Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Social- og sundhedsassistent i nattevagt - Plejehjemmet Markusgården

Er du vores nye social- og sundhedsassistent som har lyst til at være en del af vores hverdag. På Aalborg Kommunes nyeste plejehjem, med alle moderne faciliteter, bl.a. træningsrum som kan benyttes af personalet i fritiden.

Markusgården er et helt nyt plejehjem, som blev taget i brug den 1. november 2021. Vi har plads til 73 beboere, fordelt på fem boenheder for borgere med en demensdiagnose og tre boenheder for borgere med somatiske sygdomme. Vi er beliggende i ø-gadekvarteret i centrum af Aalborg.

Vi kan tilbyde:

  • Vi tilbyder en fast nattevagtsstilling, hvor du arbejder 7 dage, og har fri i 7 dage
  • En spændende hverdag, hvor beboernes trivsel er i højsædet
  • Et godt samarbejde med plejehjemslæge, demenssygeplejerske samt andre eksterne samarbejdspartnere
  • Vi kan tillige tilbyde meget faglig engagerede kollegaer, som gerne deler ud af deres erfaringer, men også gerne modtager dine erfaringer
  • En grundig introduktion til vores arbejdsplads, hvor dine første vagter vil blive sammen med en kollega, som vil sætte dig ind i de opgaver der er i nattevagten
  • En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel meget højt, og hvor der er højt til loftet

Lidt om stillingen:

  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen i nattevagt med arbejde hver 2. weekend (lige uger)
  • Forventet ansættelsesdato vil være 01. juli 2024 eller snarest muligt
  • Du har mulighed for, sammen med dine kollegaer, at være med til at præge den hverdag der er på Markusgården
  • I nattevagten er der to social- og sundhedsassistenter og to social- og sundhedshjælpere

Dine primære opgaver vil være:

  • At varetage alle opgaver hos beboerne i samarbejde med dem, og deres familier samt dine kollegaer. Herunder også opgaver ifm.. sundhedslovsydelser/servicelovsydelser

Faglige kompetencer:

  • Vi forventer at du har lyst til at arbejde med borgere som har en demenssygdom
  • At du kan bevare roen i de situationer, hvor det kan være uroligt i boenheden
  • At du er åben for nytænkning og vil være med til at højne det faglige niveau
  • At du har ”gå på mod” og tør tage chancer for at løse de udfordringer der af og til er
  • At du er i stand til at møde beboeren hvor denne er mentalt
  • At kan følge beboernes initiativ i situationen
  • At du kan dokumentere og ved, hvad der er relevant at dokumentere i Cura

Personlige kompetencer:

  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med mange forskellige på tværs af faglighed
  • Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
  • Du løfter dine opgaver med selvstændighed og udforsker nye idéer

Arbejdsstedets adresse:
Bonnesensgade 16, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Tina Olsen på tlf. 9931 6560.

Ansøgningsfrist er den 15. maj 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted den 22. maj 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

15.05.2024

Kontaktperson

Tina Olsen +4599316560

Stillingskategori

Social og sundhed

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang