Tilladelse til etablering af 3 moniteringsboringer ved Flødal Kildeplads samt afgørelse om ikke-VVM-pligt
Aalborg Kommune giver hermed tilladelse til Aalborg Vand A/S til at etablere 3 moniteringsboringer ved Flødal Kildeplads på matrikel nr. 1lo Lyngbjerggård, Ø. Hornum samt matrikel nr. 14f og 27h Svenstrup By, Svenstrup og indvinding af 500 kubikmeter grundvand fra disse.
Afgørelse
9230 Svenstrup J
2. marts 2026
2. februar 2026
Information
Tilladelsen gives i henhold til § 20 og 21 i vandforsyningsloven samt § 24 i miljøbeskyttelsesloven.
Aalborg Kommune træffer desuden i henhold til § 21 i miljøvurderingsloven afgørelse om, at ansøgningen ikke udløser VVM-pligt, idet etableringen af boringerne, indvindingen og udledningen ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Afgørelsen kan findes under "Dokumenter og bilag".
Sådan klager du
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Eventuel klage skal indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Nævnenes Hus.
Link til Nævnenes hus findes under ”Links”. Via det link, bliver du ført ind på forsiden, hvor du kan finde vejledning i, hvordan du kan klage.
Klage over denne afgørelse, skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen indsendes via Klageportalen, der ligger på borger.dk og virk.dk. Der skal logges på borger.dk eller på virk.dk. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når der klages, skal der betales et gebyr. Gebyret reguleres én gang årligt og størrelsen på gebyret kan findes under Miljø- og Fødevareklagenævnets klagevejledning. Du finder link til klagevejledningen under ”Links”.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til andet. For at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på Aalborg Kommunes hjemmeside. Offentliggørelsen har fundet sted den 02-02-2026, og klagefristen udløber derfor den 02-03-2026.
Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er offentliggjort.