Asfaltarbejde på centrale veje kan påvirke trafikken
NyhedDer vil blive spærret for trafikken i perioder, når der skal nyt slidlag på krydset Over Kæret-Th. Sauers Vej-Gugvej samt på Over Kæret og Rebslagervej

Asfaltsæsonen er i fuld gang, og nu kommer turen til nogle centrale veje. Det er nødvendigt med et nyt slidlag på strækningerne, men før bilisterne kan nyde den nye asfalt, bliver trafikken påvirket.
Det skyldes bl.a., at der bliver spærret for trafikken i perioder, ligesom busruter er omlagt. Vejarbejdet omfatter affræsning af den eksisterende asfalt, justering eller udskiftning af rendestensriste og dæksler samt udlægning af ny asfalt og nye vejstriber.
Krydset Over Kæret - Th. Sauers Vej - Gugvej
Fra fredag den 7. august kl. 09 til mandag den 10. august kl. 06 spærres krydset Over Kæret - Th. Sauers Vej - Gugvej for bilister og cyklister, dog kan cyklister trække forbi på fortovet.
Over Kæret (Gugvej - Scheelsmindevej)
Fra mandag den 10. august kl. 06 til fredag den 21. august spærres Over Kæret fra Gugvej til Scheelsmindevej for bilister i dagtimerne fra kl. 06 til kl. 18 i to etaper. Etape 1 fra Gugvej til Enggårdsgade og etape 2 fra Enggårdsgade til Scheelsmindevej.
Benyt omkørsel ad Hobrovej, Ny Kærvej, Sønderbro og Ådalsmotorvejen. Cyklister kan trække forbi på fortovet i hele arbejdsperioden.
Enggårdsgade spærres ved Over Kæret. Busruter vil blive opretholdt, men ruterne ændres, se information på Trafikinfo - Nordjyllands Trafikselskab.
Adgang til genbrugspladsen på Over Bækken er lukket i uge 33 og 34.
Rebslagervej
Spærres i sammenhæng med arbejdet på Over Kæret fra mandag den 10. august til fredag den 21. august.
Yderligere informationer
På vores hjemmeside, Asfaltarbejder 2026, orienterer vi løbende om eventuelle ændringer i tidsplanen.