Velkommen i Skovhaven

Ideen om en skovhave stammer fra permakulturen. Dyrker man have efter permakulturelle principper, så drager man blandt andet omsorg for jorden, ved at man arbejder med at skabe sammenhæng, som i et økosystem, hvor mange forskellige organismer sameksisterer. Det er havebrug med naturen som model, hvor man opbygger jordens indhold af humus og organiske stoffer, øger de biologiske processer og skaber en mangfoldighed af organismer, der kan modstå uforudsigelige forstyrrelser og tilpasse sig klimaforandringer.

I haven er alt dækket af planter i flere etager inddelt i urtedække, buskdække og trædække. Man udnytter, at den naturlige udvikling i Danmark er, at al land bliver til skov med tiden. På den måde arbejder man med naturen. Bedene bygges op ovenpå jorden uden at grave. I kanten af bedet lægger man en kant af træstykker, der, når de rådner, afgiver næring til jorden, mens bedet dækkes af med et lag af pap og ovenpå dette et lag af ukrudtsfri kompost. Derpå plantes bedet fuldstændig til med planter, så der ikke er bar jord. Hugelbedet er et særligt bed, der består af en lille vold eller bakke, bygget op over en bunke af træ og græstørv. Når træer og tørven omsættes, varmer det bedet op og forlænger dermed vækstsæsonen. Bedet har desuden en nord og en sydside, der foretrækkes af forskellige planter.

I Skovhaven kan du finde flere spiselige planter, som du gerne må smage på. Du kan blandt andet finde forskellige frugttræer, bærbuske og urter.

Husk det er på eget ansvar at smage på planterne.

Planter du ikke kan spise

I haven har vi også planter, du ikke kan spise. De står i haven, fordi de gør nytte for de spiselige planters trivsel. For eksempel står der rødelletræer i haven, som har evnen til at tiltrække ekstra næring til haven via deres rødder. Du finder også klematis og klatreroser, der heller ikke kan spises, men med tiden vil tiltrække insekter og fugle.

Du kan få et bed eller en plantekasse i Skovhaven. Hvis du er interesseret i et eller flere plantekasser eller et bed i jorden, skal du kontakte Aalborg Kommune, Teknik og Miljø.

Send din forespørgsel til Teknik og Miljø via Tip

Haven ligger på Vesterkærets Skoles grund.

Du skal være indstillet på at samarbejde med de andre havebrugere og at haven er offentlig tilgængelig. Dit/dine bede er selvfølgelig dine, og dem har du råderet har.

Herunder finder du en oversigt over de forskellige planter, du kan finde i haven.

Træer du kan finde i Skovhaven.

Kirsebærtræ

”Prunus avium ’Sunburst’, ’Stevnsbær’”

• Spiselige dele: Kirsebær er spiselige
• Anvendelse som mad: Bær spises rå, eller bruges til grød, saft og marmelade
• Anden anvendelse:
• Høstperiode: sensommer
• Oprindelse: Sortehavsområdet og har været i Danmark siden middelalderen
• Blomstring: maj

Småbladet Lind

”Tilia cordata”

• Spiselige dele: Blade, blomster
• Anvendelse som mad: Blade kan bruges i salat
• Anden anvendelse: Tømmer, læ, biplante, dyrefoder, fiber
• Høstperiode: Midt forår til sommer
• Oprindelse: Skovtræ i det meste af Europa
• Blomstring: Juni

Rødeg

”Quercus rubra”

Planten er ikke spiselig. Bliver et stort egetræ, kendetegnet ved smukke røde høstfarver, og særdeles store blade.

Vandgran

”Metasequoia glyptostroboides”

Planten er ikke spiselig. Bliver et stort træ. Særegen fordi det er et nåletræ med bløde nåle. Træer smider nålene om vinteren.

Tempeltræ

”Ginkgo biloba”

Planten er gennem mange år brugt som lægeplante i østen. Er plantet ved Skovhaven, fordi den har særlige blade og flotte høstfarver, og ikke som spiselig plante.

Spisepære

”Clara Frijs, Charneu”

• Spiselige dele: frugter
• Anvendelse som mad: Frugterne spises fra træet, eller bruges til marmelader, kager, grød og salater
• Anden anvendelse:
• Høstperiode: sensommer/efterår
• Oprindelse: Nordvestasien, udbredt i Europa af Romerne
• Blomstring: forår/tidlig sommer

Spisemorel

”Prunus avium ’Stella’”

• Spiselige dele: frugter
• Anvendelse som mad: Frugterne spises fra træet, eller bruges til marmelader, kager, grød og salater
• Anden anvendelse:
• Høstperiode: sensommer/efterår
• Oprindelse: Sydeuropa
• Blomstring: forår

Æble

”Malus domestica ’James Grieve’, ‘Ingrid Marie’”

• Spiselige dele: frugter
• Anvendelse som mad: Frugterne spises fra træet, eller bruges til marmelader, kager, grød og salater
• Anden anvendelse:
• Høstperiode: sensommer/efterår
• Oprindelse: Kasakhstan
• Blomstring: forår

Valnød

”Juglans regia”

• Spiselige dele: frugter
• Anvendelse som mad: Nødderne samles op efter nedfald, tørres og kan knækkes og spises
• Anden anvendelse: Valnøddetræ bruges til møbler
• Høstperiode: efterår
• Oprindelse: Centralasien, Iran og Indien
• Blomstring: forår

Bærbuske er noget af det fantastiske ved en skovhave. Ved at dyrke bær får man en fødevare, der ikke findes mage til. Så godt som alle bær er ernæringsmæssige sundhedsbomber, der er stopfyldt med vitaminer, antioxidanter og forskellige plantestoffer.

Stikkelsbær

Af sorterne: ”Ribes uva-crispa ’Gruene Hansa’, ’Invicta’, ’Tatjana’”

Stikkelsbær er spiselige og bruges ofte i marmelader, smoothies og grød fremfor rå.

Hyld

Af sorten: ”Sambucus nigra 'Korsør'”

Hyldebær og blomst er spiselige. Bruges oftest til hyldeblomstsaft eller en varm hyldebærdrik. Hyldebær kan også bruges til at lave vine og sirup.

Ribs

Af sorterne: ”Ribes rubrum ’Hvid Hollandsk’, ’Stanza’, ’Jonkheer van Tets’, ’Rondom’”

Ribs er spiselige og bruges ofte til at lave gelé og saft.

Hassel

Af sorterne:”Corylus maxima 'Cosford', ’Zellernød’, 'Lamberts Filbert'”'

Hassel har spiselige nødder, men skal have en vis alder før den sætter nødder.

Stikkelsbærkiwi

Actinida arguta, "kolomikta”

Spiselige små kiwi-lignende frugter, men der kan gå lang tid inden den sætter frugter.

Bærmispel

Af sorten: ”Amelancier arborea 'Robin Hill'”

Bærmispel har spiselige bær, der dog varierer i kvaliteten.

Kirsebærkornel

”Cornus mas”

Kirsebærkornel har spiselige bær og bruges ofte til juice og henkogning.

Kinesisk mahogni

”Toona sinensis”

Spiselige blade, der har kraftig løgagtig smag og bruges til at krydre maden.

Du kan finde disse stauder i Skovhaven.

Rabarber

Af sorterne: ”Rheum rhaponticum 'Victoria', 'Sutton Seedless'”

Rabarberstilke er spiselige - blade og rødder er giftige. Stilkene bruges ofte til grød, kompot, marmelader og kager.

Jordskok

”Helianthus tuberosus”

• Spiselige dele: Rodknolde
• Anden anvendelse: Læ, dyrefoder
• Høstperiode: Oktober-april
• Oprindelse: Østlige Nordamerika, skovkanter, ældre engområder, krat
• Blomstring: Kun nogle sorter blomstrer i Danmark (september)

Stolt Henriks Gåsefod

”Chenopodium bonus-henricus”

• Spiselige dele: Blade og blomsterskud.

• Anvendelse som mad: Nye bladskud spises som spinatblade, og ældre blade og blomsterskud skal tilberedes.

• Anden anvendelse:

• Høstperiode: Fra tidlig forår og frem til efteråret

   

• Oprindelse: Europa og asien

• Blomstring: Sommer

Skorzoner

”Scorzonera hispanica”

• Spiselige dele: Rod, blade, stængel, blomst, blomsterknop

• Anvendelse som mad: Blomsterstænglerne kan dampes og bruges som asparges. Blomsterknopper bruges til lynstegning og tilberedte retter.

• Anden anvendelse: Insekter

• Høstperiode: Forår-efterår

• Oprindelse: Middelhavslandene

• Blomstring: Sommer

Ramsløg

”Allium ursinum”

• Spiselige dele: Blade, stængler og blomst

• Anden anvendelse: bunddække

• Høstperiode: Tidligt forår

• Oprindelse: Europa og lilleasien, ses typisk i det østlige Danmark

• Blomstring: forår

Pibeløg

”Allium fistulosum”

• Spiselige dele: Blade og løg, men typisk høstes blot blade, så man ikke skal sætte nye løg.

• Anden anvendelse: Blomst tiltrækker insekter

• Høstperiode: Forår og sommer

• Oprindelse: Kina og centralasien

• Blomstring: forår

Purløg

”Allium schoenoprasum”

• Spiselige dele: Blade og blomster

• Anden anvendelse: Blomst tiltrækker insekter

• Høstperiode: Forår og sommer

• Oprindelse: Nordøstlige Sibirien og Canada, og er siden middelalderen forvildet i Danmark

• Blomstring: forår og sommer

Grønkål (flerårig)

”Brassica oleracea”

• Spiselige dele: Blade, stængler, blomster, blomsterknopper

• Anvendelse som mad: Blade kan spises som almindelig grønkål. Det er en grøntsag, der kan bruges i vinterens salater, til fermentering og varme retter.

• Høstperiode: Hele året

• Oprindelse: Kyststrækninger, Vesteuropa og England

• Blomstring: Tidlig sommer

Boghvede (flerårig)

”Fagopyrum dibotrys”

• Spiselige dele: Blade, skud og blomster

• Anvendelse som mad: Rå i salater og i gryderetter

• Høstperiode: Forår og frem til frost

• Oprindelse: Himalaya

• Blomstring: Sommer og efterår

Spinatranke

”Hablitzia tamnoides”

• Spiselige dele: Blade, skud
• Anvendelse som mad: Tidlige forårsskud er gode rå eller som tilberedt grøntsag. Bladene er gode rå i salater eller varme retter. Ældre blade kan bruges i tilberedte retter.
• Høstperiode: Tidligt forår til blomstring
• Oprindelse: Kakukasus
• Blomstring: Sensommer

Takkeklap

 ”Burias orientalis”

• Spiselige dele: Blad, skud, blomsterknop, blomst, rod
• Anvendelse som mad: De første blade egner sig bedst til at spise rå i salater, mens de større og ældre blade bruges i tilberedte retter.
• Høstperiode: Tidligt forår til sent efterår
• Oprindelse: Kakukasus og sydlige Rusland
• Blomstring: Sent forår til sommer

Havesyre

”Rumex rugosus x ssp.”

• Spiselige dele: Blade og stængel i moderate mængder. Har frisk syrlig citronsmag.

• Anvendelse som mad: Bruges oftest i salatskålen, men også i tilberedte retter.

• Anden anvendelse:

• Høstperiode: Tidlig forår og hen på efteråret

• Oprindelse: Egne omkring middelhavet, og findes i hele Europa

• Blomstring: sommer

Blodsyre

”Rumex sanquineus”

• Spiselige dele: Blade og stængel i moderate mængder. Har frisk syrlig citronsmag.

• Anvendelse som mad: Bruges oftest i salatskålen, men også i tilberedte retter.

• Anden anvendelse:

• Høstperiode: Tidlig forår og hen på efteråret

• Oprindelse: Egne omkring middelhavet, og findes i hele Europa

• Blomstring: sommer 

Korsknap

”Glecoma hederacea”

• Spiselige dele: Blade, blomster

• Anvendelse som mad: Bruges i mindre mængder i salater, urtete og i bitter

• Anden anvendelse: Biplante, bunddække

• Høstperiode: Hele året, bortset fra midt på vinteren

• Oprindelse: Europa

• Blomstring: Forår

Timian

”Thymus vulgaris”

• Spiselige dele: Blade, blomster
• Anvendelse som mad: Bruges som krydderurt i salat og varme madretter samt til te
• Anden anvendelse: Insektplante
• Høstperiode: Tidligt forår til sent efterår
• Oprindelse: Sydeuropa
• Blomstring: Sommer

Citronmelisse

”Melissa officinalis”

• Spiselige dele: Blade, blomster
• Anvendelse som mad: Bruges til urtete og i bitter
• Anden anvendelse: Te, insektplante
• Høstperiode: Tidligt forår til sent efterår
• Oprindelse: Europa og Asien
• Blomstring: Sommer

Du kan finde disse klatreplanter i Skovhaven.

Akebia

”Akebia qiunata”

Planten har spiselige frugter.

Slyngrose

”Rosa Helena ’Lykkefund’”

Planten er ikke spiselig, men giver skjulested for fugle og smukke blomster på skovhavens hegn.