start på hovedindhold

Tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand

Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, har d. 24. juli 2026 meddelt tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand via LAR-anlæg på Sagahøj, Aalborg.

Miljø, natur og klima
Type

Afgørelse

Område

9210 Aalborg SØ

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

9210 Aalborg SØ

Klagefrist

21. august 2026

Offentliggjort

24. juli 2026

Aalborg Kommunes tilladelse

Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, har den 6. februar 2026 modtaget ansøgning fra NIRAS om tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand via faskiner og nedsivningsbassiner på Sagahøj, Aalborg SØ. Matr.nr. 13u og 13g, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders. NIRAS ansøger på vegne af TN Udvikling A/S.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19 meddeler Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, hermed TN Udvikling A/S tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand.

Tilladelsen forholder sig ikke til øvrige projekter relateret til projektområdets etablering.

Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, er godkendelses- og tilsynsmyndighed for nedsivningen, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 65. TN Udvikling A/S er driftsansvarlig for anlægget.

Der etableres nedsivning i projektområdet på matriklerne 13u og 13, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders. Regnvand fra befæstede arealer vil blive afledt via forskellige LAR-anlæg der placeres strategisk i henhold til de fremtidige hydrauliske forhold. Projektet indgår som en del af byggemodningen af området, hvor der etableres veje, stier, lejlighedskomplekser, rækkehuse og erhvervsområde.