Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
AI-konsulent til By og Land, Aalborg Kommune

Kunne du tænke dig at arbejde med kunstig intelligens (AI) og gøre en forskel i forvaltningen By & Land? Ønsker du at medvirke til opbygningen af et AI Center Of Excellence og sætte dit præg på at opbygge en kultur, hvor AI bliver en naturlig del af hverdagen for vores mange brugere? Så er det dig, vi mangler.

AI transformerer måden hvorpå vores arbejdsopgaver tilgås og løses - både nu og i fremtiden. I By & Land ønsker vi at understøtte forvaltningen bedst muligt i denne transformation, samt sikre at udbredelsen af AI i hele forvaltningen skaber værdi for både medarbejdere, borgere og virksomheder.

Du bliver bindeled mellem forvaltningens kerneopgave, hvor det forventes at du kan identificere de muligheder der foreligger ved brugen af AI og hvordan dette kan omsættes til konkrete indsatser.

Stillingen er nyoprettet og du har derfor stor mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen.

Stillingen er placeret i stabsfunktionen Digitalisering & Data.

Arbejdsopgaver

  • Identificere muligheder for at skabe værdi med kunstig intelligens og understøtte at der forekommer en gevinstrealisering
  • Struktureret opfølgning og rapportering om performance og mål
  • Bidrage til opbyggelse af et AI Center Of Excellence i By & Land
  • Bidrage til estimering af omkostninger ifm. ibrugtagning af AI på nye områder/programmer
  • Understøtte forvaltningens brugeres digitale kompetencer og brugen af teknologi i deres daglige arbejde
  • Facilitere workshops, seminarer og undervisning relateret til digitalisering, automatisering og AI
  • Projektledelse af ny teknologi
  • Sikre at vi overholder databeskyttelsesreglerne ved anvendelse af AI. Herunder indsigt i den nyligt vedtagne AI-forordning.

Kvalifikationer

For at lykkes i stillingen som AI-konsulent kræver det evnen til at sætte sig ind i de mange snitflader, som AI berører og bliver berørt af i en politisk styret organisation. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal besidde en dyb teknisk forståelse, men du skal se muligheder og udfordringer ved brugen af AI.
AI-konsulenten forventes at besidde stærke skriftlige og mundtlige kompetencer. Derudover vil der være fokus på at du besidder gode samarbejdsevner, da du skal kunne interagere med forskellige målgrupper.
Det forventes at du både kan agere selvstændigt og initiativrigt samtidig med at du forstår den organisatoriske helhed, som du er en del af.
Din uddannelsesbaggrund kan have forskellig karakter. Det er dog et krav at du er nysgerrig inden for AI og den dynamiske trend der forekommer og samtidig formår at navigere ud fra dette på både kort og længere sigt.

Som AI konsulent i By og Land får du:

  • Mulighed for at blive en del af et stærkt og ambitiøst team med de bedste kolleger
  • Mulighed for at sætte dit præg på et stillingsområde der er nyt
  • Et fleksibelt arbejdsliv, hvor vi ønsker at privatlivet også skal fungere (herunder flekstid og mulighed for hjemmearbejde)
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • Bidrage til at gøre en forskel

Vi håber, du vil bruge AI i ansøgningen for at vise os, hvordan det kan bidrage værdifuldt til at skrive dette stillingsopslag.

Arbejdssted:

Dit faste arbejdssted bliver med en af byens bedste udsigter fra:

By og Land, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse.

Tiltrædelse er d. 1. september 2024 eller efter aftale.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfristen er d. 14. juni. Vi forventer afholdelse af samtaler i uge 26.

Til samtalen vil du forinden have modtaget en case, der forberedes til samtalen.

Du kan kontakte afdelingsleder i By og Land Sebastian Munch Larsen, tlf. 25202190 eller teamleder Johnny Lydum, tlf. 25202129 vedrørende spørgsmål til stillingen.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

14.06.2024

Kontaktperson

Sebastian Munch Larsen +4599312190

Stillingskategori

It og kommunikation

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang