Køb parkeringslicens
Du kan nemt og digitalt købe en parkeringslicens, hvis du bor eller er erhvervsdrivende inden for kommunens parkeringslicenszoner i Centrum, Øgadekvarteret eller Skomagertorvet i Nibe. Du kan læse mere om den nye parkeringslicenszone i Øgadekvarteret nederst på siden.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Parkeringskontrol Nord.
Hvis du vil vide mere
Tidsubegrænset parkering
Med en parkeringslicens kan du parkere tidsubegrænset på udvalgte parkeringspladser inden for den parkeringslicenszone, hvor du har adresse.
Ingen garanti for ledige pladser
Der gives ingen garanti for, at der altid er en ledig p-plads, og antallet af parkeringslicenspladser kan ændre sig over tid.
Ingen erstatningspladser
Der oprettes ikke erstatningspladser, hvis nogle parkeringslicenspladser midlertidigt ikke er tilgængelige, for eksempel i forbindelse med gravearbejde.
Hvis jeg flytter
Hvis du flytter fra én parkeringslicenszone til en anden, kan du få din parkeringslicens medflyttet. Din licens bliver dog ugyldig i den zone, du flytter fra.
Når din folkeregisteradresse er blevet opdateret, skal du sende en mail til Parkering Aalborg med en anmodning om, at få din parkeringslicens medflyttet. Din licens vil først være gyldig i den nye zone, når du har modtaget en bekræftelse.
Send mail til Parkering Aalborg på MBX2PARKERINGSKORT@aalborg.dk
Hvis du flytter til en adresse uden for en parkeringslicenszone, bliver din licens ugyldig, og der gives ikke penge tilbage.
Licenszone
En parkeringslicens er kun gyldig i den licenszone, hvor du har adresse.
Begrænset anvendelse
Du kan ikke benytte parkeringslicensen i andre parkeringslicenszoner.
Skiltning
Parkeringslicens gælder kun på tidsbegrænset parkeringspladser, hvor der står “Parkeringslicens gyldig” på skiltene.
Adresse
Du skal have folkeregisteradresse eller CVR-adresse inden for en parkeringslicenszone, for at kunne købe en parkeringslicens.
En virksomhed med en CVR-adresse i en parkeringslicenszone har også mulighed for at købe en parkeringslicens, selvom virksomheden ikke har en firmabil. Hvis virksomhedens ejer har en privat bil, kan virksomheden registreres som sekundær bruger af privatbilen i Motorregistret og dermed opfylde kriterierne for parkeringslicens.
Ejer/bruger
Du skal også være registeret som ejer/bruger af køretøjet i Motorregisteret. Som ejer af køretøjet kan du rette disse oplysninger på Skat's hjemmeside.
Besøg Motorregistret på Skat's hjemmeside
Firmabil med CVR-adresse uden for licenszone
Du kan købe en parkeringslicens til en firmabil med en CVR-adresse uden for en parkeringslicenszone, hvis du er enebruger og også bruger firmabilen til privatkørsel – betinget af, du selv har bopælsadresse indenfor zonen. Både du og din arbejdsgiver skal skriftligt erklære dette. Ved ansøgning skal du vedhæfte en enebrugererklæring som dokumentation. Derudover skal du også erklære, at firmabilen er tildelt enebrugeren i overensstemmelse med gældende skattemæssige regler.
Skriv til Parkering Aalborg med en anmodning at få tilsendt blanketten til enebrugererklæringen, der skal udfyldes.
Send mail til Parkering Aalborg på MBX2PARKERINGSKORT@aalborg.dk
Læs de gældende skattemæssige regler for gulpladebiler på Motorstyrelsens hjemmeside
Undtagelser i Øgadekvarteret
I Øgadekvarteret gælder visse undtagelser, som du kan læse om nederst på siden.
Pris
En parkeringslicens koster 2500 kroner om året.
En parkeringslicens gælder 12 måneder fra købsdato, hvorefter den udløber automatisk. Du er selv ansvarlig for at forny licensen.
Som beboer kan du købe én parkeringslicens per person, hvis du står på bilens registreringsattest, enten som ejer eller bruger, og når du er tilmeldt folkeregisteret inden for området.
Som erhvervsdrivende med CVR-adresse inden for licensområdet, har du mulighed for at købe op til 3 parkeringslicenser til firmabiler.
Hvis du skifter din bil, så husk at ændre registreringsnummer på din parkeringslicens - dette er gratis.
Registreringsnummeret ændres ved at logge ind i systemet samme sted, som du bestiller en ny licens.
Der er ikke muligt at flytte en parkeringslicens over på en lånebil.
Ved leje eller leasing af bil skal du vedhæfte en kopi af kontrakten. Den digitale kopi kan enten være scannet fra det originale dokument eller et billede taget med en mobiltelefon. Du skal uploade og sende kontrakten, når du ansøger om beboerlicens.
Hvis du lejer eller leaser en bil i mere end 30 dage, skal du være registreret som bruger i Motorregisteret.
Hvorfor bliver parkering i Øgadekvarteret reguleret?
- Aalborg Byråd vedtog i juni 2024 en ny parkeringspolitik. Parkeringspolitikken indeholder blandt andet en målsætning om at indføre reguleret parkering i områder med høj belægning for at prioritere mellem forskellige brugere af parkering.
- En analyse af belægningsgraden på parkeringen i bydele i og omkring det centrale Aalborg viste, at belægningen i Øgadekvarteret var meget høj. Faktisk var Øgadekvarteret den bydel, hvor belægningen på ureguleret parkering var højest. Belægning refererer til, hvor meget parkeringen er i brug i forhold til de tilgængelige parkeringspladser. En høj belægning betyder, at mange af parkeringspladserne er optaget, og der er stort pres på parkering i området.
- På baggrund af ovenstående er det politisk vedtaget, at der skal indføres reguleret parkering i Øgadekvarteret.
Det kommer der til at ske
Alle kommunale parkeringspladser, som er offentligt tilgængelige, vil blive reguleret. For at tilgodese de mange forskellige brugere af parkering består reguleringen af følgende:
- Tidsbegrænsning med parkeringslicens: Understøtter beboerparkering og erhvervskøretøjer med CVR-adresse inden for parkeringslicens-zonen samt gæster med ærinde i bydelen på under 1 time.
- Tidsbegrænsning uden parkeringslicens: Understøtter den lokale handel ved at sikre, at der er udskiftning på p-pladserne.
- Betaling: Sikrer parkeringsmuligheder for pendlere, gæster og andre ikke-beboere med længerevarende ærinde i bydelene.
Hvornår træder den nye regulering af parkering i kraft?
De nye parkeringsforhold træder i kraft den 1. april 2025.
Fra hvornår kan jeg købe en parkeringslicens til Øgadekvarteret?
Du kan købe en parkeringslicens, der gælder til Øgadekvarteret, fra den 10. marts 2025.
Selvom du køber parkeringslicensen før den 1. april 2025, vil den først træde i kraft fra den 1. april 2025.
Hvem kan købe en parkeringslicens i Øgadekvarteret?
Hvis du har folkeregisteradresse eller CVR-adresse inden for en parkeringslicenszone i Øgadekvarteret, kan du som udgangspunkt købe en parkeringslicens.
Undtagelser
Her kan du læse mere om, i hvilke tilfælde du ikke kan købe en parkeringslicens i Øgadekvarteret.
- Hvis du har adresse uden for licensområdet, kan du ikke købe en parkeringslicens.
- Beboere og erhverv med adresse på private veje og private fællesveje kan ikke købe parkeringslicens til offentlig vej. På kortet nedenfor kan du se de veje i Øgadekvarteret, der har status som private veje eller private fællesveje. Grundejerne på private veje og private fællesveje kan indføre private parkeringsordninger. På private fællesveje kræver dette dog kommunens tilladelse. På private veje skal skiltning og afmærkning godkendes af Nordjyllands Politi.
![]()
- Byggesag og lokalplan
- Hvis der har været en byggesag for din adresse, hvor der med udgangspunkt i en lokalplan vedtaget 1. januar 2007 eller senere, er stillet krav om parkering på egen grund, kan du ikke købe en parkeringslicens.
- Byrådet har allerede ved vedtagelsen af lokalplanen for din ejendom, sikret etablering af tilstrækkelig parkering jævnfør Aalborg Kommunes parkeringsnormer.
- Desværre kan Aalborg Kommune ikke sikre, at parkeringen ved din ejendom er øremærket beboerne i ejendommen og har heller ikke indflydelse på hvordan parkeringen prisfastsættes.
- Undtagelse: Hvis der i forbindelse med byggesagen er indbetalt til Kommunens Parkeringsfond, kan du stadig købe en parkeringslicens.
- Se kort med adresser hvor der er stillet krav om parkering på egen grund.
![]()
- Alternativ parkeringsløsning
- Hvis du ikke kan købe en parkeringslicens, men har et parkeringsbehov inden for parkeringslicenszonen, kan du købe et parkeringsabonnement (årskort eller månedskort) til Aalborg Kommunes betalingspladser i grøn- og gul takstzone.
- Læs mere om ordningen på siden 'Køb årskort og månedskort til parkering'
Det med småt
Parkeringslicenser - 3 arbejdsdage.
Kontakt
Parkering Aalborg
Hjulmagervej 22H 9000 AalborgRing til os
99 31 23 23Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.