Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Afdelingsleder til Horisonten - en del af De Specialiserede Aflastningstilbud

Brænder du for at være den mest fantastiske personaleleder, som tager udgangspunkt i både kerneopgave og medarbejdere?
Så er dette stillingen for dig!

Horisonten i De Specialiserede Aflastningstilbud i Aalborg Kommune søger en afdelingsleder til en orlovsstillings på et år fra den 1. juni 2024 eller snarest herefter.

Du skal varetage den daglige personale- og administrative ledelse af Horisonten i samarbejde med en bl.a. en vagtplanlægger, en deltids administrativ medarbejder og resten af ledergruppen i De Specialiserede Aflastningstilbud, som er på yderligere 4 afdelingsledere og en leder. Horisonten er et døgnaflastnings- og støttetilbud for børn og unge fra 5 til 18 år. Horisonten har 10 aflastningspladser, som pt benyttes af ca. 35 børn. Ydermere har Horisonten en hjemmevejleder-funktion med vejledning og rådgivning til familier med børn, som er diagnosticeret med ADHD eller Autisme. Det er pt tilknyttet ca. 125 familier.

Målgruppen på Horisonten er hovedsageligt børn og unge, som er kognitivt velfungerende med en ADHD- eller Autisme-diagnose. Børnenes diagnoser og funktionsniveau er dog forskellige, hvilket betyder, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

De Specialiserede Aflastningstilbud består af Horisonten, Nøddehuset og Danahus, samt en rådgivning-/vejledningsfunktion og en hjemmepasningsordning.

Samlet set benyttes De Specialiserede Aflastningstilbud af ca. 170 børn og har en personalegruppe på ca. 130 ansatte, hvor de ca. 25 medarbejdere er ansat på Horisonten. Medarbejderne er for største delen uddannet pædagoger.

Organisatorisk er De Specialiserede Aflastningstilbud et rammeaftaletilbud under den nordjyske socialaftale, samt en del af Center for Dag- og Døgntilbud i forvaltningen Job og Velfærd i Aalborg Kommune.

Du vil som afdelingsleder i De Specialiserede Aflastningstilbud indgå i et ledelsesteam med 4 andre afdelingsledere og 1 øverste leder. Ledergruppen modtager ekstern supervision.

Horisonten har brug for en afdelingsleder, som har fokus på kerneopgaven og samtidig kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med trivsel og arbejdsglæde.

Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af institutionen. Vi ønsker at bevare og udvikle et tæt samarbejde mellem vores institution, forældre og eksterne samarbejdspartnere. Vi tilstræber en høj grad af fleksibilitet, dynamik og nytænkning.

Ligeledes ønsker vi at videreudvikle i forhold til, at De Specialiserede Aflastningstilbud er en attraktiv arbejdsplads, hvor faglighed og professionalisme er i højsædet. Som afdelingsleder bliver du en del af ledelsesteamet i De Specialiserede Aflastningstilbud, hvor du vil komme til at bidrage til den videre udvikling i og på tværs af afdelingerne i tilbuddet.

Vi forventer, at du:

  • Er i stand til og har lyst til at udføre tydelig nærved ledelse - ser værdien i ledelse tæt på, der sætter retning, motivere og skaber tydelighed.
  • Har et positivt menneskesyn, der bygger på anerkendelse og har personlig og faglig motivation.
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere din hverdag.
  • Har forståelse for institutionens økonomiske grundlag.
  • Har udviklet en høj grad af samarbejdskompetence og dermed kan samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har fokus på reflektions- og evalueringskultur og er kommunikativ stærk.
  • Har en relevant uddannelse.
  • Er en udviklingsorienteret og anerkendende personaleleder, som kan sikre samarbejdet både i egen organisation og i forhold til samarbejdspartnere.
  • Har lederevner med overblik, lyst og evne til at træffe beslutninger.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af en ledergruppe, hvor der arbejdes ud fra Aalborg Kommunes værdigrundlag samt De Specialiserede Aflastningstilbuds kerneopgave, som er følgende:
    ”Vi understøtter trivsel og udvikling hos børn og unge med særlige behov og deres familie”.
  • At blive en del af en stærk ledergruppe, hvor du kan få ledelsesmæssig sparring.
  • At blive en del af en ledergruppe, hvor der er ”højt til loftet” og plads til humor.
  • En institution med udviklingsfokus, hvor du kan være med til at sætte dit præg.
  • Et afvekslende, selvstændigt og krævende job.
  • Mulighed for faglig som personlig udvikling og modtage ekstern supervision.
  • Et ledelsesteam som løfter opgaven i fællesskab.

Du vil få kontor på Horisonten, som er beliggende på Bodil Hjorths Vej 7, 9310 Vodskov.

Stillingen som afdelingsleder er aflønnet efter gældende overenskomst med SL med mulighed for personligt kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Brian Andersen Balle på tlf. 3199 3691 hverdage mellem 09.00-10.00, alternativt på mail: baba-jv@aalborg.dk

Ansøgningsfrist: 24. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22. Om stillingen/arbejdspladsen.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

24.05.2024

Kontaktperson

Brian Andersen Balle +4599823691

Stillingskategori

Ledelse

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang