Nedsivning af regnvand
Undersøg jordforhold. Se krav til anlæg og ansøgning. Dimensioner anlæg og se andre krav. Færdigmeld arbejde.
Sådan ansøger du
Hvis du ønsker at nedsive regnvand via faskine, regnbed eller grøft, skal du først undersøge, om grunden er egnet til nedsivning. Se en række vigtige krav til blandt andet anlæg og ansøgning, du skal være opmærksom på.
Krav til anlæg
Ingen forurening
Der må kun nedsives uforurenet vand fra tage, terrasser, gårdmiljøer og indkørsler, hvilket vil sige, at der for eksempel ikke må nedsives regnvand fra områder, hvor der bruges sprøjtemidler, hvor der er saltet og hvor der holder oliedryppende biler. Dette omfatter også vand fra zink- og kobbertage, hvor der skal være en renseløsning inden nedsivning. Dette omfatter endnu ikke tagrender. Jorden, hvor der skal nedsives regnvand, må ikke være forurenet.
Se, om der er registreret kendt forurening på grunden på Danmarks Arealinformations hjemmeside
Autorisation
Du må selv udføre arbejdet med nedsivningsanlæg (faskiner og regnbed) med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag og overflader på enfamiliehuse med tilknyttede udhuse, carporte og garager og dertilhørende arealer. Der skal anvendes godkendte kloakrør og brønde.
Øvrigt kloakarbejde, såsom frakobling fra eksisterende kloaknet, skal en autoriseret kloakmester udføre.
Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for, at etableringen af anlægget udføres efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligeholdelse af anlægget.
Ingen vejvand i faskiner
Vand fra arealer, hvor der er trafik, herunder veje, parkeringspladser eller indkørsler, må ikke nedsives i faskiner. Denne type overfladevand skal renses inden nedsivning. Rensning kan ske via terræn, og ved at lade vandet nedsive igennem mindst 30-50 cm filterjord.
Filterjord
Filterjorden skal bestå af halvt sand og halvt jord og være homogent samt have en pH-værdi af filterjorden skal være 6,5-8,5. Nedsivningskapaciteten skal ligge mellem 0,00001 meter per sekund og 0,0001 meter per sekund. Laget med filterjord skal etableres, så der er mulighed for at udskifte laget, når kapaciteten er brugt.
For at kende udgangspunktet i filterjord, skal der inden eller lige efter nedlæggelse af filterjord udtages én prøve. Prøven skal bestå af minimum seks delprøver, som blandes til én prøve. Prøverne skal tages i bunden af anlægget. Prøven skal analyseres for pH, PAH, kulbrinter, samt metallerne cadmium, kobber, bly og zink. Prøven skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium.
Afstand til bygninger med mere
LAR-anlægget skal placeres i en afstand fra bygninger, bygningsdele, skel og veje, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader eller ulemper herpå. I henhold til vejledende afstandskrav bør LAR-anlæg placeres mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse eller kælder, og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Derudover bør det placeres mindst 2 meter fra skel til naboejendom eller nabomatrikler. Desuden skal der mindst være 1 meter fra vejkanten til trugets/grøftens tætteste kant.
Der skal laves en faglig vurdering af, hvorfor afstandene ikke udgør en risiko. Her kan ikke henvises til de vejledende krav, men vurderes i forhold til for eksempel jordbundsforhold, nedsivningsevne og terrænhældning.
Der skal desuden være 8 meter til vandløb og 25 meter til private vandboringer samt 300 meter til vandforsyningsboringer i indsatsområder.
Ikke for stejle skråningsanlæg
Som udgangspunkt skal skråningsanlæggene minimum være 1:3 ved en dybde på maksimalt 0,5 meter, anlæg 1:4 ved en dybde på 0,5-1 meter og anlæg 1:5 ved en dybde over 1 meter.
Flad og vandret bund
Bunden i anlægget skal være fladt og vandret. Dette vil sige, at et eventuelt skrånende terræn skal løses ved terrassering. Dette sikrer, at anlægget udnyttes fuldt ud, og at vandet ikke samles i det laveste punkt. Hvis vandet samles vil det medføre, at det sted i anlægget, hvor der står vand hyppigst, vil klogge til hurtigere. Både på grund af, at vandet ledes til området, og også at partikler ikke fordeles i anlægget.
Ingen ral
For at overjordiske LAR-anlæg har den mest effektive rensning, skal der være bevoksning i bunden. Bevoksningen er med til at omsætte forurenede stoffer. For at der kan vokse noget i anlægget, må der ikke udlægges ral, da det vanskeliggør vækst samt gør det sværere at opdage eventuel forurening, som bliver ledt til anlægget.
Sandfang
Vand, der ledes til en faskine, skal først passere en sandfangsbrønd, hvor sand og blade med mere kan bundfældes.
Krav til anlæg
Ingen forurening
Der må kun nedsives uforurenet vand fra tage, terrasser, gårdmiljøer og indkørsler, hvilket vil sige, at der for eksempel ikke må nedsives regnvand fra områder, hvor der bruges sprøjtemidler, hvor der er saltet og hvor der holder oliedryppende biler. Dette omfatter også vand fra zink- og kobbertage, hvor der skal være en renseløsning inden nedsivning. Dette omfatter endnu ikke tagrender. Jorden, hvor der skal nedsives regnvand, må ikke være forurenet.
Se, om der er registreret kendt forurening på grunden på Danmarks Arealinformations hjemmeside
Autorisation
Du må selv udføre arbejdet med nedsivningsanlæg (faskiner og regnbed) med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag og overflader på enfamiliehuse med tilknyttede udhuse, carporte og garager og dertilhørende arealer. Der skal anvendes godkendte kloakrør og brønde.
Øvrigt kloakarbejde, såsom frakobling fra eksisterende kloaknet, skal en autoriseret kloakmester udføre.
Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for, at etableringen af anlægget udføres efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligeholdelse af anlægget.
Ingen vejvand i faskiner
Vand fra arealer, hvor der er trafik, herunder veje, parkeringspladser eller indkørsler, må ikke nedsives i faskiner. Denne type overfladevand skal renses inden nedsivning. Rensning kan ske via terræn, og ved at lade vandet nedsive igennem mindst 30-50 cm filterjord.
Filterjord
Filterjorden skal bestå af halvt sand og halvt jord og være homogent samt have en pH-værdi af filterjorden skal være 6,5-8,5. Nedsivningskapaciteten skal ligge mellem 0,00001 meter per sekund og 0,0001 meter per sekund. Laget med filterjord skal etableres, så der er mulighed for at udskifte laget, når kapaciteten er brugt.
For at kende udgangspunktet i filterjord, skal der inden eller lige efter nedlæggelse af filterjord udtages én prøve. Prøven skal bestå af minimum seks delprøver, som blandes til én prøve. Prøverne skal tages i bunden af anlægget. Prøven skal analyseres for pH, PAH, kulbrinter, samt metallerne cadmium, kobber, bly og zink. Prøven skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium.
Afstand til bygninger med mere
LAR-anlægget skal placeres i en afstand fra bygninger, bygningsdele, skel og veje, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader eller ulemper herpå. I henhold til vejledende afstandskrav bør LAR-anlæg placeres mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse eller kælder, og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Derudover bør det placeres mindst 2 meter fra skel til naboejendom eller nabomatrikler. Desuden skal der mindst være 1 meter fra vejkanten til trugets/grøftens tætteste kant.
Der skal laves en faglig vurdering af, hvorfor afstandene ikke udgør en risiko. Her kan ikke henvises til de vejledende krav, men vurderes i forhold til for eksempel jordbundsforhold, nedsivningsevne og terrænhældning.
Der skal desuden være 8 meter til vandløb og 25 meter til private vandboringer samt 300 meter til vandforsyningsboringer i indsatsområder.
Ikke for stejle skråningsanlæg
Som udgangspunkt skal skråningsanlæggene minimum være 1:3 ved en dybde på maksimalt 0,5 meter, anlæg 1:4 ved en dybde på 0,5-1 meter og anlæg 1:5 ved en dybde over 1 meter.
Flad og vandret bund
Bunden i anlægget skal være fladt og vandret. Dette vil sige, at et eventuelt skrånende terræn skal løses ved terrassering. Dette sikrer, at anlægget udnyttes fuldt ud, og at vandet ikke samles i det laveste punkt. Hvis vandet samles vil det medføre, at det sted i anlægget, hvor der står vand hyppigst, vil klogge til hurtigere. Både på grund af, at vandet ledes til området, og også at partikler ikke fordeles i anlægget.
Ingen ral
For at overjordiske LAR-anlæg har den mest effektive rensning, skal der være bevoksning i bunden. Bevoksningen er med til at omsætte forurenede stoffer. For at der kan vokse noget i anlægget, må der ikke udlægges ral, da det vanskeliggør vækst samt gør det sværere at opdage eventuel forurening, som bliver ledt til anlægget.
Sandfang
Vand, der ledes til en faskine, skal først passere en sandfangsbrønd, hvor sand og blade med mere kan bundfældes.
Andre krav
Fælles anlæg/flere ejere
Der skal oprettes et regnvandslaug og udarbejdes vedtægter for lavet. I vedtægterne skal det entydigt angives, hvem der er partsejere, og hvem der tegner lauget. Vedtægterne skal godkendes af Aalborg Kommune, Miljø og Ressourcer. Vedtægterne skal tinglyses på matriklerne.
Udlejningsejendomme
Er der mere end én fremtidig ejer af LAR-anlægget, skal der stiftes et regnvandslaug med formål at overtage og drifte anlægget. Udkast til vedtægter for regnvandslauget fremsendes til Aalborg Kommune til gennemgang.
Drifts- og vedligeholdelsesplan
Ved befæstede arealer på 500 m2 og større skal der laves en drifts- og vedligeholdelsesplan.
Før LAR-anlægget kan tages i brug, skal der fremsendes en drifts- og vedligeholdelsesplan til godkendelse hos Aalborg Kommune.
Skybrudsplan
Ved befæstede arealer på 500 m2 og større skal der laves en skybrudsplan.
En skybrudsplan er en tegning/situationsplan med tydelig angivelse af, hvordan vandet strømmer på terræn (eller i rør eller lignende) ved kraftige regnhændelser. Det kan for eksempel gøres med angivelse af strømningsretningen med pile. Der skal også indtegnes koter på tegningen.
Anlægsfasen
Du skal redegøre for, hvordan funktionaliteten af LAR-anlægget sikres efter etableringen, hvis der fortsat foregår bygge- og anlægsarbejde i området. Der skal være en beskrivelse af skybrudsplanen. Du skal altså beskrive, hvordan vandet bliver transporteret rundt ved skybrud, og hvor det løber hen, når det forlader området.
Andre krav
Fælles anlæg/flere ejere
Der skal oprettes et regnvandslaug og udarbejdes vedtægter for lavet. I vedtægterne skal det entydigt angives, hvem der er partsejere, og hvem der tegner lauget. Vedtægterne skal godkendes af Aalborg Kommune, Miljø og Ressourcer. Vedtægterne skal tinglyses på matriklerne.
Udlejningsejendomme
Er der mere end én fremtidig ejer af LAR-anlægget, skal der stiftes et regnvandslaug med formål at overtage og drifte anlægget. Udkast til vedtægter for regnvandslauget fremsendes til Aalborg Kommune til gennemgang.
Drifts- og vedligeholdelsesplan
Ved befæstede arealer på 500 m2 og større skal der laves en drifts- og vedligeholdelsesplan.
Før LAR-anlægget kan tages i brug, skal der fremsendes en drifts- og vedligeholdelsesplan til godkendelse hos Aalborg Kommune.
Skybrudsplan
Ved befæstede arealer på 500 m2 og større skal der laves en skybrudsplan.
En skybrudsplan er en tegning/situationsplan med tydelig angivelse af, hvordan vandet strømmer på terræn (eller i rør eller lignende) ved kraftige regnhændelser. Det kan for eksempel gøres med angivelse af strømningsretningen med pile. Der skal også indtegnes koter på tegningen.
Anlægsfasen
Du skal redegøre for, hvordan funktionaliteten af LAR-anlægget sikres efter etableringen, hvis der fortsat foregår bygge- og anlægsarbejde i området. Der skal være en beskrivelse af skybrudsplanen. Du skal altså beskrive, hvordan vandet bliver transporteret rundt ved skybrud, og hvor det løber hen, når det forlader området.
Krav til ansøgning
En ansøgning skal som minimum indeholde
Tekstbeskrivelse af projektet
Hvilken type af LAR-anlæg skal der etableres (regnbed, faskine med mere), samt hvordan udformes og fungerer anlægget? Hvad er det for noget overfladevand – er det vejvand, tagvand, vand fra pladser med mere? Der skal også indgå en beskrivelse af brug af pladser så som parkering af maskiner og lignende. Hvilken tagtype er anvendt?
Fyldestgørende tegningsmateriale af LAR-anlægget
- Oversigtstegning/situationsplan
- Detaljerede tegninger af de enkelte LAR-anlæg/LAR-elementer med afstand til bygninger, skel, veje og eventuelle vandløb.
- Tegning af, hvilke arealer der afvander – og hvad disse arealer består af. Er det vejareal, parkering, boliger og så videre. Skriv gerne arealstørrelser på tegningen.
Hvem tilladelsen skal gives til
Noter de forventede fremtidige ejerforhold af anlægget.
Dokumentation til ansøgning
- Nedsivningstest
- Dimensionering
- Grundvandspejling
- Befæstelse på 500 m2 og derover
- Skybrudsplan
- Drifts- og vedligeholdelsesplan
- Redegørelse for sikring af LAR-anlægget i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde i området.
Der kan være særlige fysiske forhold, der vil kræve yderligere dokumentation, eksempelvis jordforurening, natur og beskyttelseslinjer. Der kan også være skærpede krav i anden lovgivning herunder lokalplaner.
Krav til ansøgning
En ansøgning skal som minimum indeholde
Tekstbeskrivelse af projektet
Hvilken type af LAR-anlæg skal der etableres (regnbed, faskine med mere), samt hvordan udformes og fungerer anlægget? Hvad er det for noget overfladevand – er det vejvand, tagvand, vand fra pladser med mere? Der skal også indgå en beskrivelse af brug af pladser så som parkering af maskiner og lignende. Hvilken tagtype er anvendt?
Fyldestgørende tegningsmateriale af LAR-anlægget
- Oversigtstegning/situationsplan
- Detaljerede tegninger af de enkelte LAR-anlæg/LAR-elementer med afstand til bygninger, skel, veje og eventuelle vandløb.
- Tegning af, hvilke arealer der afvander – og hvad disse arealer består af. Er det vejareal, parkering, boliger og så videre. Skriv gerne arealstørrelser på tegningen.
Hvem tilladelsen skal gives til
Noter de forventede fremtidige ejerforhold af anlægget.
Dokumentation til ansøgning
- Nedsivningstest
- Dimensionering
- Grundvandspejling
- Befæstelse på 500 m2 og derover
- Skybrudsplan
- Drifts- og vedligeholdelsesplan
- Redegørelse for sikring af LAR-anlægget i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde i området.
Der kan være særlige fysiske forhold, der vil kræve yderligere dokumentation, eksempelvis jordforurening, natur og beskyttelseslinjer. Der kan også være skærpede krav i anden lovgivning herunder lokalplaner.
Send ansøgning
Send ansøgning om tilladelse til nedsivning af overfladevand til Miljø og Ressourcer:
Send mail til Miljø og Ressourcer
Afvent tilbagemelding og tilladelse.
Send ansøgning
Send ansøgning om tilladelse til nedsivning af overfladevand til Miljø og Ressourcer:
Send mail til Miljø og Ressourcer
Afvent tilbagemelding og tilladelse.
Færdigmeld
Du skal færdigmelde udført arbejde til kommunen. Det gør du digitalt i systemet til færdigmelding. Husk, at der skal meddeles tilladelse til det projekterede anlæg, inden du færdigmelder.
Færdigmeld
Du skal færdigmelde udført arbejde til kommunen. Det gør du digitalt i systemet til færdigmelding. Husk, at der skal meddeles tilladelse til det projekterede anlæg, inden du færdigmelder.
Tilladelse til nedsivning af regnvand
Vi skal give en tilladelse til nedsivning af overfladevand, når:
- der sker opsamling af regnvand/overfladevand på grunden
- regnvandet/overfladevandet skal nedsives.
Diffus nedsivning såsom tage uden tagrender og nedsivning langs mindre grusveje skal ikke have tilladelse.
Hvis du vil vide mere
Nedsivning
Nedsivning er, når regnvand ledes til jorden og trænger ned gennem jordlagene til grundvand.
Miljømæssigt er det fordelagtigt at nedsive tag- og overfladevand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Det øger grundvandsdannelsen og reducerer belastningen på kloakker.
Du skal se nedsivning af regnvand som et alternativ og supplement til den traditionelle kloak. Du kan håndtere regnvandet ved hjælp af faskiner, grøfter eller regnbed.
Faskine
En faskine er et hulrum under jorden, hvor regnvand fra tage og hårde overflader (for eksempel flisebelagte arealer) opsamles og langsomt siver ud i jorden. Faskinens hulrum kan opbygges med faskinekassetter i plast, letklinker (leca) eller sten. Da faskinen ligger under jorden, er den ikke synlig.
Regnbed
Et regnbed er en lavning med bevoksning såsom græs. Regnvand fra tage og hårde overflader (for eksempel flisebelagte arealer) opsamles, ledes til bedet og siver ned i jorden. I et regnvandsbed kan du plante buske, stauder og prydplanter, som kan tåle at stå i vand og stå tørt.
Nedsivningstest
Jorden skal være så porøs, at vandet kan nedsives. Derfor skal der udføres nedsivningstest på placering af hvert enkelt LAR-anlæg for at sikre, at overfladevandet kan nedsive. Nedsivningsevnen skal gerne ligge imellem 0,0001 og 0,00001 meter per sekund.
Rørcenteranvisning 016 ”Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund” kan anvendes til at måle nedsivningsevnen:
Se vejledning til simpel nedsivningstest i private haver (bilag 1) på hjemmesiden LAR i Danmark
Testen skal udføres i den rigtige dybde. Nedsivningstesten skal foretages i den jorddybde, som nedsivning er projekteret til at foregå i. For eksempel skal regnbedet være 1 meter dybt, så skal nedsivningstesten foretages i en dybde af 1-1,5 meter under terræn.
Nedsivningstesten fortæller, hvor meget vandet synker i centimeter på 10 minutter. Dette skal omregnes til meter per sekund. Dette gøres ved at gange antal cm med 0,0000166.
Der skal indsendes dokumentation for den målte nedsivningsevne, herunder hvor, hvornår og hvordan målingen er foretaget. Nedsivningsevnen skal dokumenteres med mindst én måling i bunden af hvert nedsivningssted. For eksempel hvis der etableres tre regnbede, skal der foretages mindst én måling i hver regnbed – det vil sige mindst tre i alt.
Grundvand
På grunde, der ligger i en lavning eller i områder, hvor grundvandet står meget højt, er nedsivning af regnvand ikke nogen god løsning.
Et tegn på højt grundvand kan være, at der står vand på plænen specielt i vintermånederne. Hvis der er tvivl om, om grundvandet står højt, kan du indledningsvis grave et dybt hul (minimum 1 meter under hvor nedsivningen er projekteret til at foregå) og se, om der samler sig vand i det.
En pejling af højeste grundvandsstand foretages i februar-april måned. Grundvandet skal være minimum 1 meter under, hvor nedsivningen er projekteret til at foregå. For eksempel hvis bunden af en faskine ligger i 1,3 meters dybde, skal grundvandet være minimum 2,3 meter under terræn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort, at forudsætningerne for anvendelse af spildevandskomiteens regneark til dimensionering er en afstand til grundvandet på 1 meter. Er afstanden kortere skal der benyttes en anden metode til beregning. Der skal redegøres for, at beregningsmetoden er bedre eller tilsvarende spildevandskomiteens regneark.
Byggemodning
Med baggrund i erfaringer for byggemodninger i Aalborg Kommune og de udfordringer borgere og husfirmaer har haft, bliver praksis fremover som angivet nedenfor.
Byggemodninger, hvor der er nedsivning med overløb til fællessystem:
Det skal dokumenters, at der reserveres plads til, at det fælles anlæg kan udvide, så der er mulighed for hyppigere overløb fra grunde, der har dårlige nedsivningsforhold. Dette skyldes, at der I mange byggemodninger er lommer, som er uegnet til nedsivning eller hvor anlægget skal være uhensigtsmæssigt stort. Derfor skal det være muligt at lede vand fra den private grund til det fælles anlæg, såfremt dokumentationen fra den private grund underbygger behovet.
Byggemodninger, hvor alt vand nedsives på privat grund:
Der skal laves nedsivningstest samtlige steder, hvor der skal placeres et nedsivningsanlæg samt laves dimensionering af anlæggets størrelse med udgangspunkt i den størst tilladte bebyggelsesprocent. Dette skal gøres for at dokumentere, at der er plads til det nødvendige anlæg på grunden, vise at de vejledende afstandskrav er mulige at overholde, og synliggøres størrelsen af anlægget for de kommende ejere.
Befæstet areal
Ved opgørelse af det befæstede areal kan anvendes en hydrologisk reduktionsfaktor og en afløbskoefficient.
Den hydrologiske reduktionsfaktor tager højde for, at det vand, der fordamper, ligger sig i lunker og lignende. I Aalborg Kommune anvender vi en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8.
Afløbskoefficienten er et tal, der ganges på en bestemt type befæstet område, for eksempel tag. Afløbskoefficienten er et mål for, hvor meget vand, der ledes fra arealet uden, at det for eksempel nedsiver. Aalborg Kommune tager udgangspunkt i afløbskoefficienterne i tabel:
| Type | Afløbskoefficient |
| Fuldt befæstede områder som asfalt og tage | 1,0 |
| Flisebelægning/betonsten | 0,7 |
| Grusmacadam/stabilt grus | 0,5 |
| Græsarmering | Producentens vurdering |
| Grusarealer | 0,3 |
| Grønne områder | 0,1 |
Opmål arealet for en eksisterende bygning ved hjælp af Danmarks Arealinformations hjemmeside
De enkelte typer af arealer ganges med den afløbskoefficient, der tilsvarer jævnfør tabel med oversigt over afløbskoefficienter. Arealerne lægges sammen, og det samlede areal ganges med den hydrologiske reduktionsfaktor på 0,8. Dette giver det befæstede areal, du skal anvende til beregning.
Sikkerhedsfaktor
For at tage hensyn til usikkerheder i forudsætningerne som for eksempel fremtidig udvikling (klimaændringer) og ændringer i befæstede arealer anvender du en sikkerhedsfaktor. Der skal som udgangspunkt være sikkerhedsfaktor 1,4 som angivet i tabel:
| Sikkerhedsfaktor | Anvendte faktorer i LAR-kataloget | |
| Udvikling i ekstrem regn som følge af klimaændringer (klimafaktor) | 1,0-1,25 | 1,15 |
| Fortætning af befæstelse/forøgelse af tilsluttet areal | 1,0-1,1 | 1,1 |
| Usikkerheder på regndata og beregning, for eksempel nedsivningskapacitet | 1,0-1,1 | 1,1 |
| Samlet sikkerhedsfaktor | 1,0-1,51 | 1,4 |
Gentagelsesperiode
Vi har vurderet, at et LAR-anlæg i nye boligområder som udgangspunkt skal dimensioneres til at håndtere en 30 års dimensionsgivende regnhændelse. Det er nødvendigt, da vandet holdes på et område, hvor der er risiko for, at der sker skade eller gener for naboer. Dette skyldes, at vandet er langsommere til at trænge væk fra området, når det nedsiver, frem for når det ledes til kloakken eller vandløb.
Mindre anlæg til ejendomme skal dimensioneres til at håndtere en 10 års dimensionsgivende regnhændelse. Det er nødvendigt for at sikre, at løsningen er robust og ikke på sigt vil være til gene eller skade for naboer og andre.
I sommerhusområder og ejendomme i det åbne land skal der som udgangspunkt dimensioneres til at håndtere en 5 års dimensionsgivende regnhændelse. Vi vurderer, at sommerhusområder og ejendomme i det åbne land oftest ikke har så store befæstede arealer.
Angivelse af tømmetid
Er tømmetiden over 36 timer, skal du redegøre for effekten af dette.
Beregning
Dimensionerne på dit anlæg kan beregnes ved hjælp af et regneark:
Find regnearket til dimensionering af anlæg på hjemmesiden LAR i Danmark
I arket udfylder du:
- kommune: Aalborg
- gentagelsesperiode: se afsnit ovenfor
- sikkerhedsfaktor: 1,4
- befæstet areal: se afsnit ovenfor
- hydraulisk ledningsevne (nedsivningsevne): se afsnit ovenfor.
For faskiner er der ikke udsivning i bunden på grund af, at de stopper til over tid. Hulrumsandelen for plastkassetter er oftest 0,95 (standard i arket), ralfaskiner har en hulrumsandel på 0,25.
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
Telefontider
Det med småt
Når det fremsendte materiale er tilstrækkeligt til, at sagsbehandlingen kan ske på et fuldt oplyst grundlag, er der en forventet sagsbehandlingstid på cirka 4-5 måneder.
Det er muligt at håndtere regnvand uden om kloakken. Der findes flere metoder til lokal anvendelse af regnvand, som også bliver kaldt LAR. Det kan være nedsivning i jorden eller afledning til et vandområde, eller det kan være en mindre sø eller en dam.