Træskulptur
start på hovedindhold

Få sparring på forslag til AA32

Som en del af Open Call for projektforslag til AA32 får du nu mulighed for at præsentere din idé og få direkte feedback fra det kommende programpanel.

Nyhed
Træskulptur

Forestil dig år 2032, hvor Aalborg som Europæisk Kulturhovedstad bugner af kulturelle tilbud i hele kommunen, ja i hele den nordjyske region. Både i storbyen, landsbyerne og helt derude, hvor det altid blæser og hvor havet slår ind.

Det kræver gode idéer.

Få sparring og mød de andre

Så har du brug for sparring på din idé, inden du sender dit forslag ind (deadline den 24. maj), får du nu mulighed for at få det på 2 mandage i maj.

Her er der plads til både løse idéer og mere færdige projekter – og du kan få direkte feedback fra repræsentanter fra AA32’s programpanel.

Du kan blandt andet:

  • Få sparring på din idé og retning.
  • Tale om format og relevans.
  • Stille spørgsmål til både programpanelet og konsulenter fra Aalborg Kommune.
  • Møde andre, der også arbejder med projekter til AA32.

Hvornår

  • Mandag den 11. maj klokken 16.00 – 18.30.
  • Mandag den18. maj klokken 16.00 – 18.30.

Hvor

I Studenterhusets sal.

Der er ingen tilmelding, så du møder bare op. Det er uformelt, åbent og en rigtig god måde at styrke dit forslag, inden du sender det ind. Vi håber, du kigger forbi!

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Kulturafdelingen.