Nyt håb under overfladen: 13.000 tons sten skal hjælpe Limfjorden

Livet under overfladen i Limfjorden er presset. Men nu er der godt nyt for fjordens dyr og planter: Tusindvis af tons sten er på vej til Limfjorden for at genskabe de vigtige levesteder - stenrevene.

"I uge 20 går Aalborg Kommune og Limfjordsrådet i gang med ét af de hidtil største naturgenopretningsprojekter i Limfjorden. I Gjøl Bredning bliver der udlagt hele 13.000 tons sten, som skal danne to nye stenrev og give fjorden et markant løft i biodiversitet," fortæller projektleder Klavs Bavnshøj Frederiksen fra Limfjordsrådet.

Fra genbrugssten til havets oaser
Projektet udspringer af det såkaldte Kysthjælperprojekt, hvor naturgenopretning og frivillighed går hånd i hånd. Siden projektets begyndelse har frivillige borgere sorteret havesten indleveret på genbrugspladser samt sten fra anlægsprojekter og marksten fra landbruget. Over 1.000 tons genbrugssten er allerede blevet genanvendt og lagt tilbage i fjorden som nye rev.

Den store frivillige indsats har både vakt opsigt og anerkendelse - og har været med til at løfte projektet til næste niveau. Med støtte på mere end 10 millioner kroner fra Havnaturfonden, Den Danske Naturfond og Fjordfonden er naturgenopretningen nu skruet op i stor skala.

Stenrev på størrelse med 240 fodboldbaner
De nye stenrev i Gjøl Bredning bliver anlagt i to områder på henholdsvis 7 og 16 hektar fjordbund. Det samlede areal svarer til over 240 fodboldbaner. Da der ikke findes nok genbrugssten til projektet, bliver der suppleret med sten indkøbt fra Norge.

Formålet er klart: At genskabe de levesteder, som gennem årtier er gået tabt.

Et opgør med fortidens stenfiskeri
Historisk set har Limfjorden - og mange andre danske farvande - mistet størstedelen af sine naturlige stenrev. Årsagen er stenfiskeri, hvor sten blev opfisket og brugt til kystsikring, havnemoler og byggeri på land. Stenfiskeri blev forbudt i 2009, men inden da anslås det, at omkring otte millioner kubikmeter sten allerede var fjernet. Det svarer til hele Fanøs areal.

Konsekvenserne for havmiljøet har været massive: Når stenene forsvinder, forsvinder levestederne også - og de kommer ikke tilbage af sig selv.

Fundamentet for liv i Limfjorden
Stenrev kaldes ofte "havets oaser" - og med god grund. De danner fundament for et rigt plante- og dyreliv. Tang hæfter sig direkte på stenene og kan danne tætte tangskove, som producerer ilt og skaber skjul og føde. På og mellem stenene er der muslinger og farverige søanemoner, mens huler og sprækker bliver skjulesteder for fisk og hummere. Det tiltrækker igen større dyr som havørreder, ål, sæler, marsvin og fugle.

"Projektet i Limfjorden omfatter også biologiske effektundersøgelser, så vi kan følge udviklingen og dokumentere resultaterne. Og vi ser meget frem til at kunne dele resultaterne," siger Klavs Bavnshøj Frederiksen og afslutter:

"Alt peger på én ting: Når vi giver naturen en "hånd", svarer den hurtigt igen. Og lige nu ligger der et solidt - og stenet - håb for Limfjordens fremtid under overfladen."

Vil du vide mere?
Se video om stenrev på Center for Marin Naturgenopretnings hjemmeside

Læs mere om flere levesteder til fisk, hummere og planter i Limfjorden på Den Danske Naturfonds hjemmeside

Læs mere om at genskabe havnatur med stenrev, muslingerev og ålegræs på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside