Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Børnehaven Doravej, Dagtilbud Øst, søger pædagog.

Børnehaven Doravej, Dagtilbud Øst, søger pædagog i barselsvikariat på 34 timer om ugen med ansættelse pr. 1. august 2024.

Kan du lide at være ude i al slags vejr og bruge kroppen som pædagogisk rollemodel. Brænder du for at skabe værdifulde oplevelser med børnene, og ønsker du at gøre en positiv forskel i deres liv? - så er det måske dig vi søger, som vores nye kollega.

Vores forventninger til dig

  • At du er uddannet pædagog – om du er nyuddannet eller erfaren er ikke er ikke afgørende
  • At du besidder stærke relationskompetencer

Dine ansvarsområder vil sammen med dine kollegaer være at understøtte børnenes udvikling og trivsel i Børnehaven Doravej.

Som pædagog i Børnehaven Doravej skal du have fokus på at udvikle den pædagogiske praksis, med blik for børneperspektivet og fleksible læringsmiljøer gennem hele dagen både ude og inde. Det betyder at du skal kunne være lydhør og vise interesse for børnenes udsagn og meninger, samt at du skal kunne følge børnenes spor og være omstillingsparat alt efter, hvad opgaven kalder på.

Det får du?

Vores pædagogisk grundlag bygger på anerkendende relationer. Vi anerkender børnene for hvem de er. Vi møder børnene med tillid og positive forventninger. Alle børn skal opleve, at personalet har omsorg for det enkelte barn såvel for hele børnegruppen. Børnene skal have glæde af at være sammen, og alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet og opleve at høre til. Vi er en børnehave, der laver fleksible læringsmiljøer hele dagen og vægter børneperspektivet og børnefællesskaber højt. Det er vores opgave at give alle børn en god dag-hver dag. Vores pædagogiske arbejde er en blanding mellem at arbejde sammen med kollegaer og arbejde selvstændigt – derfor er det vigtigt, at vi besidder samarbejdsevne samt evnen til at arbejde selvstændigt, hvor vi tager ansvar for de pædagogiske opgaver og organiseringen i hverdagen samt at skabe overblik, prioriterer og tilrettelægge tiden.

I personalegruppe har vi forskellige kompetencer men vores fælles fokus er en faglig velfunderet praksis, hvor vi brænder for at udvikle vores pædagogiske kerneopgave til glæde for børn, kollegaer og forældre. Det betyder, at der er rig mulighed for indflydelse på den pædagogiske retning på Doravej.

Vi ser muligheder frem for begrænsninger, hvilket kommer til udtryk gennem fleksibilitet og det at være omstillingsparat.

Vi vægter et tæt samarbejde med forældrene, fordi vi ser det som nøglen til at støtte børnenes udvikling og trivsel. Det betyder, at det er vigtigt, at du er med til at opbygge tillidsfulde relationer med forældrene, lytte til deres bekymringer og ideer og samarbejde om at skabe de bedste betingelser for børnenes læring og udvikling.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og vil være en del af Børnehaven Doravej, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvem er vi?

Børnehaven Doravej er normeret til 34 børn. Vi har til huse i to lejligheder, der er lavet om til børnehave, hvor vi har to mindre gårdhaver, hvor børnene kan lege. Vi har en stor legeplads, og vi vægter at bruge den i al slags vejr, og vi har fokus på udvikling og læring både ude og inde. Børnene er opdelt på 2 stuer med fast tilknyttet personale, men vi er et åbent hus, og vi arbejder ud fra devisen, at alle børn er alles ansvar. Børnene og de voksne er rundt i hele huset alt efter behov, legerelationer og pædagogiske aktiviteter. Som faste aktiviteter har vi bl.a. fælles maddag, sproggruppe, ture til omnihuset og børneklub for de ældste.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til pædagogisk leder Randi H. Pedersen på tlf. 99 82 42 56

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen d. 29.05. kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 4. juni om formiddagen.

Stillingen en omfattet af lokal løndannelse. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Eksamensbevis fra pædagoguddannelsen skal medsendes som bilag.

Arbejdsstedets adresse:

Børnehaven Doravej, Doravej 99, 9000 Aalborg

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

29.05.2024

Kontaktperson

Randi Hyldborg Pedersen

Stillingskategori

Børn og unge

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang