Aalborg: Kandidater klar til ældrerådsvalg

Pressemeddelelse

I september skal cirka en fjerdedel af Aalborg Kommunes indbyggere til stemmeurnerne, når der er valg til Ældrerådet.

Ældre mand ved computer
Ældre mand ved computer

Den 1. september kl. 9:00 åbner Aalborg Kommunes valg til Ældrerådet. Der skal vælges 15 medlemmer til Ældrerådet for valgperioden 2026-2029. 23 kandidater stiller op.

Borgere, som er fyldt 60 år senest den 28. september 2025 og bor i Aalborg Kommune, kan stemme til Ældrerådsvalget. Det betyder, at i alt 55.427 borgere kan stemme. Det svarer til cirka en fjerdedel af alle kommunens borgerne. Af de stemmeberettigede skal 87 procent stemme digitalt, mens 13 procent skal brevstemme, fordi de ikke har digital post.

"Jeg håber, at rigtig mange vil stemme til årets valg til Ældrerådet. Ældrerådet bliver hørt om alle forslag, som vedrører kommunens ældre, inden de bliver politisk vedtaget. Derfor er rådet en vigtig sparringspartner for os byrådspolitikere", siger rådmand for Senior og Omsorg Vibeke Gamst.

Kandidater til Ældrerådet

Følgende 23 kandidater stiller op til valget:

Kandidaterne er sorteret alfabetisk efter efternavn.

Kirsten Algren, 9000 Aalborg

Bibi Back, 9000 Aalborg

Ulla Marie Blankensteiner, 9000 Aalborg

Gylla Brandborg, 9000 Aalborg

Lars Christian Brandborg, 9362 Gandrup

Pia Susanne Elgaard Christensen, 9000 Aalborg

Carsten Stentz Estholm, 9000 Aalborg

Steen Frandsen, 9400 Nørresundby

Dorrit Jensen, 9000 Aalborg

Erik Jensen, 9210 Aalborg SØ

Keld Anton Jørgensen, 9230 Svenstrup J

Ole Ankjær Klavsen, 9310 Vodskov

Thorkil Kristensen, 9210 Aalborg SØ

Grete Lauritsen, 9210 Aalborg SØ

Eva-Vibeke Madsen, 9230 Svenstrup J

Palle Oskar Paetau, 9000 Aalborg

Kim Pedersen, 9280 Storvorde

Karin Kjær Rasmussen, 9230 Svenstrup J

Hanne Lise Richter, 9000 Aalborg

Marietta Rosenvinge, 9000 Aalborg

Pia Grabe Skogberg, 9210 Aalborg SØ

Per Pallisgaard Støve, 9400 Nørresundby

Anette Valentin, 9400 Nørresundby

Om valg til Ældrerådet

Der er valg til Aalborg Kommunes Ældreråd i perioden 1. september kl. 9:00 til 28. september kl. 23:59.

Valget til Ældrerådet afholdes som et hybridvalg. Det betyder, at alle stemmeberettigede med digital post stemmer digitalt. De får tilsendt valgmateriale og stemmeseddel som digital post. Stemmeberettigede uden digital post brevstemmer. De får tilsendt stemmeseddel, valgmateriale og frankeret svarkuvert til stemmesedlen med post.

Valgresultat

Valgresultatet offentliggøres torsdag den 2. oktober 2025. Det nyvalgte Ældreråd tiltræder den 1. januar 2026.

Om Ældrerådet

Ældrerådet har 15 medlemmer, der vælges ved direkte valg blandt de af kommunens borgere, som er fyldt 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører den ældre del af befolkningen, inden de bliver vedtaget i Byrådet.

Mere information

Læs mere om kandidaterne til Ældrerådet

Læs mere om valg til Ældrerådet

Læs mere om Aalborg Kommunes Ældreråd

Kontaktinformation

Vibeke Gamst, rådmand for Senior og Omsorg, e-mail: vg-byraad@aalborg.dk, mobil 2555 9335

Pia Therkildsen, teamleder og sekretær for Ældrerådet, e-mail: therkildsen@aalborg.dk, mobil 2520 1481

Anna K. Mollerup, kommunikationskonsulent, e-mail: mollerup@aalborg.dk, mobil 25205401

Pressevagt 99 82 10 82

Pressevagten besvarer henvendelser fra journalister alle dage

i tidsrummet kl. 7-23 uden for kommunens normale åbningstid.