Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presse og kommunikation Nyheder All Right, nu skal vi lære de unge at færdes sikkert online!

All Right, nu skal vi lære de unge at færdes sikkert online!

Otte børn og otte voksne skrev i går under på, at deres All Right klub vil gøre ’en særlig indsats for at skabe viden og tryghed omkring børn og unges digitale liv’.

Underskrifterne blev sat under et kick off event for projekt All Right i Aalborg Kommune – et projekt, hvor UNICEF Danmark uddanner medarbejdere i fritidscentre og fritidsklubber i at få meget mere voksenstøtte ind i børn og unges digitale liv.

All Right rammer kernen i den landsdækkende debat, der er sat i gang af Danmarks Radios dokumentar ’Børn alene hjemme på nettet’. Dokumentaren blev sendt i mandags, og her fortæller børn og unge om det voldsomme og skadelige indhold, de møder på deres sociale medier. Uden at tale med forældre eller andre voksne om det.

Det er netop her, at All Right klubberne går foran med at skabe en kultur, hvor børn og unge bearbejder deres oplevelser på nettet sammen voksne i klubben, i skolen - eller med forældrene derhjemme. Så børn og unge med hjælp fra voksne lærer at være kritiske og forstå de stærke kræfter, der er ude efter deres opmærksomhed. Og dermed bedre kan sige fra og finde deres eget ståsted på et internet, der i sin natur er grænseløst.

For internettet forsvinder ikke. Det er med i børn og unges liv, hver eneste dag, og det haster med at finde veje til at beskytte deres ret til en tryg og sund opvækst, uden krænkelser og overgreb. Også på internettet.

En ret, der er er beskyttet af FN’s Børnekonvention, som også er det grundlag, Aalborg Kommune arbejder ud fra som Børnevenlig Kommune. Og som børn og unge i Aalborg kender rigtig godt fra den fysiske verden, hvor de har fået indflydelse på eget liv og egen trivsel i mange nye sammenhænge. I tæt samarbejde med  voksne der er ægte interesseret i at forstå deres perspektiv og ønsker. 

De otte nye All Right Klubber i Aalborg Kommune vil på nye og kreative og fællesskabende måder tage børns rettigheder med ind på internettets underbelyste gader – for at skabe mere lys, luft og trivsel. Og styrke Aalborgs status som Børnevenlig By og Kommune, i børnenes og de unges digitale liv.

Kontakt

Børn og Unge

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 40 00

Åbningstider

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang