Guide om bæredygtighed i lokale projekter

• Titel: Guide om Bæredygtighed i lokale projekter.

Indledning

Ønsker I at have mere fokus på bæredygtighed i jeres næste projekt, arrangement eller andet?

Ordet ”bæredygtighed” rummer mange aspekter. Det kan gøre det svært for de fleste af os at få greb om. Samtidig åbner det op for, at der er mange forskellige måder at indtænke bæredygtighed i et projekt, arrangement eller lignende.

Bæredygtig brug af puljemidler

Bæredygtighedsaspektet kan omhandle forskellige dele i jeres initiativer i forhold til klimaaftryk, brug af ressourcer, ulighed og biodiversitet. Denne guide trækker de globale kriser ned på et hverdagsniveau og giver inspiration til, hvordan I kan arbejde mere bæredygtigt i forhold til jeres arrangementer, projekter, indbyggere med videre.

Guiden præsenterer de 4 politikområder, der arbejdes med i Aalborg Kommune. De medvirker til at trække de globale kriser ned på et hverdagsniveau, hvor vi kan sætte dem i en lokal kontekst. De 4 politikområder er:

1. Klima
2. Ressourcer
3. Ulighed
4. Biodiversitet.

Listen er ment som inspiration med konkrete eksempler på, hvordan gode hensigter kan omsættes til konkrete handlinger.

Klima og ressourcer

Har I overvejet, hvordan I kan bidrage til CO2-reduktion? Skal jeres næste projekt have fokus på bæredygtig brug af ressourcer? Ønsker I at skabe et fokus på bæredygtighed i forbindelse med jeres lokale arrangementer? Så er her nogle forslag til, hvordan I kan arbejde med bæredygtighed i forhold til klima og ressourcer:

Brug lokale leverandører

Når vi benytter os af lokale leverandører, minimerer vi transportafstanden og dermed udledningen af CO2. Dette gælder både forplejning til jeres næste byfest, levering af byggematerialer og meget andet

Gå eller tag cyklen

Når vi lader bilen stå, minimerer vi brugen af fossile brændstoffer. Hvad end det er til bestyrelsesmøde, job eller en tur i fritiden. Alt tæller.

Tænk over, hvad I køber til arrangementer

Der er mange muligheder for at gøre vores arrangementer mere bæredygtige, selv med små tiltag. I kan for eksempel overveje følgende i jeres planlægning:

• Kan vi bruge genanvendeligt printmateriale til vores markedsføring? Tænk også over brug af farver i tryk. I kan også overveje at udfase eller begrænse det fysiske materiale, og gøre større brug af digital byinfo.
• Kan vi købe duge og service, der kan genbruges – og måske allerede er genbrug? Genbrugsbutikkerne bugner af gode tilbud. Kan I ikke selv bruge det efter jeres arrangement, kan det afleveres samme sted til glæde for den næste.
• Har vi styr på affaldssorteringen? Gør det nemt for gæsterne til jeres arrangementer at sortere sit affald, så mest muligt kan genanvendes.
• Hvilket klimaaftryk har de fødevarer, vi vil anvende? Ved at være bevidste herom, kan I bidrage til at reducere CO2 udledningen. Vidste I for eksempel, at oksekød har et klimaaftryk på 13,9 – hvor kylling har et betydeligt lavere på kun 3,2? Et CO2-overvejet måltid kan være en oplevelse for deltagerne og være medvirkende til at udbrede bevidstheden om bæredygtighed.
• Kan vi nøjes med at købe frugt og grønt i sæson, så der ikke er brugt energi på at varme drivhuse op?
• Sidst, men ikke mindst: Overvej mængder og undgå madspild. Klimavenlig mad er kun klimavenlig, hvis den bliver spist.

Køb af materialer, udstyr og inventar

Byggeri står for cirka 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, og selve byggematerialerne anslås at stå for 10-15 procent af den årlige udledning af drivhusgasser. Ved at prioritere materialer, der belaster klimaet mindst muligt, bidrager I til at passe på klimaet og mindske udledningen af CO2.

Udover byggematerialer er det også vigtigt at være bevidst ved køb af udstyr som haveredskaber, rengøringsmidler og græsslåmaskiner, samt inventar i form af for eksempel reoler, hårde hvidevarer, gryder, lyskilder med videre.

I kan for eksempel overveje følgende i jeres indkøb:

• Er produktet biobaseret?
• Hvor lang levetid har produktet?
• Hvilket klimaaftryk har produktet – både under produktion og transport?
• Er produktet af god kvalitet, der giver længere holdbarhed?
• Er produktet miljømærket og certificeret?
• Kan genbrugsmaterialer benyttes?

Der findes en lang række mærkninger og certificeringer, hvad angår bæredygtighed og sundhed. Forbrugerrådet Tænk har lavet en oversigt, der hjælper jer med at vurdere de forskellige mærkers relevans.

Læs mere om 'Miljømærker: Få styr på Svanemærket, Blomsten og alle de andre* på taenk.dk

For mere information om bæredygtige byggematerialer kan Videnscentret Bolius’ hjemmeside med fordel besøges.

Læs mere om 'Derfor skal vi vælge bæredygtige byggematerialer' på bolius.dk

Ulighed

Bæredygtighed handler også om at skabe stærke fællesskaber, så den lokale sammenhængskraft styrkes, da det bidrager til at mindske ulighed, når vi sørger for at være inkluderende. Har I for eksempel overvejet at lave en strategi for, hvordan I tager imod tilflyttere? Er jeres landsby opdelt i grupperinger, som I gerne vil styrke sammenholdet imellem? I kan for eksempel overveje følgende for at fremme social bæredygtighed og derved mindske uligheden:

Strategi for at modtage nye naboer

Hvordan sikrer vi, at nytilflyttede bliver taget godt imod? Ved at have en strategi for, hvordan I vil tage imod nye naboer, sikrer I, at de får en varm modtagelse. Dette giver et godt indtryk af fællesskabet i byen, som de forhåbentligt får lyst til at tage del i og bidrage til.

• Kunne det være en idé at lave en mentorordning, hvor nye indbyggere har en fast ”kontaktperson”, som både kan være behjælpelig med introduktion til byen, men også have en ”vi-følges-ad”-funktion til arrangementer?
• Hvordan inkluderer vi børn og unge? Børn og unge, der er i periferien af fællesskaberne i byen, kan have gavn af en følgeordning, der kan være med til at åbne nye fællesskaber for dem. Dette kunne for eksempel også være en del af mentorordningen.
• Viser vi hensyn til anderledes spisevaner til arrangementer med spisning? For eksempel vegetarer, veganere, eller præferencer, der skyldes religion, allergi eller andet.

Passe på hinanden

Er der nogle i landsbyen, der har brug for at blive taget ekstra om? Ensomhed er en stor udfordring i hele landet. Derfor kan der være nogle naboer, der har brug for at blive taget i hånden og få lidt hjælp til at blive en del af fællesskabet.

• Kan en “vi følges ad”-ordning gøre det nemmere for dem, der bor alene, at komme afsted til arrangementer, så der for eksempel er nogen at sidde og spise med?
• Er vi opsøgende overfor udenlandske familier og enlige? Kunne de få gavn af en kontaktperson i byen, for eksempel igennem en mentorordning?
• Hvordan sørger vi for at åbne fællesskaberne, så alle føler sig velkomne?

Biodiversitet

At passe på mangfoldigheden i naturen hører også til på bæredygtighedsdagsordenen. Der er flere forskellige måder at handle bæredygtigt på, hvad end vi taler om græsenge, rabatter, haver eller altankasser. I kan for eksempel overveje følgende for naturen omkring jer:

• Har insekterne skjulesteder? Det kan I bidrage til ved at lade græsset gro vildt på mindre benyttede arealer, eller ved blot at klippe gangstier på dele af arealet. Overvej, om al græs på jeres mødested behøver være tætklippet.
• Kan vi placere insekthoteller rundt omkring i byen? Insekterne er i tilbagegang, fordi de mangler føde og levesteder. Vild og utæmmet natur er insekternes foretrukne, men I kan støtte dem ved at sætte insekthoteller op. Samtidig kan det være en god aktivitet for børn og voksne at fordybe sig i. Der findes mange forskellige former for insekthoteller, og hos for eksempel Danmarks Naturfredningsforening kan du finde viden og inspiration:
• Har vi plads til at lave blomsterbede med vilde blomster? Insekterne er vilde med vilde blomster, og der findes forskellige frøblandinger tilpasset bestemte områder, som flere steder uddeles gratis. Så kan I både hjælpe insekterne og nyde de flotte blomster.
• Klipper vi rabatterne af trafiksikkerhedsgrunde? Hvis ikke, så lad græsset gro til glæde for insekterne – men husk selvfølgelig, at sikkerhed kommer i første række!
• Har fuglene gode muligheder for at klare sig i nærområdet? Ellers kan I med fordel hjælpe dem – med fuglekasser om foråret og mad om vinteren.
• Udnytter vi byens fællesarealer og stier i forhold til at skabe biodiversitet? Det kan I med fordel tage en snak om i byen/gruppen. Her er der masser af information at finde på internettet om at tage hensyn til naturen og dyrelivet.
• Og selvfølgelig – behøver vi bruge sprøjtemidler på fællesarealer? Sprøjtemidler er medvirkende til at forurene blandt andet vandløb, hvor 4 ud af 10 vandinsekter dør, når regnvand med sprøjterester siver ned gennem jorden og ledes ud i vandløbene. Overvej derfor, om det er nødvendigt at anvende sprøjtemidler, eller om natur og dyreliv kan skånes herfor.

Vil du som borger, virksomhed eller institution vide mere om, hvordan biodiversitet kan anvendes i haver eller på grønne arealer, kan du skrive til Byer og Natur:

Skriv til byer.natur@aalborg.dk

Hvorfor har vi fokus på det?

I 2019 blev kortlægningen af Aalborg Kommunes DNA udviklet i samarbejde med kommunens borgere, virksomheder og organisationer. Det blev omsat til en grundfortælling: ”Vi udvikler os sammen”. Under denne paraply er der særligt fokus på FN’s Verdensmål om en bæredygtig udvikling, som sætter en kurs for, hvordan vi sammen skaber en mere bæredygtig fremtid.

I forhold til Landdistriktspuljen og de mange projekter som sættes i søen, kan projekterne fint rumme bæredygtighedselementer, hvor bæredygtige tanker sættes til handling i et konkret projekt.

Vi glæder os til at høre om jeres arbejde med bæredygtighed!

Nyttige links

• Se hvordan du bygger insekthoteller på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside
  
  
• Se hvordan du bygger en fuglekasse på Fugleværnsfondens hjemmeside
  
  
• Se 'Grøn guide for festivaler og events'