kan stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der enten:

  • har valgret til Folketinget,
  • har dansk indfødsret (statsborgerskab), har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU,
  • er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark, eller
  • har dansk indfødsret (statsborgerskab), har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark.

Statsborger i anden medlemsstat

Hvis du er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU og har fast bopæl i Danmark, skal du første gang søge om at blive optaget på valglisten, for at du kan stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Læs mere EU-borgere skal første gang søge om at stemme til Europa-Parlamentsvalg

I Danmark er der ikke stemmepligt - modsat enkelte andre EU-lande. Det er således frivilligt, om man vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

Færøerne og Grønland

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har som udgangspunkt ikke valgret til Europa-Parlamentet. Det skyldes, at Færøerne og Grønland ikke er med i EU. Personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan dog under visse betingelser bevare valgretten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Læs mere om hvem der kan stemme og stille op til valg i Danmark på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

Følgende personer har ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:

  • udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
  • udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

Kontakt

Borgerservice

Rantzausgade 6 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 18 00

Skriv til os

Telefontider

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang