start på hovedindhold

10 tips til et trygt karneval

Tryg Aalborg: Musik, farverige kostumer, dans og glade mennesker – det bliver uforglemmelig. Midt i karnevallet er det vigtigt, at vi passer på hinanden.

Nyhed
Karneval i Aalborg

Her er 10 nemme råd, så du og dine venner får en sjov og tryg karnevalsoplevelse:

  • Pas på hinanden - aftal at følges rundt og følg hinanden hjem
  • Undgå kostumer af brandfarlige materialer  - gå efter “wow-effekt”, ikke “brandalarm”
  • Drop kontanterne - brug kort 
  • Skab ikke skår i glæden for andre - medbring ikke glasflasker
  • Tag praktiske sko på – så kan du danse hele dagen (og natten) 
  • Husk solcreme - nu vejret viser sig fra sin bedste side
  • Husk også at drikke vand – der er vandposter langs hele paraderuten
  • Respekter grænser – et nej er altid et nej – også til karneval 
  • Hjælp dem, der har brug for det – vi passer på hinanden 
  • Følg altid anvisningerne fra myndighederne og vagterne

Der er førstehjælpsposter langs hele paraderuten. 

Nordjyllands Politi er med både i paraden og i Kildeparken for at sikre en tryg afvikling af karnevallet. Har du brug for hjælp eller føler dig utryg? Tag fat i en betjent – eller ring 114.

Lad os sammen skabe et karneval fyldt med glæde, fællesskab og tryghed.

Pas godt på jer selv og hinanden

Tryg Aalborg

Karneval i Aalborg optog