Etablering af landsbyordning på Mou Skole
Skolebestyrelsen på Mou Skole og forældrerådet i børnehaven Børnely har ansøgt Børne- og Undervisningsudvalget om etablering af en landsbyordning på skolen. Samtidig er der ansøgt om yderligere bevilling til ledelse.
Børn og familie
Type
Høring
Område
9280 Storvorde
Høringsfrist
27. juni 2026
Offentliggjort
3. juni 2026
Information
På udvalgsmødet den 2.6.2026 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget at sende ansøgningen i høring.
Af beslutningen fremgår det, at: ”Børne- og Undervisningsudvalget bemærker, at det skal indgå i høringen, at landsbyordningen som udgangspunkt etableres med de ledelsesressourcer, der følger af ressourcetildelingsmodellen for skoler.”